Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Dagbog afslører: Var Albert Einstein lidt af en skabsracist?

Albert Einstein var en genial videnskabsmand og en stor humanist. Imidlertid afslører hans rejsedagbog fra 1920erne, at han også nærede fordomme over for asiater og ikke mindst kinesere. Men var det andet end den sædvanlige snak i 1920erne?

Einstein vandt Nobelprisen i fysik i 1921. Han flygtede fra nazismen og kom til USA. Udateret foto.  
Einstein vandt Nobelprisen i fysik i 1921. Han flygtede fra nazismen og kom til USA. Udateret foto.  

Under udgivelsen af Albert Einsteins rejsedagbøger er man nået til hans rejse til Asien i 1920erne. Den britiske avis The Guardian skriver, at Einstein, der både var kendt for sine videnskabelige opdagelser og sine humanistiske aktiviteter, havde et negativt syn på de fremmede, som han mødte. Ikke mindst kinesere.

I dagbogen fra oktober 1922 til marts 1923 reflekterede han over sin rejse, videnskabelige forhold, filosofi og kunst. Om kineserne skrev han, at de var »flittige, beskidte og et sløvt folk«.

Han skrev, at »kineserne sidder ikke ned, når de spiser, men sidder på hug ligesom europæerne, når disse letter sig selv ude i skoven. Selv børn er uden ånd og ser sløve ud.« Einstein fortsatte:

»Det vil være en skade, hvis kineserne erstatter alle andre racer. For os er blot tanken uendelig trist.«

Der er andre passager i dagbogen, der lyder fordomsfulde i vores dage. Således skrev han om kineserne, at »selv de, der arbejder som heste, aldrig giver indtryk af bevidst lidelse. En nation af flokdyr. Ofte mere som automater end mennesker.«

Einstein beundrede japanerne

Da Einstein nåede Ceylon, skrev han om, hvordan de lokale levede beskidt og tilføjede: »De gør kun lidt og behøver kun lidt. Livets simple økonomiske runddans.«

Derimod var han mere positiv over for japanerne, som han generelt beskrev i positive vendinger, og han skrev ligefrem, at man måtte beundre og elske japanerne. Dog mente han ikke, at deres intellektuelle evner var noget særligt.

Redaktøren af udgivelsen, Zeèv Rosenkranz, siger til The Guardian:

»Einsteins dagbogs indførsler om den biologiske årsag til japanernes, kinesernes og indernes påstået intellektuelle mindreværd er klare og kan vurderes som racistiske.«

Rosenkranz understreger, at Einsteins vurderinger var helt normale for tiden, men ikke nødvendigvis blev delt af alle:

»Det er den normale reaktion, som jeg får, nemlig at han blot var en del af tidsånden. Men jeg prøver at give en bredere sammenhæng, og der var andre synspunkter i tiden og mere tolerante holdninger.«

Webmagasinet Live Science nævner som et eksempel, at Einsteins samtidige, den kendte videnskabsmand Franz Boas, tog klart afstand fra etniske fordomme og pseudovidenskabelig racisme. Senere i livet havde Franz Boas og Einstein kontakt.

Einstein kæmpede også mod racisme

Einstein bliver i vores dage anset for en af menneskehedens største humanister. Han var selv flygtning fra Nazityskland, og mange af hans jødiske familiemedlemmer blev ofre for nazismen. Redaktør Zeèv Rosenkranz rejser det generelle spørgsmål om, hvordan Einstein kunne have et negativt syn på andre etniske folkegrupper og siger:

»Det synes, som om Einstein nogle gange havde det svært ved at sætte sig selv i andre folks sted.«

Zeèv Rosenkranz siger til Guardian:

»Jeg tror, at en hel del af hans bemærkninger vil slå de fleste som temmeligt ubehagelige, særlig hvad han siger om kineserne. De er i kontrast med det offentlige billede af et stort humanitært ikon, som verden har. Jeg synes, det er et chok at læse hans dagbog og sætte dem op imod hans offentlige udtalelser. Hans dagbog er mere fri, fordi han ikke havde intention om at publicere den.«

Man bør dog huske, som magasinet Live Science gør opmærksom på, at endnu i 1920erne var fordomme baseret på etniske tilhørsforhold, der nærmede sig racisme, ganske udbredte og endnu ikke stemplet med nazismens racefordomme.

Nazisterne kom først til at spille en afgørende rolle i anden halvdel af 1920erne, og da Einstein oplevede nazismen og kom til USA, kastede han sig med iver ind i antiracistisk kamp.

Han deltog således i kampen for de afroamerikanske borgeres rettigheder og tog klart afstand fra den racisme, der prægede det amerikanske samfund. Og han gjorde en stor indsats for de jødiske flygtninge, der på grund af nazismen opholdt sig som statsløse rundt omkring på jordkloden.

Zeèv Rosenkranz har både redigeret og oversat Einsteins rejsedagbøger, som er udkommet på Princeton University Press. Dagbøgerne er tidligere trykt i et 15 binds værk med Albert Einsteins papirer, men på tysk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.