Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Connie Nielsen: »Jeg synes, at det er nogle fede roller, jeg sidder med«

Connie Nielsen er stolt af at spille dronning i en blockbuster, der leverer en kvindelig superhelt til tiden.

Connie Nielsen
Connie Nielsen

»Jeg har altid syntes, at det fantastiske ved tegneserier – om så det er DC Comics eller Asterix og Obelix – er, at de har med de helt store temaer og ideer i universet at gøre,« siger Connie Nielsen.
»I Asterix og Obelix var det frihedsbegrebet, og i »Wonder Woman« er det største tema balancen mellem alt det skrækkelige og alt det fantastiske, som mennesker er i stand til at gøre. Der noget smukt og uskyldigt ved amazonedatteren, der kommer ud i menneskenes verden og prøver at forstå, hvem menneskene er, og får kigget på begreber som retfærdighed, sandhed og kærlighed.«
Connie Nielsen kan mønstre den mest substantielle karriere i Hollywood og omegn, nogen dansk skuespillerinde har haft, og rollen som Wonder Womans mor i den tegneseriebaserede film af samme navn, der havde dansk premiere i denne uge, sætter på mange måder en tyk streg under den kamp for ligestilling, hun altid har forsøgt at kæmpe. Hun spiller nemlig dronning Hippolyta, kriger og mor, der lettere modvilligt gør sin datter Diana Prince (Gal Gadot) til en uovervindelig kriger. Selv har Connie Nielsen med sine 51 år nået alderen, hvor hun ikke længere spiller heltinden, men heltindens mor,  men hun erklærer sig meget glad for sin rolle, da vi møder hende i en suite på Hotel D’Angleterre i København.
»I filmen har vi en del skæg med den asymmetri, der ligger i vores samfund, og på en måde, som jeg aldrig før har set i en film. Det er forfriskende, og derfor er jeg meget stolt af filmen. Der er meget integritet og krop og sjæl i den, og den er ikke som mange andre blockbusters en omgang postulater. Jeg har samtidig været glad for at komme ind i en for mig ukendt del af popkulturen. Det har været sjovere for mine børn, at jeg har været med i den her film, end når jeg har været med i et lille drama. Min yngste søn, Bryce, og jeg stod en dag i Toys ’r’ Us og kiggede på Hippolyta som actionfigur. Det er altså ikke så ofte, et barn kan se sin mor som actiondukke, så den side af det har også været ret fantastisk«.

Du optræder ikke så ofte i Blockbuster-film. Hvordan vurderer du, om du skal sige ja eller nej?
»Jeg skal kunne stå inde for temaerne i historien. En film kan så alligevel godt ændre sig meget undervejs, og hvis den gør det, kan det godt være lidt af en byrde at skulle tale om den bagefter. Men her har det været forfriskende, at løfterne blev holdt. »Wonder Woman« er, som jeg håbede, den ville blive, og 30 pct. mere. Ud over temaerne, der kommer fra et rent sted uden at være naive, er der jo også kærlighedshistorien. Jeg havde ikke regnet med, at den fik meget vægt, men den er blevet bevægende. Prinsessen møder den her mand, der ikke tilhører sin tid, men som er hengiven og kærlig på den smukke måde. Da jeg så den færdige film første gang, var jeg samtidig positivt overrasket over, hvor flot den var. Det, der også kører for os, er, at vi har filmet på rigtige locations, som du kan se, føle og mærke. Billederne er så naturligvis blevet forskønnede bagefter ved hjælp af teknologi, men hvor den slags nogle gange kan virke hult og syntetisk, er det gjort smukt her«.

Hvordan har du oplevet skiftet med at gå fra at spille heltinde til heltindens mor?
»Det er fantastisk for mig, at de roller, jeg får tilbudt i min alder, bliver meget mere komplekse, end dem jeg fik som ung pige. Jeg synes, det er nogle ret fede roller jeg sidder med generelt. Forandringen har været den, at TV er blevet så stort de senere år. Da jeg lavede film for ti år siden, var man kun med i en TV-serie, fordi man ikke kunne få arbejde som filmskuespiller. Nu er det nærmest omvendt. Da jeg som 45-årige begyndte at spille borgmesterens kone i »Boss«, var det med Gus van Sant, der ikke er hvem som helst. På den led oplever jeg at være i et smørhul af en karriere, fordi jeg får tilbudt virkelig interessante karakterer. Da jeg var yngre, var jeg irriteret over, at jeg fik så meget opmærksomhed på at gøre ting, der var uinteressante. Omgivelserne var mest interesseret i at se mig som uskyldig eller smuk«.

 

Har det været en fordel eller en ulempe som skuespiller at være smuk?
»Da jeg var yngre, var det virkelig en ulempe, og hvis jeg får tilsendt et manuskript, hvor jeg skal spille neurokirurg, og det bare er en titel, kvinden har, og det ikke bliver brugt i filmens handling, er det jo kun til pynt, og der kræver jeg mere. Men som jeg også har skrevet på Twitter: Du får ikke noget forærende som kvinde i filmindustrien. Du må selv kæmpe for det, og det nytter ikke noget at sidde og vente. Det er min pligt at videreføre det arbejde, som kvinder i generationer før os har arbejdet sig frem til. Og jeg skulle hilse og sige, at det ikke er sjovt at leve, som om man kun er et halvt menneske hele tiden. Det er sgu da irriterende, at noget så selvindlysende som lighed og retfærdighed kun tilhører mænd, og at det ikke automatisk tilhører os alle sammen. Hvad angår film, er der ikke de store fremskridt, når det gælder kvindelige hovedroller, men det har vi så småt i TV-serier, så det hjælper at kæmpe.«

 

Connie Nielsen siger også, at hver gang der kommer en feministisk bølge, kommer der et reaktionært modtræk, men hun håber, at vi går et lille skridt frem hver gang.
»Hvis kurven ikke, når det gælder det lange seje træk, går mod frihed, skal vi for alvor være på vagt. Og vi skal samtidig huske, at det er vigtigt, også for mændene, at de ikke skal leve i en eller anden gammeldags forventning om at være machomænd. Den bedste verden er den, hvor både mænd og kvinder har frie muligheder for at dyrke deres hele jeg, og den vej kan vi komme et stykke ad, hvis ikke kun mødre tager deres døtre med ind for at se »Wonder Woman«, men hvis fædre også gider tager deres sønner med. Med en mor som mig tager alle mine sønner tager det for givet, at de møder samme typer kvinder. Jeg tror slet ikke, de kan blive forelskede i kvinder, der sidder og gemmer sig, og som ikke vil være 100 pct. frie«.

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.