Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Gamle København

Da Højbro Plads var byens Tyvetorv

Myndighederne i København var magtesløse over for tyveri og hælervirksomhed i begyndelsen af 1800tallet. Alle snød alle.

En tyveknægt er fanget og føres til offentlig kagstrygning. P. Klæstrup: Det forsvundne Kjøbenhavn.
En tyveknægt er fanget og føres til offentlig kagstrygning. P. Klæstrup: Det forsvundne Kjøbenhavn.

Det stod sløjt til med de gamle borgerlige dyder i begyndelsen af 1800tallets København. Tyveknægte og voldsmænd havde kronede dage. Ordentlige mennesker blev bestjålet eller taget ved næsen af bander, og det var en kendt sag, at lømler fra den kriminelle underverden holdt hof på Tyvetorvet. Således kaldte man den tomt, der var opstået efter bybranden i 1795, og som i 1827 fik navnet Højbro Plads. Men lige så velkendt var det, at Adelgade var stedet, hvor det største udvalg af varme varer kunne erhverves til fordelagtige priser, og hvor bestjålne borgere med lidt held kunne finde deres ejendele igen. Adelgade var byens hælermarked, hvor et utal af marskandiserforretninger solgte alt mellem himmel og jord, og hvor ingen spurgte om varernes proveniens.

Myndighederne var magtesløse. Tiden var af lave, alle snød alle, og selv kongen blev bedraget af sin egen elskerinde, da han var udenlands nogle måneder. Hun tålte ikke ensomheden på Toldbodvej og blev gravid i kongens lange fravær. Det morede nogen sig over, men en politisag blev det aldrig. Det blev det derimod ofte, når byens gæstgivergårde havde flere damer ansat end strengt nødvendigt, eller når unge tjenestepiger forlod deres pladser i gode familier, fordi der var udsigt til morskab og betragteligt flere penge i byens danseboder. På grund af krigen med England vrimlede det med horder af soldater og matroser, og der var altid nogen, som gerne ville danse og tilmed betale for det. Hvert fjerde barn, der kom til verden i de år, var født uden for ægteskab, og unævnelige sygdomme spredte sig højt op i samfundspyramiden

.

Noget måtte gøres for at komme dette uvæsen til livs, og mange mente, at man igen skulle tage galgen i brug, når en tyvebande blev fanget. Men så vidt kom det ikke. Humane tanker var begyndt at spire frem i retsvæsenet, og man nøjedes med kat og tamp, når arrestanter skulle bringes til at tale. Økonomisk var staten på vej mod afgrunden, og politiet manglede arbejdskraft og penge. Regeringen besluttede derfor, at mandskab fra flåden og hæren skulle hjælpe med at patruljere på Tyvetorvet og i Adelgade, og da det ikke rakte, blev der oprettet et særligt vægterkorps med skarpladte våben for at skaffe nattero.

Især var det bekymrende, at unge mennesker var så stærkt engageret i kriminalitet og førte et udsvævende liv. Politimesteren fik derfor bemyndigelse til at udstede mulkter til værtshusholdere, der serverede stærke varer til skoledisciple, som ikke var i følge med en voksen. Også den opgave var vanskelig at løse. I sin magtesløshed bekendtgjorde han derfor, at husejere og beboere burde holde deres døre lukkede, anskaffe sig nye låse og i det hele udvise den største påpasselighed »under nærværende tids omstændigheder, hvor der mere end nogensinde gøres brud på den offentlige sikkerhed.« Det var i september 1813.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.