Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Klumme

Da Gene Kelly hoppede omkring i en vandpyt: Lidt under fem minutter – ti klip. Brillant.

Nu vi taler om musicals, er jeg nødt til at bekende, at jeg har en svaghed for især de gamle filmmusicals, og i påskedagene viste DR alle tiders klassiker, »Singin’ In the Rain«, med bl.a. det ikoniske titelnummer, som Gene Kelly synger og stepper sig igennem. Så lad os se lidt nærmere på det.

Sangen »Singin’ in the Rain« var skrevet på en enkelt eftermiddag 20 år tidligere – og tekstforfatteren havde brugt cirka halvanden time på at skrive sangteksten. Ydermere havde sangen været brugt i seks-syv forudgående film uden at have efterladt større indtryk.

Gene Kelly, der var medinstruktør på filmen, havde besluttet at gøre den jublende sang og dans til en reaktion på hans forelskelse i den purunge Debbie Reynolds.

Scenen blev optaget i M-G-Ms kulisseby bag studierne i Culver City onsdag 18. juli 1951. Man fandt et passende gadeudsnit, som man riggede til, og derefter blev det i fuld længde dækket over med sort lærred. Scenen skal forestille at foregå efter mørkets frembrud, og filmselskabet ville helst undgå at betale overtid til filmfolkene. Sprinklere blev installeret. Gene Kelly koreograferede sin egen dans og besluttede at gøre den enkel og barnlig begejstret – også under hensyn til, at han skulle danse i silende nedbør og på en overflade, der var dækket af vand og kunne være lumsk glat.

Han og teknikerne brugte seks dage på at forberede sig. Gaden blev gjort aftenoplyst, og Gene Kelly inddrog i sin dans de elementer, han fandt i kulissen; et defekt nedløbsrør, kantstenen, en vandpyt og en lygtepæl, som han på et tidspunkt hopper op på. (I hans fødeby Pittsburgh, i staten Pennsylvania, er netop den scene foreviget som bronzeskulptur.)

18. juli var en varm Los Angeles-sommerdag. Filmteknikerne begyndte klokken 8, og Gene Kelly kom klokken 9, og så begyndte optagelserne systematisk og effektivt. Under det sorte solsejl blev det hurtigt tropisk varmt, kameralinser duggede, og Gene Kellys gennemblødte kostume begyndte at krympe. Alligevel fortsatte man til ud på eftermiddagen, hvor regnvejret pludselig stilnede af. Vandtrykket faldt. Filmteknikerne drejede desperat på hanerne, men det viste sig hurtigt, at årsagen var, at folk i Culver City kom hjem fra arbejde og satte havevanderne i gang.

De sidste par scener blev udskudt til om morgenen torsdag 19. juli. For at udnytte vandtrykket begyndte optagelserne klokken 7.30. Det var dem, hvor dansen kulminerer med, at Gene Kelly hopper omkring i en vandpyt, samt de efterfølgende scener, hvor en betjent dukkede op for at vurdere, om der var tale om gadeuorden, men Gene Kelly trækker undskyldende på skulderen og giver sin paraply til en lille mand, der taknemligt tager den, slår den op og skynder sig videre.

Betjenten blev spillet af Brick Sullivan. Han modtog et honorar på 22 dollars for sin medvirken, og den lille mand, Harry »Snub« Pollard, fik 15 dollars.

Lidt under fem minutter – ti klip. Brillant.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.