Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Interview

Danmarks nye kulturminister: »Hvis det kan løses uden statsstøtte, hvorfor i alverden skal vi så bede danskerne om at betale for det?«

Støtten til dansk kulturliv er ulogisk, historisk betinget og kalder på reformer. Det mener kultur­minister Mette Bock (LA), som begynder fra en ende af. De to første områder er orkestrene og medierne.

Kultur- og kirkeminister Mette Bock fotograferet i ministeriet på Gammel Strand tirsdag den 20. december 2016.
Kultur- og kirkeminister Mette Bock fotograferet i ministeriet på Gammel Strand tirsdag den 20. december 2016.

Væggene på Mette Bocks nye kontor i Kulturministeriet er røde. Det samme er hendes bluse. Men politisk er Mette Bock blå. Den blå farve har hun tilfælles med sin forgænger, Bertel Haarder (V), men nuancen er en anden. Mette Bock har været kulturminister i tre uger, og hun er i ånden klar til at skabe drastiske ændringer.

Hvad er liberal kulturpolitik?

»Det er en kulturpolitik, der tager afsæt i frihed og retten til mangfoldighed. Det afgørende i en liberal kulturpolitik er ikke, at staten skal styre. Den skal understøtte de ting, som vi ønsker – men kun, når det viser sig, at det er nødvendigt med støtte.«

Hvad anser du for at være en kulturministers vigtigste opgave – at facilitere eller at påvirke kulturlivet?

»Først og fremmest skal man facilitere alt det, som i virkeligheden godt kan selv, men måske har brug for et lille skub for at komme i gang. Det ser jeg som en utrolig vigtig opgave. Dernæst er der i et lille land som Danmark ting, der ikke kan bære sig selv og har behov for støtte. Det er også en vigtig opgave, men det handler om at understøtte – og ikke overstyre.«

Hvilke udfordringer ser du i forhold til kulturstøtten i dag?

»Igennem årtier har man forlænget planker, så store dele af kulturstøtten i dag er fastlåst. Der er stort set ingen frie midler. Det betyder, at man er kommet til at begrænse den effekt, som kulturstøtte skal og bør have, fordi der ikke er noget råderum i forhold til konkrete situationer. Kulturstøtten er i mange tilfælde historisk betinget. Hvis man eksempelvis sammenligner museerne eller landsdelsorkestrene, så bliver de støttet på helt forskellige måder. Der er ingen logik og ingen tilstræbte objektive kriterier. Det ønsker jeg lave om på.«

Hvordan vil du gøre det?

»Jeg har eksempelvis sat et arbejde omkring landsdelsorkestrene på stand by. Vi bliver nødt til at kigge overordnet på hele området, for ud over landsdelsorkestrene er der jo også DRs ensembler, Det Kongelige Kapel, Den Jyske Opera og basisensemblerne.«

Så det handler om at nedbryde nogle institutionelle søjler?

»Ja, for de søjler er historisk betingede og giver ingen mening i dag. Hvis du gerne vil høre »Messias«, så er det oplevelsen og ikke de institutionelle søjler, der er afgørende for dig.«

Hvad betyder det konkret, at du har sat arbejdet med landsdelsorkestrene på stand by?

»At arbejdet med strategier og en ny fireårig rammeaftale for landsdelsorkestrene simpelthen er sat i bero. Hvis jeg laver en fireårig aftale med landsdelsorkestrene nu, så låser jeg området i en periode, fremfor at se på det i en større sammenhæng. Det betyder ikke, at de ikke får penge til næste år. Det bliver bare en etårig aftale.«

Hvilke andre kulturområder mener du, at der er behov for at se på i et bredere perspektiv?

»Det samme gælder eksempelvis i forhold til medieområdet, hvor vi har en aftale, der omfatter DR og de såkaldt elektroniske medier. Derudover er der mediestøtten, der omfatter de såkaldt gamle medier. Vi skal se på hele området samlet og tage diskussionen om, hvad det er for et indhold, vi gerne vil sikre i et samfund som det danske. Først derefter kan vi så begynde at tale om, hvem der skal producere det og stille det til rådighed. Og orkestrene og medieområdet er bare to eksempler. Jeg kunne sige det samme om scenekunsten og alle de andre områder. I stedet for at hoppe fra sten til sten skal områderne ses i den store sammenhæng. Det er selvfølgelig noget, der kræver tid, og som minister ved man ikke, om man har nogle måneder eller flere år. Men i stedet for at forfalde til det, der altid er en politisk fristelse, nemlig at tænke meget kortsigtet og løse problemer, når man løber ind i dem, så vil jeg insistere på at sætte gang i nogle længevarende processer. Og hvis jeg ikke selv får lov til at afslutte dem, så kan det være, at min efterfølger kan skabe nogle reformer, der er hensigtsmæssige og tidssvarende.«

Så dybest set er der behov for at se på alle områder?

