Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Britpop-ikonet Liam Gallagher kommer til Northside

Den tidligere forsanger i bandet Oasis spiller fredag 8. juni på den aarhusianske musikfestival.

Liam Gallagher, tidligere forsanger i bandet Oasis, spiller på årets Northside-festival. Scanpix/Jose Jordan
Liam Gallagher, tidligere forsanger i bandet Oasis, spiller på årets Northside-festival. Scanpix/Jose Jordan

I 1990'erne bragede det britiske band Oasis ind på musikscenen som et af de mest markante navne i den populære britpop-bølge.

Brødrene Noel og Liam Gallagher udgjorde bandets centrale akse, og sidstnævntes stemme prydrede ørehængere som "Wonderwall", "Live Forever" og "Champagne Supernova".

Fredag kan Northside offentliggøre, at Liam Gallagher spiller på den aarhusianske musikfestival i år.

Sidste år udsendte Liam Gallagher sit første soloalbum med titlen "As You Were". Det fik generelt gode anmeldelser og har blandt andet toppet den britiske albumliste.

Foruden Liam Gallagher kan Northside også præsentere hophop-legenden Mike D på årets program. Han er tidligere medlem af Beastie Boys, der har hits som "Sabotage", "Intergalactic" og "Fight For Your Right" på cv'et.

»Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi har glædet os ekstremt meget til at sætte Liam Gallagher og Mike D på plakaten,« siger talsmanden for Northside, John Fogde, i en pressemeddelelse.

»Begge har været banebrydende og haft en kæmpe indflydelse gennem de sidste tre-fire årtier og har skabt et væld af klassikere,« siger han.

Liam Gallagher, som var frontmand i Oasis i 18 år, spiller på Northside fredag 8. juni. Mike D spiller dagen før.

Tidligere har festivalen præsenteret stjerne-dj'en og produceren Diplo og multitalentet Beck på plakaten.

Björk, C.V. Jørgensen, Dizzy Mizz Lizzy, Father John Misty, Nik & Jay, Queens of the Stone Age og The National er andre navne, som optræder på festivalen i år. I øjeblikket er i alt 24 navne på plads.

Northside 2018 afvikles i dagene 7.-9. juni i Ådalen ved Aarhus.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.