Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Valgret

Da kvinder fik ret

Det er 100 år siden, kvinder og tjenestefolk fik valgret. 100 året for Grundlovsændringen markeres over hele landet – for 1915 er et væsentlig år i det danske demokratis historie.

Kvindeoptoget takkede kongen for, at kvinderne havde opnået valgret. Kvinden med blomsterbuketten er Jutta Bojsen-Møller, den kendte højskolekvinde og kvindesagsforkæmper, »Moder Jutta«.
Kvindeoptoget takkede kongen for, at kvinderne havde opnået valgret. Kvinden med blomsterbuketten er Jutta Bojsen-Møller, den kendte højskolekvinde og kvindesagsforkæmper, »Moder Jutta«.

Fjolser, fruentimmere, folkehold, fattiglemmer og forbrydere.

De såkaldte fem F’ere var den store gruppe af befolkningen, der ikke fik stemmeret sammen med mænd over 30 år med egen husholdning, da Danmark fik sin første Grundlov i 1849.

Man mente simpelthen ikke, at personer der hørte til en af de fem grupper var egnede til at deltage i det politiske liv. Hvad angik kvinderne, så lød argumentet blandt andet, at de jo havde en politisk stemme gennem deres ægtefæller, fædre eller arbejdsgivere, samt at de politiske emner, man drøftede i rigsdagen var for komplekse for kvinder at sætte sig ind.

»Jeg er overbevist om, at det vil være bedst for både mænd og kvinder, når kvinderne vil passe deres køkken og hus, og så lade os mandfolk … passe de offentlige sager,« som Højre-politikeren C.J.F. Ahlefeldt udtrykte det i 1904.

På det tidspunkt var der igennem flere årtier sat en mere og mere målrettet kamp i gang for at skaffe valgret til kvinderne. Da politikeren Frederik Bajer og hans hustru Mathilde Bajer i 1871 stiftede Dansk Kvindesamfund var et af deres klare mål, at kvinderne skulle have en større grad af ligeberettigelse i samfundet og staten. Og i 1876 satte Socialdemokraterne kvindernes valgret på deres program.

Europa var i det hele taget præget af kvindekampen i de år. Fra slutningen af 1800-tallet tog kampen for kvindernes ligestilling fart i Europa. Mens de engelske suffragetes ikke tøvede med at tage nærmest voldelige midler i brug, greb man kampen anderledes an herhjemme.

Der blev dannet læseforeninger og kvindeforeninger, hvor kvinderne blev undervist i samfundslære, familie- og statsret. Så argumentet med, at kvinderne ikke vidste nok til at deltage i det politiske liv, smuldrede efterhånden.

Første skridt mod sejr var, da kvinderne fik lov til at stemme til først menighedsrådsvalg og i 1908 fik kommunal valgret. Skoler, børn og hospitaler var nemlig kommunalt ansvar, og det var områder, som kvinderne besad særlige kompetencer indenfor.

Men på en klassisk dansk forsommerdag – 5. juni 1915 – med høj blå himmel samledes mere end 12.000 kvinder og gik i et langt, gennemkoreograferet optog ind på Amalienborg Slotsplads.

Her skulle Christian den 10. klokken 13.30 underskrive den grundlov, der langt om længe gav to af F’erne, fruentimmerne og folkeholdene, stemmeret.

På deres vej til slottet blev optoget mødt med jubelråb fra folk i åbne vinduer og både mænd og kvinder, der viftede med flag og blomster langs ruten gennem byen, mens pressefotograferne løb ved siden af dem. 250 demonstrationsvagter fra Københavns kvindelige Gymnastikforening holdt orden i geledderne med en lille stav, der var pyntet i rødt og hvidt.

Forrest gik 30 unge kvinder i hvide kjoler med et rødt bånd på skrå henover. Fanebæreren var frk. Sif Obel, som Politiken dagen efter mente ville vade i ægteskabstilbud, hvis hun havde levet i Amerika.

Optoget samledes på Amalienborg Slotsplads. De eneste, der manglede var kvinderne fra Socialdemokratisk Kvindeforening, som hellere ville fejre Grundlovsdag med deres kammerater i Søndermarken. Ligesom kvinderne fra Højre nok var meget glade for resultatet for kvinderne, men ikke for tjenestefolkene – og af den grund deltog de heller ikke i optoget.  På Amalienborg modtog kongen en deputation af de mest kendte kvindesagskvinder. Den bestod af de damer, som i årevis havde gået forrest i kampen for stemmeret.

