Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Coster-Waldau-film er nomineret til årets værste flop

"Gods of Egypt" med den danske stjerne er nomineret til fem Razzies - prisuddelingen til årets værste film.

Nikolaj Coster-Waldau spillede den egyptiske gud Horus i "Gods of Egypt", som er blandt de tvivlsomme topscorere til årets Razzie. Reuters/Mike Blake
Nikolaj Coster-Waldau spillede den egyptiske gud Horus i "Gods of Egypt", som er blandt de tvivlsomme topscorere til årets Razzie. Reuters/Mike Blake

Filmbranchens foretrukne actionhelte, når der skal uddeles håndmadder på biograflærredet, blev forenet i superheltebraget "Batman v Superman: Dawn of Justice", men også blandt anmelderne var der masser af tørre tæsk.

Filmen med Hollywood-stjernen Ben Affleck i titelrollen som Batman var så elendig, at den nu ligger helt i top over de nominerede til årets Razzie - prisuddelingen til filmårets værste præstationer, som overrækkes dagen inden Oscar-statuetterne, som i modsætning til Razzie'en er verdens fornemmeste filmpris.

Prisuddelingen overrækker priser til klassiske kategorier som værste film og årets værste kvindelige- og mandlige hovedrollepræstationer, men også mere kreative kategorier såsom årets værste duo og genindspilning kåres.

Ifølge komitéen hos The Golden Raspberry Awards, som Razzien officielt hedder, var filmåret 2016 så skod, at kategorierne i år er udvidet fra fem til seks nominerede.

"Gods of Egypt" med danske Nikolaj Coster-Waldau i en af hovedrollerne som guden Horus er en af årets tvivlsomme topscorere med fem nomineringer for blandt andet værste film, værste instruktør og værste manuskript.

Flere prominente Oscar-vindere er blandt årets nominerede - Ben Affleck for førnævnte "Batman v Superman: Dawn of Justice", Jared Leto for "Suicide Squad", Robert De Niro for "Dirty Grandpa" og Julia Roberts for "Mother?s Day".

En Razzie er dog ikke ensbetydende med en kuldsejlet karriere. Sandra Bullock, Marlon Brando og Halle Berry er blandt de ni skuespillere, som både har vundet en Oscar og en Razzie.

Bullock gjorde det endda det samme år, da hun i 2010 modtog en Razzie for filmen "All About Steve" og dagen efter fik en Oscar-statuette for "The Blind Side? - hun mødte endda op og modtog begge priser.

Årets Razzie uddeles 25. februar 2017, og alle nomineringerne kan ses her:

http://razzies.com

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.