Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
CANNES-NYHEDERNE:

Cannes ind i ny uge: Så kan det ikke blive mere trist - men vi spottede Mads Mikkelsen!

Nogle film i Cannes er så deprimerende, at det eneste forsonende træk ved at se dem, er deres høje kvalitet. Nicole Kidman er med i en lille håndfiuld film, og fortalte, hvad der holdt hende i gang.

Isabelle Huppert, Jean-Louis Trintignant, Toby Jones, Mathieu Kassovitz, Laura Verlinden og Fantine Harduin er brikker i Michael Hanekes overmåde deprimerende »Happy End«.
Isabelle Huppert, Jean-Louis Trintignant, Toby Jones, Mathieu Kassovitz, Laura Verlinden og Fantine Harduin er brikker i Michael Hanekes overmåde deprimerende »Happy End«.

De fleste ved godt hvad en feel-good-film er. Det er sådan en omgang uforpligtende halvanden time, hvor man skruer sig ned i sofaen med en kop te og en plaid over knæene, og bliver taget med på en rejse fra drømmefabrikken, hvor en pige og en fyr forelsker sig, men så dukker forhindringen op, noget med hendes fortid, eller også er han bare vanskelig og vil ikke binde sig, men til sidst indser han alligevel at hun er den eneste, og så skal der køres i rasende fart til lufthavnen for at stoppe hende fra at tage med den der flyver..

Den slags film er der ingen af i Cannes. Til gengæld er der en hel del feel-bad-film, der med grå pessimisme udstiller den menneskelige tilstand med den stribe af mikroydmygelser, der kun får en nådig ende når menneskene kravler ind i det sidste mørke. Tit er det eneste man rigtig glæder sig over ved filmene det faktum, at de er så godt lavet, at man alligevel går opmuntret ud af biografen.

To af de seneste film der  mandag blev vist i festivalens hovedkonkurrence, er film af denne type. Michael Hanekes “Happy End” er et overmåde mørkt og misantropisk værk, der i Cannes er blevet forhåndsbeskrevet som en film der handler om flygtninge. Det er det dog kun i meget symbolsk forstand. Selv om filmen udspiller sig i Frankrigs kystby Calais, ser man eksempelvis aldrig byens berygtede slum-flygtningelejr “Le Calais Jungle”.

Historien begynder, da en 13-årig pige flytter sammen med sin velhavende far, efter at hendes mor er kommet af dage i en forgiftningsulykke. Forældrene har længe været skilt, og pigen er et fremmedelement i sin nye familie, der også tæller farens nye hustru (spillet af Isabelle Huppert) og bedstefaren (spillet af Jean-Louis Trintrignant). Vi kan ikke afsløre for meget om handlingen - man har sine bange anelser fra starten af filmen - for  man skal have lov at blive overrasket, når den kommer op i de danske biografer. Som altid hos Michael Haneke er der en svagt murrende spændingskurve i filmen, der simpelthen handler om, hvor slemme de mon bliver, de scener man kommer til at overvære.

Ved filmens pressekonference den følgende dag, demonstrerede Michael Haneke sin kendte ulyst ved at møde pressen, og en af skuespillerne, Frank Rogolowski, der spiller velhaverfamiliens selvmordstruede sorte får af en søn, gav et indblik i Hanekes arbejde med skuespillerne. Forfriskende var det, at det ikke var den sædvanlige, selvpromoverende skuespillertale om, hvor meget frihed instruktøren havde givet vedkommende til at skabe rollen selv. Tværtimod.

»Det er ikke frihed. Det handler om at finde frem til den scene, der gemmer sig inde i Michaels hoved, og når vi efter mange forsøg når frem til det der kommer tættest på, føler jeg mig i kontakt med Michael. Men jeg vil ikke sige at jeg føler mig fri,« sagde Frank Rogolowski, der måske fortjener prisen for den mest deprimerende karakter ved dette års mange feel-bad-film i Cannes.

Et pindehul mere muntert går det til i “The Killing of a Sacred Deer” af den græske mystiker-instruktør Yorgos Lanthimos, hvis tidligere surrealistiske film har givet anledning til mange panderynker hos anmeldere og publikum.

