Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Café Hack har tjent én million ved at bryde DR's regler

Det er i strid med DR's regler om skjult sponsorering at kræve penge for at sende radio rundt omkring i landet

P4-programmet Café Hack har i strid med DR's regler tjent penge på at sende radio rundt omkring i landet, beretter Radio24syv. Her ses Cafe Hack ved siden af Aarhus Teater (arkivfoto). Scanpix/Palle Hedemann
P4-programmet Café Hack har i strid med DR's regler tjent penge på at sende radio rundt omkring i landet, beretter Radio24syv. Her ses Cafe Hack ved siden af Aarhus Teater (arkivfoto). Scanpix/Palle Hedemann

Danmarks næstmest lyttede radioprogram, P4-programmet Café Hack, har over en årrække tjent mindst en million kroner på at sende radio fra forskellige destinationer rundt omkring i Danmark.

Det er i klar strid med DR's regler om skjult sponsorering. Det rapporterer Radio24syv.

Café Hack produceres af det eksterne produktionsselskab SK Productions og har Café Hack-vært Søren Dahl som medejer.

Programmet sendes normalt hver søndag fra caféen Café Hack i Aarhus, men hver sommer tager programmet ud i landet for at sende sommerprogrammer.

Radio24syv har kontaktet samtlige 36 destinationer, som Café Hack har sendt fra i årene 2013 til 2016.

15 af de 36 destinationer har oplyst til Radio24syv, hvad de har betalt for at få Café Hack til at optage et radioprogram hos dem - og samtidig blive eksponeret for en million lyttere på P4.

Rundspørgen viser, at Café Hack har tjent mindst 1.181.298 kroner på uretmæssig vis over de fire somre.

Det samlede beløb er dog reelt højere, da fire destinationer oplyser, at de har betalt et beløb, men ikke hvor meget de har betalt.

Ti destinationer er ikke vendt tilbage på Radio24syvs henvendelse, mens fem destinationer oplyser, at de ikke har betalt.

At opkræve penge for at sende radio rundt omkring i landet er i klar strid med DR's regler om skjult sponsorering.

DR meldte allerede sidste tirsdag ud, at det er i strid med DR's regler, når Café Hack opkræver penge for at sende radio rundt omkring i landet.

Det gjorde de, da Radio24syv gjorde dem opmærksom på, at Café Hack havde forlangt 67.500 for at optage et radioprogram på Sallingsund Færgekro på Mors til sommer.

Lars Daneskov, redaktør på P4, sagde i den forbindelse til Radio24syv, at DR forlangte en redegørelse fra SK Productions, selskabet bag Café Hack.

Den redegørelse får DR onsdag, og derfor vil radiochef i DR, Gustav Lützhøft endnu ikke interviewes af Radio24syv om de nye oplysninger, der viser, at Café Hack systematisk har brudt DR's regler over en årrække og tjent mindst en million kroner på det.

Han skriver dog i en SMS til Radio24syv, at DR "ser meget alvorligt på sagen".

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.