Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk koncertarrangør: Sikkerhed er vores højeste prioritet

Danskerne kan stadig komme til Nik & Jay-koncert onsdag i Royal Arena i København.

»Sikkerheden ved vores shows er fortsat vores højeste prioritet, og vi er i kontakt med de danske myndigheder og følger deres anvisninger,« skriver  Jesper Christensen, managing director hos koncertarrangøren Live Nation Danmark
»Sikkerheden ved vores shows er fortsat vores højeste prioritet, og vi er i kontakt med de danske myndigheder og følger deres anvisninger,« skriver  Jesper Christensen, managing director hos koncertarrangøren Live Nation Danmark

»Koncerten med Nik & Jay i Royal Arena i morgen fortsætter som planlagt.«

Sådan lyder det fra Jesper Christensen, managing director hos koncertarrangøren Live Nation Danmark, i en skriftlig udtalelse til Ritzau.

»Sikkerheden ved vores shows er fortsat vores højeste prioritet, og vi er i kontakt med de danske myndigheder og følger deres anvisninger,« skriver han.

Udtalelsen kommer på baggrund af angrebet i den engelske by Manchester tirsdag aften mod en koncert med den amerikanske sanger Ariana Grande.

»Vi er naturligvis dybt berørte af denne meningsløse tragedie, og vore hjerter og tanker er med dem, der påvirkes af denne tragiske hændelse.«

Ariana Grande spillede i Jyske Bank Boxen i Herning i forrige uge.

Her er man også berørt af angrebet i Manchester.

»Vores varmeste tanker sendes først og fremmest til de ramte og deres familie samt vores kolleger.«

»I MCH (Messecenter Herning, red.) og Jyske Bank Boxen vurderes sikkerhedsniveauet på hvert eneste arrangement fra gang til gang.«

»Det sker i et tæt samarbejde med arrangørerne samt politiet og deres eksperter,« siger administrerende direktør i MCH A/S, Georg Sørensen, i en skriftlig udtalelse til Ritzau.

Angrebet i Manchester kommer ikke til at ændre på sikkerhedsopbuddet på årets Roskilde Festival.

»Vores sikkerhedsniveau er højt. Vi har i mange år arbejdet tæt med myndighederne om, hvordan vi håndterer sikkerheden. Det har vi også gjort i år,« siger Morten Terkildsen, sikkerhedschef i ConCom Safety, der står for sikkerheden på Roskilde Festival.

Ifølge ham bør man ikke være bange for at tage på årets festival.

»Man skal ikke lade sig styre af frygten.«

»Jeg lader selv min 17-årige datter tage på Roskilde Festival, og det er jeg fuldstændig tryg ved,« siger Morten Terkildsen.

Heller ikke gadefestivalen Distortion, der finder sted i København i næste uge, bliver påvirket.

»Vi har i mange måneder planlagt en omfattende terrorsikringsplan i dialog med politi og PET med bemandede betonklodser omkring bydelene,« siger grundlægger og festivalansvarlig Thomas Fleurquin i en skriftlig udtalelse til Ritzau.

»Distortions udtryk kan være lidt kaotisk og impulsivt, men jeg kan forsikre om, at vi hvert eneste år laver et omfattende sikkerhedsarbejde.«

»Der er meget mere professionel opsyn under Distortion, end man umiddelbart ville tro,« tilføjer han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.