»Ja, men jeg kan ikke gøre det hele på en gang, så jeg går i gang med de her to områder. På medieområdet betyder det, at jeg til januar vil formulere en proces, der varer et års tid, så det hele kan blive tænkt sammen og drøftet med aktører, politikere og interessenter. Jeg vil gerne udfordre den holdning, at public service er noget, der skal leveres af offentligt ejede eller offentligt finansierede medier. Det er en myte. Mange private medier leverer masser af public service, og det skal vi medtænke. I dag giver det ingen mening at tænke i de gamle søjler, hvor nogle laver aviser, andre TV eller radio.«

Der står i regeringsgrundlaget, at DR skal være slankere, og at licensen skal sættes ned. Hvor ser du de største knaster inden for det politiske arbejde på medieområdet?

»Det er spørgsmålet om, hvad vi gerne vil have leveret, når vi taler public service. Når det er sagt, er det mit indtryk, at der er bred politisk enighed om, at der er noget, som vi skal sikre. Vi er et lille land, og DR er ikke BBC, som kan sælge produktioner til hele verden og på den måde hive noget af finansieringen hjem. Det kan vi ikke i Danmark, selv om DR har været dygtige til at sælge nogle af de store dramaserier. Når vi er blevet enige om, hvad vi gerne vil have, kan vi så begynde at diskutere, hvem der skal producere og levere det. Og her er det min liberale holdning, at hvis der er nogle andre, der kan og vil, hvorfor skal vi så tvangsudskrive en regning på 2.400 kroner til alle danske borgere?«

Så når vi skal have et slankere DR, er det så for danskernes, DRs eller de private virksomheders skyld?

»Mit afsæt er altid borgerne. Borgerne skal ikke betale mere end højst nødvendigt i licens.«

Men skal borgerne have det samme, som de får i dag?

»Hvis man kigger fire år tilbage, så var medievirkeligheden en helt anden, end den er i dag. DR skal gentænkes, så institutionen passer til den verden. Monopolet er definitivt brudt, og alligevel har DR fået lov til at knopskyde. Da jeg indgik mit første medieforlig som politiker, kendte ingen til Netflix. Da jeg nåede til det næste medieforlig, havde min mor på 82 år fundet ud af, hvordan man abonnerer. Vi bliver nødt til at tage afsæt i, hvad der er på markedet, og hvordan borgerne navigerer i det. Jeg synes, at det er naturligt, at man kigger på, hvilke opgaver de private medier kan løfte i forhold til public service, og hvilke opgaver DR skal løse, fordi det private marked ikke kan løse dem. Og dermed siger jeg ikke, at DR skal være for højpandede dobbeltakademikere og hvide mænd over 60 år. Journalistik løfter sig fra håndværk til kunst, når man formår at nå nogen, der ikke i forvejen er interesserede eller oplyste om noget.«

Hvis man når frem til, at private medier løfter nogle af de public service-opgaver, som man gerne vil have løst, skal de private medier så have nogle midler til at løfte de opgaver?

»Hvis det kan løses uden statsstøtte, hvorfor i alverden skal vi så bede danskerne om at betale for det. Det private marked udvikler sig også. Hvis man kigger på TV 2, er det jo i dag mange år siden, at hovedstationen har modtaget statsstøtte. Folk abonnerer på TV 2-kanaler, og det fungerer fint uden statsstøtte.«

En del af regeringsgrundlaget er, at TV 2 skal sælges. Hvorfor?

»Fordi det ikke er nødvendigt, at staten ejer TV 2. Hvis noget kan bære sig selv, så skal staten ikke blande sig. Det er det optimale i et frit samfund.«

Hvad med Radio24syv?

»Hver eneste gang jeg har været på Radio24syv, har jeg sagt til Jørgen Ramskov (adm. direktør, red.), at jeg håber, at de tænker på, hvordan de kan komme til at bære sig selv.«

Du har for nylig skrevet, at du mener, at vi mangler kulturelt overskud og er blevet åndeligt fattige. Hvad er årsagen til det i dine øjne?

»Det har nok noget at gøre med, at der har været for meget overstyring. Man har regnet med, at nogen tager sig af de forskellige ting. Det er ikke nok, at vi har flotte biblioteker, fantastiske museer og en masse kulturhuse. Hvis der ikke er nogen mennesker, der bruger de huse, er de jo bare kulisser. Man kan se det samme, når man kigger på børn. Hvis de skal blive glade for at læse, så kræver det mere og andet, end at de får lektier for. Så skal forældrene læse for dem, åbne litteraturen og tage et ansvar, og børnene skal selv tage et ansvar. Vi har vænnet os til, at andre tager sig af tingene for os.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.