Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk engel blandt russiske sjæle

Connie Meyer er noget så usædvanligt som en dansk protestant i den russiske ortodokse kirke. I Moskva har hun i 11 år hjulpet de syge og svage med at finde enkle løsninger på store problemer. »I Danmark ville jeg aldrig have kunnet gøre tilnærmelsesvis så meget gavn som her,« siger Connie Meyer.

"Den russiske kirke har rejst sig med en mægtig kraft," fortæller Connie Meyer med kirkens traditionelle, forgyldte løgkupler i baggrunden. Hun overvandt i starten den indgroede uvilje mod udlændinge ved at medbringe billeder af den danskfødte, rusiske kejserinde kejserinde Dagmar.<br>Foto: Segej Isakov
"Den russiske kirke har rejst sig med en mægtig kraft," fortæller Connie Meyer med kirkens traditionelle, forgyldte løgkupler i baggrunden. Hun overvandt i starten den indgroede uvilje mod udlændinge ved at medbringe billeder af den danskfødte, rusiske kejserinde kejserinde Dagmar.<br>Foto: Segej Isakov

MOSKVA

Der findes næppe en dansker, som har boet i Moskva i flere år, der ikke har hørt om Connie Meyer. Hun er på det nærmeste blevet en legende.

Jeg husker stadig den første beskrivelse, jeg hørte af hende ved en reception for flere år siden, hvor det gik op for min samtalepartner, at han stod over for én, der aldrig havde hørt om Connie.

»Det er en midaldrende, dansk dame; hun er protestant ansat i den russisk ordokse kirke. Hun optræder altid i selskab med en russisk præst, fader Pavel, der er tyk som broder Tuck fra Robin Hood, men som spiller guddommeligt klaver. Han kan også mange sjove vittigheder.«

Umiddelbart lød det helt utroligt. Hvordan har en aktiv protestant fået indrejsevisum år efter år på invitation direkte fra det magtfulde, ortodokse patriarkat i Moskva, som ellers i de seneste år har følt sig truet af vestlige trosretninger på sjælefangst i Rusland?

Et indirekte svar på det fik jeg allerede kort tid efter. En bekendt havde anbefalet en billig syerske, men næppe havde jeg indleveret de første ting til reparation, før jeg hørte, at syersken var kommet til skade i et trafikuheld og ikke kom til at sy foreløbig.

»Stakkels kvinde,« tænkte jeg, og det kunne godt være blevet ved det, hvis ikke Connie Meyer pludselig havde ringet. Hun kendte syersken og krævede, at syerskens kunder skillingede sammen. Hun var blevet kørt ned af en 18-årig spritbilist, havde fået knust ryggen og ville aldrig komme til at gå igen, hvis ikke nogen betalte for hospitalsindlæggelse og operation. I princippet var det offentlige sundhedsvæsen gratis, men kun i princippet. Så Connie Meyer var ude at rasle med indsamlingsbøssen.

Historien rummer svaret på, hvordan det er lykkedes Connie Meyer igennem de seneste år at få lov at arbejde med velgørenhed i den russisk ortodokse kirke. Hun er effektiv; hun gør en forskel. Og så hjælper det selvfølgelig også, at hun er udsendt af Paulus-Samfundet - en dansk folkekirkelig organisation, der har til formål at støtte genrejsningen af den ortodokse kirke i Rusland. Ingen skumle planer om at omvende ortodokse til protestanter.Skar brystet af

Men hvorfor har den ortodokse kirke overhovedet brug for hjælp til sin genrejsning? Overalt i Rusland lyser den ene kirke smukkere og mere nyrestaureret op end den anden, indvendig bugner kirkerne af mosaikker, krucifikser og gyldne ikoner, og selv på hverdage er der propfuldt under gudstjenesterne.

»Meget har ændret sig i de 11 år, jeg har været her,« fortæller Connie Meyer. »Den russiske kirke har rejst sig med en mægtig kraft. Det bekræfter blot, at vi i Vesten har haft en vrangopfattelse af kirkens rolle i sovjettiden.

Det forlød, at kirken var blevet udryddet, og at de tilbageværende præster var KGB-agenter. Sådan var det ikke. Jo, KGB indsatte agenter som præster. Men der var også gode, gudfrygtige præster, som fortsatte deres arbejde i hemmelighed. De døbte børnene, viede de unge og begravede de gamle. Derfor er det i dag helt almindeligt, at folk er døbt, selv om de blev født i sovjettiden. De blev døbt derhjemme i badekarret på bedstemors initiativ med hjælp fra en af de gode præster.«

Connie Meyer siger, at der på trods af kirkens genrejsning stadig er mange opgaver tilbage for hende at løse. Hun besluttede at flytte til Moskva i 1992 efter at have mødt fader Pavel under hans besøg i Danmark, og siden da har de to været et uadskilleligt makkerpar. Hun har udført socialt arbejde i de menigheder, han har været knyttet til som præst. I starten var hun chokeret.

»I 1992, da jeg kom hertil, var de mange år bagud på sundhedsområdet. Brandsår blev ikke behandlet med vand, men med olie, og det sker stadig visse steder i provinsen i dag. Brystbetændelse blev ikke behandlet med penicillin, men ved at skære brystet bort.

