Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Britisk prinsesse afslører detaljer om frieriet

Prinsesse Eugenie blev meget overrasket, da hendes kæreste pludselig gik ned på knæ.

Prinsesse Eugenie var meget overrasket, da hendes kæreste, Jack Brooksbank, gik på knæ foran hende under en rejse i Nicaragua. Scanpix/Jonathan Brady
Prinsesse Eugenie var meget overrasket, da hendes kæreste, Jack Brooksbank, gik på knæ foran hende under en rejse i Nicaragua. Scanpix/Jonathan Brady

København. Det var en stor overraskelse for den 27-årige prinsesse Eugenie, der er barnebarn til dronning Elizabeth og datter af prins Andrew, da hendes kæreste, Jack Brooksbank, pludselig faldt på knæ.

Det afslører hun og hendes nybagte forlovede i et videointerview med BBC.

»Vi var ved en smuk sø, og der var et helt særligt lys. Jeg sagde faktisk: "Det her er et fantastisk øjeblik".« Og så friede han.

»Det var virkelig overraskende, selv om vi har været sammen i syv år. Det var en stor overraskelse. Men det var et perfekt øjeblik, vi kunne ikke være mere glade,« fortæller prinsesse Eugenie i videointerviewet med BBC.

Jack Brooksbank kan også tilføje, at han altså var fysisk nede på knæ.

Frieriet skete under en rejse til Nicaragua tidligere på måneden, har Buckingham Palace oplyst på Twitter.

Parret mødte hinanden, da prinsesse Eugenie var 20 år, og Jack Brooksbank var 24 år, og så slog det gnister, fortæller prinsesse Eugenie ifølge BBC.

Selve brylluppet kommer til at finde sted i efteråret 2018 i St. George's Chapel på Windsor Castle, skriver kongehuset. Det er samme sted, som prins Harry og Meghan Markle skal smedes sammen til maj.

Se videointerviewet her

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.