Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Bogbjerget

Dannelse er noget, de har i Sverige

Søren Kassebeer, litteraturredaktør.
Søren Kassebeer, litteraturredaktør.

Ideen er så god.

Man tager to kulturpersonligheder, Liv Strömquist, 38 år og serieskaber, og Horace Engdahl, 67 år og litterat, forfatter og medlem af Det Svenske Akademi. En yngre kvinde, en moden mand. Begge vidende, nysgerrige, begavede.

Man tager dem, fordi de supplerer hinanden så smukt, og man gør dem til hovedpersoner i en serie TV-programmer, der begynder med, at man sætter dem på et tog fra Stockholm, først til København, så til Weimar, så længere ned gennem det Europa, som vi skylder så meget, hvad enten vi i disse triste kulturnationalistis­ke tider vil anerkende det eller ej.

Ned gennem det Europa mod syd, som i århundreder var det sted, som alle ordentlige unge mænd fra vore breddegrader tog på dannelsesrejse i. (Hvis de ellers havde råd.) Ned gennem vores Europa, sammen med det i uhyrligt grad klassisk dannede akademimedlem, der også taler mange sprog, og hans kloge feminis­tiske modpol og medspiller.

De to er i centrum i »Liv og Horace i Europa«, der kan streames kvit og frit fra svt2s hjemmeside, og de besøger steder, der har betydet noget kulturelt, eller som har en symbolsk værdi. Eller begge dele.

Som Søren Kierkegaards og hans families gravsted på Assistens Kirkegård i København eller som den svenske forfatter Victoria Benedictssons grav samme sted, hende, der var så ulykkeligt forelsket i den store europæiske dansker Georg Brandes, at hun tog sig selv af dage på E. A. Leopoldts familiehotel i Hovedvagtsgade.

Eller som de steder i Weimar, der refererer til den tyske digterfyrste Johann Wolfgang von Goethe og til hans begavede søster Cornelia, der som pige og kvinde aldrig fik de samme chancer som sin bror for at udvikle sine talenter.

Det mandlige vs. det kvindelige, dét er en rød tråd i serien. Ligesom altså også dannelsen, ikke mindst den litterære, er det. Samtalerne er afslappede, fokuserede, hjertelige. Dannelse er en alvorlig sag, men ikke af den grund kedelig. Eller netop derfor ikke kedelig.

Og så er det, jeg tænker, om man kan forestille sig noget lignende herhjemme? En danskproduceret TV-serie, der uhøjtideligt tager dannelsen alvorligt, mens dens retter fokus mod det Europa, uden hvilket vi ikke ville have været ret meget?

Jeg tvivler. Nogen skal jo overbevises om, at det danske også er det europæiske, og samtidig er dannelse, som enhver kan se, et marginaliseret fænomen, som også politikerne gør meget for at marginalisere endnu mere. At forestille sig dét fejret i dansk mainstream-TV, kræver en ret veludviklet forestillingsevne.

Nå, endnu er alt dannelseshåb ikke ude. Heller ikke på TV. Selv om man aktuelt skal helt til Sverige for at have noget at have det i.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.