Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dansk antisemitisme

BaggrundEn afhandling om antisemitisme i Danmark i perioden 1930-1945 har vakt opsigt, fordi den behandler Søren Krarups forsvar for skribenten Harald Nielsen. De var enige om ubehaget ved kulturradikalismen, men Søren Krarup afviste at sætte lighedstegn mellem alt ondt og jødedommen.

I 1960 forsøgte Søren Krarup at rehabilitere Harald Nielsen. Arkivfoto: Bent Midstrup <p><br>
I 1960 forsøgte Søren Krarup at rehabilitere Harald Nielsen. Arkivfoto: Bent Midstrup <p><br>

Sofie Lene Bak har netop fået godkendt sin ph.d.-afhandling om dansk antisemitisme fra 1930-1945. Hvor danskerne generelt har anskuet jødehadet som et europæisk fænomen, som Danmark undgik, så hævder Bak i sin afhandling, at der i perioden 1930-1945 var en udbredt, folkelig antisemitisme i Danmark - og ikke bare i en særlig dansk uskyldig form.

Et af eksemplerne på antisemitismen kom til udtryk i Harald Nielsens forfatterskab. Harald Nielsen (1879-1957) var ikke nazist, men antisemit, og hans fjendtlighed over for jøder generelt og specielt mod kosmopolitten Georg Brandes var velkendt. Da han klart gav udtryk for disse synspunkter i talrige artikler og bøger - også under besættelsen - blev han efter krigen lagt på is.

I 1960 forsøgte Søren Krarup at rehabilitere Harald Nielsen. I bogen »Harald Nielsen og hans tid« skrev han: »Det moderne Gennembrud i Danmark fik sin særlige historie, fordi Brandes var jøde (...) på grund af sit jødiske blod var han uden pietet for og samhørighed med landets fortid.«

Søren Krarup støttede Harald Nielsens ubehag ved kulturradikalismen, men Sofie Lene Bak fremhæver, at Søren Krarup ikke havde sammenfaldende synspunkter med Harald Nielsen. Hvor Harald Nielsen mente, at kulturradikalismen var identisk med jødedommen og kaldte alt ondt for jødisk, så kritiserede Krarup denne ligestilling. Krarup skrev, at Nielsen dermed åbnede for en mere ubehagelig antisemitisme.

Alligevel lagde Søren Krarup noget specielt jødisk ind i Brandes' modernistiske gennembrud: »Den tone, som Georg Brandes lagde ind i naturalismens gennembrud her i landet, var jødisk, og det var af det, så mange blev frastødt«.

Søren Krarup er en af de få nulevende personer, der inddrages i afhandlingens 400 tæt skrevne sider. Men Sofie Lene Bak skriver i afhandlingen, at hun ikke mener, at antisemitisme var et særkende blot for højrefløjen: »Højrefløjen var ikke ene om at rationalisere antisemitismen. På tværs af det politiske spektrum blottede forsøget på at imødegå den nazistiske raceteori en indarbejdet racetænkning og en række stereotyper om jøder. De indebar også en forestilling om et jødeproblem og et krav om »jødiskhedens« forsvinden«.

Også i dag findes antisemitismen på tværs af de politiske skel, sagde Sofie Lene Bak i et interview til Berlingske Tidende 7. januar i år: »Men antisemitisme er bestemt ikke kun et højrefløjsfænomen, og i virkeligheden eksisterer der mange andre former for antisemitisme end den nazistiske. Antisemitismen er tværpolitisk.«Tidligere artikler kan ses på www.berlingske.dk

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.