Jeg besøgte et hospital, hvor en pige fra menigheden Jelena var indlagt. De havde skåret mælkekamrene ud af hendes venstre bryst, så der var et hul, hvor blod, mælk og vand flød ud af. I nabosengen lå en kvinde med 15 centimeter lange ar i stedet for bryster. Overfor lå en kvinde med struttende, højrøde bryster, som skulle have dem amputeret samme aften, selv om hun havde feber. Det forfærdede mig.

I 1994 begyndte jeg at undervise menighedens fjorten gravide kvinder i ammeteknik og forebyggelse af brystbetændelse. I dag rådgiver disse kvinder gravide i menigheden. Men heldigvis skærer man ikke mere brystet af - nu ved man godt, at der skal bruges penicillin.«Kejserinde Dagmar

I starten var det svært for Connie Meyer at vinde menighedens tillid. Frygten for kontakter med udlændinge sad stadig dybt fra sovjettiden. Derfor begyndte Connie Meyer, når hun og fader Pavel var på sygebesøg, at tage postkost med sig af kejserinde Dagmar, den danske tsaritsa og mor til Ruslands sidste tsar, Nikolaj II.

»De fattede sympati for mig, når de hørte om Dagmars fædreland, og ville have, at jeg skulle fortælle om det danske kongefamilie. »Det var det, vi kunne have haft, hvis ikke bolsjevikkerne var kommet til magten,« sagde de,« fortæller Connie Meyer.

Hun opdagede til sin glæde, at nogle af menighedens problemer kunne løses ganske enkelt ved hjælp af kamillete, kodimagnyler og håndcreme. Det fandt hun ud af under skriftemålene forud for nadveren, hvor der er tradition for, at man ikke blot skrifter sine synder, men også fortæller om de problemer, der kan føre til synd.

»De syv dødssynder er jo velkendte, de står i enhver ortodoks bønnebog. Dem skrifter man selvfølgelig, men man bruger også tid på at forsøge at forhindre, at man kommer til at begå synder. Jeg mødte for eksempel en familie, der boede fire generationer sammen i en to-værelses lejlighed. De døjede med en bedstemor, der var fast sengeliggende og nu var begyndt at lide af en stærk kløe. Hun klagede sig, hylede og skreg og skulle have hjælp hele tiden. Vi fandt ud af, at hun havde tør hud, og så fik hun næste dag en creme af mig, og så var problemet løst. På den måde lykkedes det familien at undgå at begå en synd: At råbe ad hende og måske endda slå hende, fordi hendes hylen tyranniserede alle.«Den kære familie

Manglen på boliger er stadig så stor i Rusland, at Connie Meyer på stedet ryster op med adskillige historier af samme skuffe. Hun fortæller om en kone, der fik tre børn, men da den yngste søn fyldte syv år, forlod manden hende til fordel for en anden.

»Efter 22 år kom han tilbage. Han var blevet syg og forlangte nu pleje og pasning. Juridisk havde han stadig bopælstilladelse i lejligheden og kunne dermed ikke smides ud. Konen kunne ikke foreslå, at de solgte lejligheden og delte pengene i to, for hun ville umuligt kunne finde sig en bolig for de penge, hun fik. Altså blev hun nødt til at finde sig i ham. Der er ikke noget at sige til, hvis russerne ind imellem drikker lovlig meget vodka,« siger hun.

Og tilføjer, at familien i Rusland er en helt anderledes krævende affære end i Danmark. Den forpligter. Hvis bedstemor er syg og har liggesår, så er det helt normalt at familiens unge bliver sat til at bade og pleje dem - og de kan ikke undslå sig med, at de har for travlt med universitetsstudierne og i det hele taget gerne vil have fred til at nyde deres ungdom. Intensiv livsform

Men hvordan kan en kølig og nøgtern protestant overhovedet trives inden for den ortodokse kirke? Føler Connie Meyer ikke modvilje, når fader Pavel velsigner biler, fabrikker og lejligheder, når han laver oliesalvelsesgudstjenester for syge i hjemmet, eller når de troende i kirken sværger på, at de kender en ikon af Jomfru Maria, der græder blod?

»Nu må man jo huske på, at folkekirken i Danmark også har en karismatisk gren, der fører ud i pinsebevægelsen. Så de fænomener, du nævner, er ikke fuldkommen fremmede for en dansk tankegang. Men bortset fra det skal den ortodokse kirke jo ikke vurderes på protestantiske præmisser, men på de kristne russeres. Og russerne kan godt lide deres kirke. Russerne er et meget ekspressivt og inderligt folk, og deres kirke skal kunne rumme dramatiske følelsesudladninger. Deres begravelser gør voldsomt indtryk. Kisten er åben, og man tager virkelig afsked med folk. Jeg var med til begravelsen af en 15-årig; hans forældre besvimede simpelt hen ved graven.«

Connie Meyer holder inde et kort øjeblik, overvældet af erindringen om de sørgende forældre. Man kan se og høre på hende, at hun holder af det russiske folk, og at hun har knyttet sit skæbne til dem. Måske for altid. Ud over sit sædvanlige arbejde med uddeling af mad, tøj og medicin til børnehospitaler, børnehjem og fattige børnefamilier har hun for nylig åbnet en syskole for voksne. De bliver uddannet i at sy messetøj til den ortodokse kirke - og den danske folkekirke.

»Jeg har et godt liv,« siger Connie Meyer. »Der er brug for mig her. I Danmark, hvor staten yder bistand, og hvor velgørenhed er sat i system af store organisationer, ville jeg aldrig have kunnet gøre tilnærmelsesvis så meget gavn som her.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.