Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Bogbjerget

Da Bjørneboe blev ublufærdig

Søren Kassebeer, litteraturredaktør.
Søren Kassebeer, litteraturredaktør.

Året var 1966. Det var året før »the summer of love«, to år før ungdomsoprøret, og det var – ud over så meget andet – et mærkeår i skandinavisk litteratur. Året, nemlig, hvor en af Norges navnkundige forfattere, Jens Bjørneboe, udgav sin skelsættende roman »Uten en tråd«. Skelsættende, ikke fordi den hører til det ypperste, skandinavisk litteratur nogensinde har frembragt.

Men skelsættende, fordi den satte skel mellem tiden før og tiden efter, i og med at dens eneste sigte var at fortælle om seksuallivets glæder. Ublufærdigt. Uden moraliseren. Uden nogen pointe ud over netop denne: At sex er godt.

»Uten en tråd« handler om en ung pige, en gymnasieelev, der har det lidt svært med sex, men bliver taget under grundig og kærlig behandling af en læge, hvorefter hun rejser ud i verden og har sex til højre og venstre.

Udfoldelserne beskrives klart og uden omsvøb af den brillante forfatter, der dog til lejligheden opfinder nye ord til erstatning for de medicinske, hhv. vulgære, der normalt bruges om de legemsdele, der træder i aktion, når mennesker har sex med hinanden. Selv kaldte han romanen en parodi på pornografi. Elementært underholdende og forfriskende direkte er den under alle omstændigheder. Også, når man læser den i dag.

Og værd at mindes, synes jeg, her i 50-året for dens udgivelse. Ikke bare for det, den er i sig selv, men også for dens virkningshistorie, for som allerede antydet gjorde den en forskel.

Jens Bjørneboe udsendte i første omgang sin roman anonymt, men hans identitet forblev ikke hemmelig længe, og så blev bogen beslaglagt, og han blev anklaget for pornografi. I 1967 blev både hans og hans forlægger dømt for pornografi i byretten i Oslo, og herfra fortsatte sagen helt op til højesteret, der stadsfæstede dommen.

»Uten en tråd« blev i stedet udgivet i Danmark (hvor den også blev filmatiseret), mens Jens Bjørneboe hjemme i Norge takkede retsvæsenet for den storslåede reklame, der var med til at gøre hans bog til en bestseller og sikrede ham penge nok til at købe et hus, ligesom han udgav essayet »Istedenfor en forsvarstale«, hvor han stortslået ondskabsfuldt hudflettede domstolene i almindelig og den norske seksualmoral i almindelighed.

Siden er meget som bekendt hændt. »Uten en tråd« er forlængst udkommet på norsk, og pornografien er blevet frigivet i det meste af den vestlige verden, og og det kan man have mange meninger om, men at »Uten en tråd« var en både modig og nødvendig bog, forekommer mig indlysende, og trist kun, at så få at tidens forfattere, selv de gode, formår at skrive om sex, så det bare er nogenlunde til at holde ud at læse.

Det kunne Jens Bjørneboe. Det vil jeg gerne lige minde om her i jubilæumsåret. I al ublufærdighed.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.