Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Danefæ findes som aldrig før

Danskere sender flere og flere ting ind til de danske museer, og de får store godtgørelser. Og de bedste fund behøver ikke være af metal.

Nationalmuseets nye udstilling med nye danefæ åbner i dag. Foto: Nationalmuseet
Nationalmuseets nye udstilling med nye danefæ åbner i dag. Foto: Nationalmuseet

De higer og søger i oplukte høje - og nu om dage med topmoderne hjælpemidler!

Hendes Majestæt Dronningen klipper i dag snoren over til Nationalmuseets udstillingen med danefæ fra 2016.

Fundene har endnu en gang slået indtil flere rekorder. Arkæologi er for alvor kommet i vælten hos danskerne. Og de spektakulære ting vælter stadig op af jorden:

En ellers forsvundet runesten dukkede op i Thy. Den såkaldte Ydbysten var kendt allerede 1700-tallet, men skulle siden forsvinde sporløst. Altså lige indtil den helt uventet dukkede op hos landmændene Anders og Ole Kappel - som del af en haveterrasse

Man har også fået hele 1.400 gram guld fra vikingetiden ind. Og masser guld og sølv fra diverse møntskatte. Plus kranier og økser af hjortetak med mere.

En af de største enkeltskatte blev fundet af et lille hold amatørarkæologer ved navn Team Rainbow Power. De havde tjekket Vejens undergrund og stødte så på hele syv armringe fra 900-tallet. Heraf seks af det pureste guld.

De danske lokalmuseer kunne faktisk indsende hele 17.055 genstande til danefævurdering til Nationalmuseet. Tallet er næsten dobbelt så stort som året før.

Stadigt flere fund gøres med metaldetektor - og detektorerne selv bliver hele tiden bedre.

»Men jeg mærker først og fremmest større deltagelse i jagten på danefæ,« siger museumsdirektør Per Kristian Madsen fra Nationalmuseet.

»Jeg vil næsten kalde arkæologi for en folkelig interesse. Og de mange fund har i høj grad ændret vores syn på fortiden.«

Per Kristian Madsen fremhæver de mange møntfund som eksempel. Fortidens danskere har betalt med mønter i langt større omfang end hidtil antaget.

Nationalmuseet udbetalte i 2016 godtgørelser på 3.662.000 kroner for danefæ. Beløbet var tilfældigvis en lille smule mindre end året før.

Men godtgørelserne viser som helhed en markant stigning fra før til nu.

Og nej: Selv om riget fattes penge, vil Nationalmuseet ikke holde igen med belønningen af de stadigt flere findere.

»Godtgørelser for danefæ er jo en lang og stolt tradition,« siger Per Kristian Madsen. »Den begyndte faktisk på Christian 4.s tid - så vi går nok ikke fra den lige med det første.«

Per Kristian Madsen vil nødig fremhæve nogle fund frem for andre. Nationalmuseets medarbejdere er skam glade for alt, hvad de får ind.

Men okay, stenøksen fra Kobberup i Midtjylland er helt uden for nummer: Den måler lige godt en halv meter og indbragte i øvrigt finderen og hans familie 110.000 kroner.

Et vigtigt fund behøver i det hele taget ikke være af metal, fortæller museumsdirektøren. De populære metaldetektorer er bestemt et vigtigt redskab. Men gode øjne kan også noget.

»Og mange findere holder sig heldigvis på måtten,« siger Per Kristian Madsen. »Folk kontakter straks museerne og lader så de professionelle om resten af arbejdet.«

Nationalmuseets særudstilling af de seneste danefæ hedder Jagten På Historien og kører året ud. Der er gratis adgang.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.