Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Brug smileys og bliv misforstået ;-)

Omkring halvdelen af alle tegn på eksempelvis Instagram er smileys. Vi misforstår let de små billeder, viser flere undersøgelser – men unge bruger dem virtuost og kommunikerer kun bedre af det.

Arkivfoto. Omkring halvdelen af alle tegn på eksempelvis Instagram er smileys. Vi misforstår let de små billeder, viser flere undersøgelser – men unge bruger dem virtuost og kommunikerer kun bedre af det.
Arkivfoto. Omkring halvdelen af alle tegn på eksempelvis Instagram er smileys. Vi misforstår let de små billeder, viser flere undersøgelser – men unge bruger dem virtuost og kommunikerer kun bedre af det.

Nogle elsker dem. Andre kan ikke holde dem ud. Men vi møder dem hele tiden og i stadig flere sammenhænge.

Smileys – eller »emojis« – er skriftsprogets største svøbe og nyeste sejrherre. Omkring halvdelen af samtlige tegn på foto-platformen Instagram er for eksempel smileys.

Ikke færre end 85 procent af danske unge bruger smileys hver eneste dag – det viser en nylig undersøgelse på feltet. De små ikoner har også fundet vej til beskeder mellem voksne og kunne sagtens blive offer for selv Dansk Sprognævn inden længe.

Udviklingen følges allerede tæt af forskere over hele verden. Brugen af smileys bliver vendt og drejet. Emojis studeres og diskuteres ivrigt. For selv om vi måske ikke tænker over det, er mange af os udfordrede af ansigterne. Vi føler os nogenlunde sikre på deres betydning. Men vi kan også misforstå dem.

Hvad betyder det lilla ansigt som i »Skriget« for eksempel? Hvad skal man lægge i den bøjede arm med dens spillende muskler? Og hvornår bruger man de himmelvendte øjne, hovedet med solbriller eller det sovende ansigt?

Fænomenet som sådan går formentlig langt tilbage i tiden. Nogle har set en præsident i skikkelse af selveste Abraham Lincoln som opfinderen. Eller snarere den herre eller dame, der transskriberede en af hans taler i 1862 og undervejs skrev ordene »applause and laughter ;)«.

Men man regner gerne Scott Fahlman fra Carnegie Mellon University i Pittsburgh som smileyens ophavsmand i moderne forstand.

Den amerikanske professor skrev 19. september 1982 præcis kl. 11.44 til medlemmerne i et forum for fysik og bad dem gøre forskellen på humor eller ej tydelige for hinanden:

Hvis man mente noget i sjov, kunne man skrive »:-)« efter sin sætning. Alternativet kunne være »:-(» efter sætningen. Foreslog han altså.

Professoren havde kun brugt nogle få øjeblikke af sit liv på en idé, der på få måneder bredte sig til hele kloden. Selv om han måske ikke ligefrem var smileyens skabende gud, blev han den første bruger i internettets tidsalder.

Manden selv tænkte i øvrigt ikke nærmere over sin idé og slettede beskeden igen. Da han blev lidt af en kendis, gik instituttets teknikere på en frugtesløs jagt i diverse papirkurve.

En ansat i Microsoft kastede sig over sagen, dykkede ned i firmaets gamle backupfiler og genfandt så den historiske email i 2002 – to årtier efter dens afsendelse.

Scott Fahlman har så vidt vides aldrig fortrudt sit påfund. Han finder til gengæld de moderne smileys aldeles rædselsfulde, sagde han til den britiske avis The Independent for nogle år siden. Og han synes især, de færdige udgaver har ødelagt »udfordringen i at finde udtryk for følelser med tegnene på et almindeligt tastatur«.

Udfordringen med det hastigt voksende væld af færdige smileys handler om tvetydighed. Selv om grafik er kommunikation uden ord, skal den kunne »oversættes« tilpas éntydigt. Men forskellige menneskers fortolkninger kan ifølge flere undersøgelser falde forbløffende forskelligt ud. Smileys skal kort sagt gøre afsenderens følelser mere tydelige – men ender ironisk nok lige modsat nogle gange.

Forretningsfolk med asiatiske forbindelser skal være særligt varsomme. Kinesere får hele tiden mails og tekstbeskeder med helt almindelige smil.

Folk på de kanter opfatter bare helt almindelige smil som undertrykte smil, viser det sig. Hvis man vil gøre sig forståelig, skal man vælge den åbne latter med tårer og det hele i stedet for.

En bruger beskrev forskellen i Kinas svar på forummet Quora sidste år og har til dato fået 16.503 likes på sin artikel.

Og apropos smilet i alle dets afskygninger: »Grinende ansigt med smilende øjne« hører til de mest brugte af alle smileys. Men den selvsamme smiley findes i mindst ti forskellige udgaver – en for hver af de gængse platforme.

De ti smileyer skal altså udtrykke nøjagtig det samme. De gør det bare på ti forskellige måder. Og vi oplever dem forskelligt.

GroupLens fra Department of Computer Science and Engineering ved University of Minnesota har gennemført en undersøgelse med 22 smileyer og fundet stor variation i vores opfattelse af dem.

Fem forskellige udgaver af »Grinende ansigt med smilende øjne« ligger fem forskellige steder på skalaen. Vi ser slet og ret Apples robotagtige tandsæt som nærmest negativt – hvorimod den mere onkelagtige appelsinbåd fra Google er ubetinget positiv.

Danske forskere er relativt langt fremme på feltet internationalt. Marianne Rathje fra Syddansk Universitet og Tina Thode Hougaard fra Aarhus Universitet har for nylig gennemført en stor undersøgelse og får resultatet trykt i antologien »Jugendsprache« senere på året.

Forskerne tjekkede hele 710 danskeres smileys på Facebook og Instagram og spurgte, hvordan de selv mente, de brugte billederne. En lille halvdel af forsøgspersonerne var under 20 år. Resten var altså voksne.

De adspurgte har lidt forskellige motiver. Hovedparten bruger rigtignok smileys »for at vise, hvad de føler.«. Men folk i alle aldre gør det også »for at man bedre kan forstå, hvad jeg mener.«.

Og en hel del mener faktisk ikke noget særligt med tegnene – de er bare »seje« eller »sjove« og »kan peppe teksten lidt op«.

To unge damer på 19 år bruger for eksempel raketten ret hyppigt. De kan bruge den som signal om noget med fart over feltet. Men de bruger den også som en art punktum. Som en slags »vi ses!«

Raketten er altså åben for fortolkning?

»Ja, som udgangspunkt,« skriver Marianne Rathje i en besked til Berlingske.

»Men vores foreløbige konklusion går faktisk mest i den omvendte retning. Smileyen har vist sig som sikker kommunikation i alle aldre. De unge mennesker ved, hvordan de skal bruge den og med hvem. Og den går ikke umiddelbart ud over deres sproglige færdigheder.

Mange tak.

»Selv tak «

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.