Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Dans

Danseforestilling tager os ind under huden på et andet menneske

PR Billede/ Foto: Ben Mergelsberg
PR Billede/ Foto: Ben Mergelsberg

Har du nogensinde været inde i kroppen på et andet menneske? Sådan lyder et af de centrale spørgsmål fra den ene danser til den anden i svenske Jefta van Dinthers på én gang vildt fascinerende, smukke og skræmmende duo »Dark Field Analysis« fra 2017, som Dansehallerne nu præsenterer i samarbejde med Corpus på Det Kgl. Teater.

Selv om spørgsmålet i den engelsksprogede forestilling uvægerligt giver seksuelle associationer – ikke mindst fordi de to mandsdansere fra start til slut er splitternøgne – handler det først og fremmest om både mentalt og fysisk at trænge ind under huden på et andet menneske. For det er kroppens blod som både livgivende organisk væske, bindeled til slægt og fortid og et synligt tegn på vores sårbarhed og dødelighed, der er den røde tråd i »Dark Field Analysis«. Titlen på den meget billedrige forestilling er da også hentet fra mørkefeltsmikroskopien, der netop bruges til analyse af blod.

Ligesom i Jefta van Dinthers succesrige solo »Grind«, som Dansehallerne præsenterede i 2013, er »Dark Field Analysis« skabt i tæt samarbejde med lysdesigneren Minna Tiikainen og lyddesigneren David Kiers. Og med udgangspunkt i en næsten faretruende stilhed og en efterfølgende visualisering af et barndomsminde med relation til blod fører forestillingens første del os gennem et flot formet cresendo af pulserende musik og bevægelsesaktivitet.

Her konfronterer de kropslige forvandlingsbilleder os med mennesket som blandt andet dyr og robot og også som et sygeligt væsen, når lyset bliver helt grønt. Men vi oplever også fine følsomme tilnærmelser og kropsberøringer, når danserne viser os et basalt menneskeligt behov for kommunikation og samvær.

Mest overraskende og suggestiv er anden del, hvor de to mænd syner direkte hudløse i det røde lys. Effektfuldt transformeres deres kroppe fra blandt andet slagtekød på krigens slagmark til årvågne store kattedyr, som med hurtige bevægelser frem og tilbage giver associationer til forestillingens dialog om fart og tempo og bliver et rammende billede på nutidens menneskelige adfærd.

Det er imponerende, hvordan Jefta van Dinther med stor konsekvens formår at vise menneskets og kroppens mange lag i sin konceptuelle koreografi til de to dygtige og præcise dansere Juan Pablo Cámara og Roger Sala Reyner. Og Minna Tiikainen kreerer magiske og ligefrem svimlende scenebilleder med sit fortryllende lysdesign, inklusiv en rektangulær lysramme, der skaber et himmelrum over den intime scene, hvor den ene danser stående på den andens skuldre til slut forsvinder op i det ukendte mørke.

Dark Field Analysis

Hvem: Koreografi og instruktion: Jefta van Dinther. Performere: Juan Pablo Cámara og Roger Sala Reyner. Lysdesign: Minna Tiikainen. Lyddesign: David Kiers. Scenografi: Cristina Nyffeler. Tekst: van Dinther, Cámara og Reyner. Hvor: Det Kgl. Teater, A-salen, sidste dag 13. marts.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.