Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Da polio hærgede landet

Dokumentarfilm: Niels Frandsens »Epidemien« er en både personlig og informativ film om den store polioepidemi i 1952.

Ingen vidste, hvordan sygdommen opstod, og ingen kunne med sikkerhed udpege smittekilden. Derfor var den danske befolkning med god grund opskræmt, da landet i 1952 blev ramt af en omfattende polioepidemi, der gjorde næsten 6000 mennesker syge, heraf flest børn. Polio er jo også kendt som børnelammelse, og det navn forklarer samtidig de handicappende konsekvenser, som sygdommen i næstværste fald kan få - i værste fald døde folk af den, fordi den lammede vejrtrækningen.

Instruktøren Niels Frandsen, født i 1951 på Amager, var blandt de mange danskere, der fik den mystiske virussygdom i det selvsamme år, hvor amerikaneren Jonas Edward Salk opfandt en poliovaccine, hvis effektivitet desværre først viste sig i praksis et par år senere. Man kunne tro, at denne viden ville medføre en vis bitterhed, men Niels Frandsens godt 50 minutter lange dokumentarfilm »Epidemien« er trods sit dystre emne et opmuntrende værk, som skildrer et polioramt Danmark, hvor »medfølelse og velvilje gennemstrømmede befolkningen«.

Filmen består af et imponerende stort udvalg af interessante dokumentaroptagelser fra begyndelsen af 1950erne kombineret med nye interviews med Niels Frandsens forældre og søster samt instruktørens egne rolige refleksioner på lydsporet. Der er også enkelte drømmeagtige scener, som giver filmen en lyrisk tone, men det vigtigste er den grundige og saglige dokumentation af, hvordan det var for en lille dreng at være fjernet fra sit hjem i hele fire år, fordi han var ramt af en sygdom, som lægerne ikke vidste, hvad de skulle stille op med.

De forsøgte at eksperimentere sig frem til at finde en helbredelse - eller i det mindste en måde at afbøde sygdommens symptomer på - og det eneste anstrøg af let bitterhed i Niels Frandsens sobre film finder man i en konstatering af, at eksperimenterne kunne få patienten til at føle sig som »et objekt«. Men derudover får man en ganske nøgtern beskrivelse af indlæggelsen på Blegdamshospitalet - hvor Rosa Abrahamsen dengang satte sange på sygdommen og blev landskendt som »Blegdammens Rose« - og den senere genoptræning på det gamle Hornbæk Badehotel, der blev ombygget til sanatorium.

Niels Frandsen vendte hjem til sine forældre med skinner på benene, men de har ikke hindret ham i siden at skabe sig en aktiv karriere som instruktør af prisbelønnede dokumentar- og oplysningsfilm samt i en periode som formand for sammenslutningen Danske Filminstruktører. Det er i sig selv en vigtig pointe i forbindelse med »Epidemien«, og den er en fin film - på én gang personlig, informativ og stilfærdigt bevægende.

Længde: 51 minutter. Forpremiere i dag i Dagmar Teatret i København, vises fra den 17. til 22. april i Filmhusets Cinematek i København og vil senere på året blive vist på DR TV. Distribueres af Det Danske Filminstitut og vil dermed også kunne lånes på bibliotekerne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.