Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danmark og Kina underskriver filmaftale

Danske filmprodu­center får nemmere adgang til de kinesiske biografer og et marked, der er underlagt streng kontrol. Det er resultatet af en aftale mellem Danmark og Kina, der underskrives i Folkets Store Hal i Beijing i dag.

Som det første nordiske land underskriver Danmark i dag en officiel aftale med Kina om filmkoproduktioner. Den baner vejen for samarbejde mellem kinesiske og danske filmproducenter og er set med danske øjne en indgang til et biografmarked, hvor billetsalget sidste år havde en værdi af 45 mia. kr.

Fordelen ved at indgå i et samarbejde med en kinesisk partner er, at man slipper uden om de kinesiske kvoter for udenlandske film. For at beskytte den lokale filmindustri og kontrollere, hvilke internationale film kineserne har adgang til, dikterer de kinesiske myndigheder, at der hvert år kun må vises 38 film fra udlandet. Konkurrencen er derfor enorm, og Hollywood løber med langt størstedelen af titlerne. Kun to gange er det lykkedes at få en dansk film igennem det nåleøje. Det var »Kandidaten« fra 2008, mens »Skammerens datter« netop er blevet godkendt. Men selv i det tilfælde, er der ingen garanti for succes, eftersom de kinesiske myndigheder afgør, hvor mange biografer filmen vises i. Et samarbejde med en kinesisk partner er derfor et attraktivt alternativ. Både for at undgå kvotesystemet og for at opnå en stærk lokal forankring.

Aftalen bliver indgået af det Danske Film Institut (DFI) og den kinesiske myndighed for film, TV og radio. Den underskrives i dag i Folkets Store Hal i Beijing i forbindelse med statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) besøg i Kina som den eneste kulturaftale blandt adskillige erhvervsaftaler.

»Det giver den blåstempling, der nu engang er god at have, sådan som det kinesiske samfund fungere. Fordi, ja, man kan godt samarbejde uden, men verden bliver bare helt anderledes, når der ligger sådan en aftale. Det betyder, at der er en køreplan for, hvordan man gør tingene,« siger direktør for DFI, Henrik Bo Nielsen, der er i Beijing for at underskrive aftalen. Han vurderer, at interessen fra kinesisk side primært handler om den danske tradition for historiefortælling.

»Vi har haft besøg af rigtig mange kinesiske delegationer i København – lige fra parlamentets kulturudvalg og det kinesiske statsarkiv til filmmyndigheder – og der er en stor fascination af det her lille land med utroligt mange gode fortællere, som har meget stærke historier. Det er det, vi har at byde ind med. Når det gælder volumen, er vi ikke interessante,« siger han.

Ifølge Henrik Bo Nielsen vil omkring 10-15 danske produktionsselskaber vil få glæde af aftalen.

»Det handler ikke kun om film, men også om TV-serier og andre produktioner. Der følger andet med, når diskussionen først er i gang. Jeg tror man skal se det her som en begyndelse. Kinesisk TV viser utroligt mange film, og det er ikke kun i biografen, der kan tjenes penge,« siger han.

Et af de danske selskaber, der er i gang med en koproduktion rettet mod Kinas biografer, er Zentropa. Ideen om at lave en romantisk komedie med inspiration fra H.C. Andersens eventyr blev først lanceret i 2013. Dengang var tanken, at premieren skulle være i 2015, men endnu er de første optagelser ikke gået i gang. Både finansiering og manus er på plads, og med den nye film-aftale håber Zentropa, at den sidste del af forløbet finder hurtigere vej igennem det kinesiske system.

»Alt er et spørgsmål om momentum. Det er lidt ligesom med ketchupflasken, hvor man presser og presser og lige pludselig vælter det ud. En filmpolitisk aftale som den her er udtryk for et stort ønske om samarbejde. Det gør nogle ting mere smidige, og at nogle ting kan ske hurtigere. Det her gør forhåbentlig, at de kinesiske myndigheder skubber mere på i forhold til godkendelsesprocessen,« siger Rikke Ennis, leder af Zentropas og Nordisk Films fælles salgsvirksomhed TrustNordisk.

For selv med en lokal kinesisk partner er der ingen vej uden om den langsommelige og bureaukratiske proces forbundet med at lave film til det kinesiske marked. Procedurerne for at opnå den nødvendige licens kræver adskillige trin. Godkendelse skal hentes på provinsniveau, før de centrale myndigheder kan tage stilling. Senere skal manuskript og andre dokumenter indleveres på kinesisk, og ønsker man, at dele af filmen skal optages uden for Kina, er det nødvendigt at søge om tilladelse.

En af de danskere, der har været igennem hele processen, er instruktøren Bille August. Han har netop lagt sidste hånd på sin instruktør-debut i Kina. Her har han stået i spidsen for optagelserne til filmen »Den kinesiske enke«, der har premiere i Kina i august. Han var selv med til at udforme manuskriptet og var også involveret i arbejdet med at overtale kinesiske embedsfolk om projektets potentiale.

»Jeg har været til rigtig, rigtig mange middage ved runde borde med officielle repræsentanter for Kommunistpartiet eller bystyret, eller hvad de ellers har været,« forklarer Bille August.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.