Filmen handler om en lægefamilie, der terroriseres af en dreng, der mener, at en hjertekirurg (faderen i familien, spillet af Colin Farrell) har forårsaget sin egen fars død. Selvom Lanthimos ikke er en egentlig gyserinstruktør, synes filmen at være inspireret af den hårde ende af gyserfilmsgenren, med tilløb til kannibalisme, blodsplatter og ubehagelige effekter.

Nicole Kidman indgår i bizarre ritualer i familiens soveværelse, og en meget håndfast scene, hvor hun masturberer en af sin mands kolleger.

Til et pressemøde efter visningen af “The Killing of an Sacred Deer”, fik Berlingske spurgt Nicole Kidman, hvordan hun selv sætter grænsen, når hun er med i film der indeholder grænseoverskridende materiale. Det førte til et tænksomt svar, om hvordan det generelt er at være Nicole Kidman lige nu.

»Jeg har et moralsk kompas, der sætter nogle regler, jeg følger. Men først og fremmest tænker jeg meget over, hvilke instruktører jeg skal arbejde med, og selvfølgelig indebærer det indimellem en risiko, og jeg er totalt frisk på at tage chancer,” sagde Nicole Kidman.

Hun forklarede endvidere, at hun i princippet ikke behøver arbejde mere i resten af sit liv (hun er en verdens højest betalte skuespillere), men at hun fortsat leder efter udfordrende opgaver, gerne med nye ukendte instruktører, og også i tilfælde hvor hun selv er nødt til at være med som producer for at få bestemte film realiseret.

“Jeg vidste, hvad jeg gik ind til, da jeg sagde ja til Lanthimos, for jeg har set hans tidligere film som ‘Dogtooth’. Men som skuespiller er jeg generelt ikke i en magtposition, hvor jeg under optagelser kan diktere, hvad jeg vil være med til eller ikke være med til. Derfor siger jeg altid: En skuespiller må ikke være en kontrolfreak. Man må forholde sig åben til den proces man går ind i, herunder være parat til at lade sig blive formet,« siger Nicole Kidman som svar på Berlingskes spørgsmål.

Filmens lydside minder utroligt meget om dommedagsmusikken i Stanley Kubricks »The Shining« (Ondskabens Hotel), og frembringer samme følelse af en ubestemmelig trussel..

Og så havde Berlingske en sidste runde med en anden af festivalens mest omtalte skuespillere nemlig danske Claes Bang, og kunne fortælle om den fankampagne, der er startet af den amerikanske filmskribent Wendy Mitchell. Den tidligere chefredaktør for magasinet Screen International, er faldet pladask for danskeren, og lægger dagligt et nyt billede op på Facebook af skuespilleren med en opfordring til Will Smith og den øvrige Cannes-jury om at kåre Bang til Årets Bedste Skuespiller i Cannes 2017.

Claes Bang er blevet kaldt den nye Pierce Brosnan, men vil helst være sig selv.

»Men når det nu skal være, så kan jeg rigtig godt lide Pierce Brosnan, så det kunne da være værre,« siger den danske skuespiller fra den solbeskinnede terrasse i Cannes, hvor de sidste tre dage har været decideret hektiske.

Bang er også blev kaldt den nye Mads Mikkelsen, og mens Berlingske interviewede ham i dag traskede selvsamme Mads Mikkelsen faktisk forbi nede på La Croisette - hvor man i øvrigt ellers aldrig ser de kendte til fods. Mads Mikkelsen skal i nær fremtid spille hovedrollen i den iskolde thriller »Arctic«, som selskabet bag er i Cannes for at sælge rettigheder til.

Men Mads Mikkelsen, der sidste år blev kendt som juryens  klart mest festglade medlem, fik da også i år lige tid til at dukke op til gallamiddagen for Women in Motion Awards. Hvor han i øvrigt også var sidste år og blev citeret for, at han ikke så nogen grund til særbehandling af kvinder - de dygtige skal nok komme frem.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.