Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kulturnyhederne

Cannes er stadig på alles læber - men ikke på den måde, arrangørerne ønskede sig

Filmfestivalen i Cannes er stadig på alles læber - men nok ikke på den måde, arrangørerne havde ønsket sig.

70th Cannes Film Festival - Screening of the film Le redoutable (Redoubtable) in competition - Cannes, France. 21/05/2017. Actor Dustin Hoffman poses with his wife Lisa. REUTERS/Regis Duvignau
70th Cannes Film Festival - Screening of the film Le redoutable (Redoubtable) in competition - Cannes, France. 21/05/2017. Actor Dustin Hoffman poses with his wife Lisa. REUTERS/Regis Duvignau

Velkommen til Kulturnyhederne - mandagens gennemgang af de sidste dages set og sket.

Filmfestivalen i Cannes er på sit højeste og byder som sædvanlig på både skandaler og solide succeser.

Et spændende bidrag med dansk vinkel har været Ruben Östlunds lovende »The Square« om en museumsdirektør og hans udfordringer med PR.

Filmen har vor egen Claes Bang i den mandlige hovedrolle og selveste Elisabeth Moss fra »Mad Men« og »The Handmaid's Tale« i den kvindelige.

Så vidt, så godt. Men den svenske instruktør er kendt for grundighed i sit arbejde med skuespillerne.

»Ruben laver gennemsnitligt 70 versioner af hver scene,« sagde Claes Bang forleden.

»Vi skød i 70 dage, og jeg var med på 68 af optagedagene - så jeg var ret træt, da det var overstået.«

Og de mange takes kan være en særlig udfordring i bestemte situationer, viste det sig. Nemlig de situationer med intim kropskontakt. Kort sagt sex.

Berlingske havde fået Elisabeth Moss i tale og truffet en træt filmstjerne mere.

»Man ser, hvordan ens partner ser ud under sex - og det er ikke altid for kønt,« sagde hun.

Et andet af festivalens tabubelagte emner har været den voksende strid mellem klassiske biografer og serieplatforme som HBO og Netflix.

Folkene bag de nye serier er grundlæggende ligeglade med med omtalen i Cannes og ser festivalen som ronkedorernes holdeplads.

De nye i klassen kan opstille deres egne regler og behøver ikke rigtig følge den klassiske filmindustri. Verden vil se serier.

Netflix deltager selv i Cannes med »Okja« med Tilda Swinton og Jake Gyllenhaal i hovedrollerne og »The Meyrowitz Stories« med Ben Sadler og Ben Stiller.

Men de to film kommer ikke med i konkurrencen som biograffilm.

De er rigtignok optaget og produceret fuldstændig som biograffilm. Franske regler forbyder bare visning på TV i mindst et år efter premieren i biografer, hvilket producenterne ikke gider vente på - de lever jo af skærmen.

Og juryformand Pedro Almodovar har allerede bekendt kulør:

Han ville aldrig give den eftertragtede guldpalme til en film, der ikke kommer op på det store lærred, sagde han.

Seriefolkene har på deres side strammet skruen med eksempelvis den mest omtalte premiere af alle:

Premieren på sæson tre af "Twin Peaks" er slet ikke henlagt til festivalen under Middelhavets palmer. Men til folks egne skærme derhjemme. Tre dage før visningen i Cannes.

Cannes har ifølge vedholdende rygter svaret håndfast igen:

Byens biografejere skal for eksempel have saboteret sydkoreanerens »Okja« - lød rygtet altså.

Da man viste filmen, var omkring en tredjedel af billedet uden for lærredet.

Officielle forklaringer lød på problemer med det tekniske.

Ingen troede på dem.

Smukke sange om tab

Kira Skov og Maria Faust har høstet fuld plade for deres seneste album, »In the Beginning« - inspireret af deres fælles rejse til Estlands sydlige grænseområder sidste år.

Pladen blev til på sørgelig baggrund: Kira Skov mistede for nylig sin mand, bassisten Nicolai Munch-Hansen. Afdøde skulle endda have været med på hele - men måttes nøjes med nogle toner og så farvel.

»In The Beginning« er et knugende, kompromisløst værk af stor sakral skønhed - der uforvarende ender med at vise, at i sorgens land er vi alle lige," skrev Michael Charles Gaunt her i bladet.

Politiken havde også været til releasekoncerten i Vor Frelser Kirke og fundet de store ord frem:

»En bas vandrer som en pilgrim ind i lydbilledet,« hed det i anmeldelsen. »Salig er den frugt, kvindeskødet bærer, lyder bønnen, der minder om, at guden lod sig føde og dø som menneske.«

... og mere sex

Kærlighed på den gamle måde er ude af pop.

Ej, vent. Stod der lige det? Handler popmusik overhovedet om andet?

Yes, yes. En debatklumme i søndagens udgave af The Guardian kalder kærligheden for ude - og giver Justin Bieber en del af skylden for det.

For kærlighed på sangform kræver en vis afstand til den elskede. Man tænker på, hvordan et samvær ville være. Man længes.

Den slags forsvandt grundlæggende med 1990ernes rap og Justin Biebers drengefantasier.

»I want to hold your hand« er ikke længere nok for vor tids lyttere, hedder det i artiklen - med mindre du gør noget med den anden hånd samtidig.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.