Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk film har en plan for fremtiden: Pris - en kvart milliard

Dansk Filminstitut lægger op til opgør med stive ordninger og systemer i oplæg til ny filmaftale for dansk film. Penge fra licensmidler og streaming-tjenester skal skaffe nye millioner til danske film og TV-serier.

Filmen »En frygtelig kvinde«, der netop har indbragt Amanda Collin en Robert,  illustrerer forsiden på DFIs politiske oplæg. Her ønsker man større spillerum til både at kunne støtte lavbudgetfilm, som denne, og nogle dyrere produktioner, der ikke i dag er råd til.
Filmen »En frygtelig kvinde«, der netop har indbragt Amanda Collin en Robert,  illustrerer forsiden på DFIs politiske oplæg. Her ønsker man større spillerum til både at kunne støtte lavbudgetfilm, som denne, og nogle dyrere produktioner, der ikke i dag er råd til.

Mens der er lagt op til besparelser i det kommende medieforlig, så satser Det Danske Filminstitut på et større økonomisk tilskud i den efterfølgende film-aftale. I alt 250 millioner kroner mere til dansk film i bredeste forstand, lyder buddet i DFIs udspil til en ny film-aftale, der skal gælde fra 2019, og som blev præsenteret tirsdag for en forsamlet filmbranche i Filmhuset.

Her blev der lagt vægt på, at der er behov for at gentænke hele filmstøttesystemet i lyset af udfordringerne i en ny medieverden.

»Vi lægger op til de mest grundlæggende ændringer i støttesystemet siden starten af 90'erne,« sagde DFIs direktør Claus Ladegaard, og lagde op til et opgør med den kritik af traditionelle formater, ufleksible ordninger og overregulering, som ofte har lydt om Filminstituttets støttesystem.

»Vi skal have et mere enkelt system med mindre detailstyring, mindre kassetænkning og større fleksibilitet,« lød det fra Claus Ladegaard.

En række særordninger og puljer skal erstattes af tre hovedområder, fiktion, dokumentar og børn og unge, hvor det sidste område lægges ind under en ny og større Public Service pulje. Fleksibiliteten skal blandt andet gøre, at det bliver mindre vigtigt, om et filmprojekt er orienteret mod det store lærred, TV, streaming, spil eller et helt nyt format.

Samtidig så Filminstituttet gerne, at man ved siden af lavbudget og normalbudget film også et par gange om året kunne støtte en dansk storfilm, der kan markedsføre dansk film internationalt. Det samme som danske filminstruktører netop har foreslået en særlig pulje til, men den ide købte Ladegaard ikke. »Dansk film har ikke brug for flere puljer - vi har brug for mere frihed i støttesystemet.«

Se hele oplægget her:

Af øvrige hovedpunkter fra filminstituttets digre oplæg kan nævnes flere penge til de regionale filmfonde på Fyn og i Jylland, samt en kraftig oprustning og ændring af støtten til børn og unge. Et område hvor den traditionelle børnefilm og TV har stadigt sværere ved at ramme de yngre generationer, der i dag bruger mere tid på for eksempel YouTube.

Samtidig skal det være filmproducenterne, der søger og får støtten fra den udbyggede public service pulje, og ikke TV-stationerne som det er i dag. I det hele taget går Filminstituttets udspil hårdt til TV-branchen - to tredjedele af den kvarte milliard forestiller man sig kommer fra licensmidlerne, mens de sidste 70-100 millioner skal hentes i afgifter fra  udenlandske streamingtjenester som Netflix og HBO. Forslaget om public Service puljen faldt ikke i god jord hos Katrine Vogelsang, fiktionschef hos TV 2, der er den største modtager af puljepengen i dag.

»Det undrer mig, at man vil fjerne et system, hvor private producenter i samarbejde med private TV-stationer og Filminstituttet har haft succes med at skabe TV-serier, til fordel for et statsstyret system,« lød det fra Katrine Vogelsang.

Et forslag om øget mangfoldighed i dansk film - altså flere kvinder og minoriteter i filmproduktionen - var decideret overflødigt, mener DFs kulturpolitiske ordfører, Alex Ahrendtsen. Han var til gengæld glad for, at de regionale filmfonde og en spredning af filmproduktionen var med. »Men de mange ekstra støttemillioner er bare fugle på taget,« lyder det fra DF-ordføreren.

Kulturminister Mette Bock (LA) vil ikke forholde sig til de økonomiske bud i DFI's oplæg, men noterer dog, at dansk film i dag modtager en halv milliard om året, og således allerede er ganske ambitiøst støttet.

»Det er da meget hjælpsomt af DFI at fortællle os, hvad de synes, men de økonomiske rammer holder vi som en politisk diskussion. Men indholdsmæssigt er oplægget interessant. Jeg har fulgt dansk film i mange år, og jeg synes, man favner udviklingen bedre denne gang, end man har gjort tidligere. For eksempel at man er meget opmærksom på børn og unge, og på at der er behov for fleksibilitet i den måde, man anvender filmmidlerne på,« siger Mette Bock.

Hun hæfter sig også ved, at de regionale filmfonde er kommet ind i varmen i oplægget.

»De har haft en god effekt i forhold til regionale investeringer og engagement, og også den legitimitet, der skal være omkring filmstøtten. Men der er også godt takter i forhold, at man øger øget fleksibilitet hvad angår platformene. Det nytter ikke, at man synes film, har det bedst i nogle bestemte rammer, hvis forbrugerne ændrer vaner og begynder at se film på en anden måde. Så må man forholde sig til de nye muligheder, og det synes jeg, det her oplæg gør,« siger Mette Bock.

DFIs oplæg rammer ind over både medieforliget, som skal diskuteres politisk i foråret, og den filmaftale, som politikerne bagefter tager fat i  og som typisk bliver klar til efteråret.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.