Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Byen skal hjælpe os til at blive mere aktive

Hvordan kan man indrette byens rum, så selv teenage-pigerne bliver fysisk aktive?

Hvor drenge og mænd smider skjorten og slipset, så snart de ser et fodboldmål eller en basketball-kurv, er det langt sværere at få aktiveret piger, kvinder og seniorer i byens offentlige rum.

Et nyt tværgående forskningsprojekt under Arkitektskolen (KADK), Københavns universitet og Syddansk Universitet er i gang med at se på, hvordan byens pladser og parker kan indrettes, så flere borgere bliver fysisk aktive.

Ifølge en netop offentliggjort undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen koster fysisk inaktivitet hvert år 6.000 danskere livet og er dermed den næstmest hyppige årsag til tidlig død efter rygning.

»Det drejer sig om intelligent byplanlægning. Før i tiden var det nok bare at lokke folk udendørs, i dag handler det om, at byerne skal være med til at forebygge sundhedsrelaterede sygdomme,« siger lektor René Kural, tidligere leder af KADKs Center for idræt og arkitektur.

Kural, der er arkitekt med PHD i byplanlægning og i øvrigt tidligere Danmarksmester i cykelløb, står i spidsen for arbejdet med at finde på installationer, som aktiverer mennesker. Kural nævner byens mange nye cykelbroer (som han godt nok ikke selv har haft noget at gøre med), som et godt eksempel på installationer, der formentlig har gjort flere københavnere aktive.

Teenagepiger er mindst aktive

Arkitektskolens forskning viser, at kvinder og især piger er langt mindre fysisk aktive i byens rum end drenge og mænd:

»Teenagepiger er de mindst aktive. De er jo tidligt ude i dag og får hurtigt til både gården og gaden, og fra det tidspunkt er det slut med at være fysisk aktive i byrummet. Pigerne begynder at interessere sig for drenge og vil ikke have, at nogen ser dem svede eller risikere at makeup’en krakelerer,« siger René Kural, der dog ikke ser det som nogen umulig opgave at få teenage pigerne aktiveret:

»Vi må spørge os selv, hvorfor vi kun planlægger til drengene med motionsudstyr, parkour-baner og skateboardramper? Pigerne efterspørger tryghed,– det er jo ikke så tit, mænd bliver voldtaget – atstedet er rent, at der er mulighed for at være social, og at man ikke bliver udstillet. Og det er jo ikke uopnåeligt,« siger René Kural.

Han mener, at Arkitektskolens forsøgs- installation i Haraldsgade beviser, at det kan lade sig at aktivere alle, hvis man er bevidst om, hvad målgrupperne efterspørger. I Haraldsgade lavede byplanlæggerne forskellige installationer rettet mod forskellige målgrupper. Blandt andet »Gyngeskoven« rettet mod piger og kvinder, som det lykkedes at nå, fordi det er muligt at sidde på gyngerne og snakke samtidig. Ni ud af 10 besøgende i Haraldsgadeprojektet viste sig fysisk aktive. 44 procent af de besøgende var kvinder, hvor undersøgelser af andre parker kun har vist 25 procent.

Seniorerne er en anden gruppe, som er svær at aktivere i byens rum. Man har forsøgt at lokke med petanquebaner (bl.a. ved Nansensgade) i stil med de, der er populære i Syden – uden held, banerne bliver stort set ikke brugt.

»Vi må erkende, at vi ikke har det samme klima og den samme kultur for at gøre tinge sammen udendørs som i Sydeuropa,« siger Rene Kural.

»Det handler om, at vi skal have fat i et helt andet idrætsbegreb, hvor det handler mere om tryghed og om det at gøre noget i fællesskab end at få pulsen helt op i det røde felt,« siger René Kural.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.