Konseilspræsident C.Th. Zahle kunne dårligt komme igennem menneskemængden på Slotspladsen, da han skulle fra palæet til Rigsdagen med den underskrevne Grundlov. Her blev den afleveret til Folketingets formand og formand Henni Forchammer fra Danske Kvinders Nationalraad læste »Danske Kvinders Adresse til Regering og Rigsdag den 5. Juni 1915« op fra Folketingets talerstol.

Kvindeoptoget er kulminationen på kampen for valgretten. Aldrig har så mange kvinder i alle aldre været samlet til et optog i det offentlige rum - og heller ikke siden, for noget lignende har aldrig gentaget sig.

»Optoget 5. juni er den første kvindedemonstration. Der måtte kun gå kvinder med i optoget, og normalt så man ikke kvinder samlet på den måde i 1915. De var ikke en naturlig del af det offentlige rum.« forklarer Jytte Nielsen, der er forskningsbibliotekar på Kvinfo med særlig ekspertise i valgretten 1915.

»De mandlige journalister, der dækker begivenheden, bliver også slået af det store opbud af kvinder. En af dem beskriver om, hvordan han kommer ind i en sporvogn, der er fyldt med kvinder.«

Museumsleder Merete Ipsen fra Kvindemuseet i Aarhus ser den store markering over hele landet af 100-året for 1915 Grundloven som andet og mere end fejring af kvinderne. Det, kvinderne opnåede, og måden de opnåede det på, har et budskab til vor tid.

»Vi vil fejre det ved at reflektere over det. Hvad har det givet kvinderne, at de har haft stemmeret i 100 år? Demokratiet er ikke en selvfølge. Det er en proces, selv om vi taler om det som en rettighed i dag. 100-året er en god case til at vise unge, at blandt andre kvinder ikke havde medbestemmelse i samfundet dengang,« siger Merete Ipsen.

Jytte Nielsen fra Kvinfo peger også på retfærdigheden i projektet som noget af det, der rammer folk også i dag.

»Over halvdelen af befolkningen havde ikke stemmeret dengang. Det forekommer alle uretfærdigt. Samtidig havde projektet også en meget stor folkelig mobilisering op til indførelsen af valgretten, så der er mange lokale historier fra dengang, der er med til at afføde en store interesse her i 100-året,« mener Jytte Nielsen.

På Kvindemuseet har man fravalgt at gennemgå lovtekster og politiske dokumenter. I stedet fortæller man historien om kvindernes valgret gennem tre samtidige, men meget forskellige, unge kvinder.

»Vi tager udgangspunkt i tre kvindeliv omkring 1915. Det er tre virkelige kvinder hentet i vores arkiv. Hvilke valg kunne de træffe dengang? Hvilke muligheder havde de? Der er sket kolossale forandringer,« siger Merete Ipsen.

»Den første, Anna, har det mest traditionelle liv på det tidspunkt. Hun bliver ung mor, er gift med den samme hele livet og bliver husmandskone. Den anden er karrierekvinden Helga, der er startet med at læse til sygeplejerske. Det var en af de få uddannelser, kvinder kunne få dengang. Den tredje, Gudrun, er bare en stor pige. Hun har lidt bedre stillede forældre, der har sendt hende på husholdningsskole. Men det gider hun ikke. Hun vil hellere køre i store biler og have det sjovt. I dag er hun faktisk som alle 16-årige. Men de tre historier bruger vi til at vise udviklingen for kvinder i de sidste 100 år,« fortæller Merete Ipsen

»1915 er vigtigt, fordi vi bliver lige. Det er ikke kun kvinders valgret, det er også andre samfundsgrupper, der får valgret i 1915. Og for eksempel den sociale arv i forhold til at få uddannelse og karriere, var dengang en hæmsko også for de unge mænd, der ikke havde velhavende forældre. Den har det taget lang tid at nedbryde,« påpeger Merete Ipsen.

Tre år efter kvinderne og tjenestefolkene havde fået valgret, fik de lov at bruge den, da der var rigsdagsvalg. Stemmeprocenten blandt kvinder var 67,6, hos mændene var den 84 procent. Fire kvinder blev valgt ind i Rigsdagen.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.