Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk Danseteater flytter ind i Operaen

Det moderne dansekompagni Dansk Danseteater rykkker ind i Operaens lokaler til februar. Lejeindtægten er ifølge Det Kongelige Teaters direktør, Morten Hesseldahl, »et kærkomment alternativ til besparelser«.

Dansk Danseteater og dansekompagniets direktør Tim Rushton rykker ind i Operaen på Holmen til februar. Foto: Ditte Valente
Dansk Danseteater og dansekompagniets direktør Tim Rushton rykker ind i Operaen på Holmen til februar. Foto: Ditte Valente

Fra 1. februar 2017 får Operaen nye beboere. Det moderne dansekompagni Dansk Danseteater rykker nemlig ud af Dansehallerne på Vesterbro og ind i Operaens lokaler på Holmen.

Det permanente lejemål betyder, at Dansk Danseteaters administration, dansere og teknisk personale vil få fast base i Operaen, men dansekompagniet fortsætter som en selvejende institution. Flytningen vil derfor ikke få betydning for hverken Dansk Danseteaters profil eller repertoire.

I en tid, hvor Det Kongelige Teater gennemgår millionbesparelser, falder indtægten fra Dansk Danseteaters lejemål på et tørt sted.

»Som stor kulturinstitution har vi løbende en forpligtigelse til at udnytte vores scene- og bygningskapacitet bedst muligt og i den forbindelse er især Operaen et stort hus med meget plads og mange muligheder. Vi har samtidig en klar ambition om at række ud mod resten af aktørerne i teaterbranchen og sidst men ikke mindst, er lejeindtægten et kærkomment alternativ til fortsatte besparelser på vores kunstneriske aktivitet,« siger direktøren for Det Kongelige Teater, Morten Hesseldahl, i en pressemeddelelse.

I aftalen for lejemålet ligger også, at Dansk Danseteater minimum to gange årligt vil opføre forestillinger på Operaens intimscene, Takkelloftet.

»Faciliteterne på Operaen er af højeste klasse, fra prøvesale og garderober til kontorer og imponerende fællesområder. Det giver os helt nye muligheder som jeg glæder mig til at udforske over de kommende år. Jeg var selv med til at åbne Takkelloftet med forestillingen Kridt, og har lige siden været begejstret for mulighederne på denne scene, som vi nu to gange årligt kommer til at optræde på,« siger Tim Rushton, koreograf og kunstnerisk leder af Dansk Danseteater.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.