Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Interview

Brian Eno: »Jeg leder altid efter et nyt sted at starte«

Musiker, producer, kunstner, tænker. Brian Eno er svær at sætte i bås. Han har skabt ambient-musikken og arbejdet sammen med alle fra David Bowie til U2. Hele sommeren er han aktuel med lydinstallationen »The Ship« på Kunsthal Charlottenborg. Berlingske var for nylig i audiens hos den engelske gentleman på under Heartland Festival på Egeskov Slot.

»Starten på et projekt eller idé er så rodet og grim, at jeg er alt for nervøs til at vise det til andre mennesker. Jeg vil ikke have, at de skal se mig i den tilstand. Jeg vil i det mindste have lidt undertøj på, når de møder mig første gang,« siger britiske Brian Eno. Foto: Morten Rygaard
»Starten på et projekt eller idé er så rodet og grim, at jeg er alt for nervøs til at vise det til andre mennesker. Jeg vil ikke have, at de skal se mig i den tilstand. Jeg vil i det mindste have lidt undertøj på, når de møder mig første gang,« siger britiske Brian Eno. Foto: Morten Rygaard

Om at spille live...

»Jeg savner det omtrent lige så meget, som jeg savner at banke søm i mine testikler. Jeg er ikke interesseret i det. Det kan være sjovt at spille live, men jeg tænker virkelig aldrig på det. Man gør det, man har idéer til. Jeg har masser af idéer til andre ting, men jeg har ingen idéer i forhold til dét.«

Om højtalere...

»I omkring hundrede år har det meste af vores lytteoplevelse af musik foregået gennem højtalere. Vi lader, som om vi lytter til guitarer, stemmer, harper og violiner. Men det, vi lytter til, er faktisk papirstykker i bevægelse. Det er et faktum, som vi ikke rigtig anerkender, når vi lytter til musik. Jeg kan godt lide højtalere og har altid holdt af at lege med dem. Jeg begyndte på et tidspunkt at sætte mine højtalere op rundt omkring i mit studie for at undersøge, hvilken forskel det gjorde at sende forskellige lyde til forskellige højtalere. Jeg indså hurtigt, at højtalere på sin vis er instrumenter.«

Om »The Ship«...

»Mit arbejde med »The Ship« kan sammenlignes med en maler, der går fra sort-hvid til at male i farver. Jeg har bevæget mig fra at arbejde i stereo til at arbejde i en tredimensionel sfære. Normalt når man producerer i stereo, har man et meget begrænset sæt muligheder. Skal et element ligge i venstre eller højre side eller i midten? Det er de eneste muligheder, du har. At bevæge sig ud af den todimensionelle flade og ind i en tredimensionel sfære er en kæmpe frihed. Hvis jeg putter én slags lyd gennem én slags højttaler, er det en anderledes lyd, end hvis jeg putter den samme lyd gennem en anden højttaler. Så jeg prøver at udnytte det faktum, at højttalere er forskellige og uperfekte.«

Om at lytte uden distraktioner...

»Med »The Ship« vil jeg gerne skabe noget, der er nok begivenhed i sig selv til, at folk ikke har lyst til at gøre noget som helst andet imens. Vi har altid gang i flere ting: Vi lægger ting på Instagram eller sender et par tweets. Selv til koncerter tager vi altid billeder med vores telefoner og sender dem til vores venner – »fantastisk koncert, ville ønske du var her«. Det sjoveste ved at gå til koncert i dag er at se på folk, der kigger på koncerten gennem deres telefon. Det er virkeligt morsomt. Så værdsætter man jo ikke det faktum, at man rent faktisk er til stede, Man står og kigger på det hele i den her lille bitte ramme. Så pointen for mig er at lave noget, der er fordybende nok til, at du ikke er i stand til at skabe en distance. Så du i stedet overgiver dig til værket og bliver en del af det.«

Om at arbejde sig frem til inspirationen...

»Picasso sagde engang, at »inspiration findes, men den kommer kun til dig, hvis du arbejder«. Man er nødt til at være i bevægelse på en eller anden måde. Oftest begynder jeg bare med at gå i gang med at arbejde om morgenen. Nogle gange bare med noget, der er ret kedeligt. Det kunne være at prøve en højtaler eller se, hvad der sker, hvis jeg skærer i højtalermembranen. Jeg har et værksted i mit studie, hvor jeg bygger ting, og den anden dag udstyrede jeg en højtalermembran med nogle små percussive kæder, som man somme tider ser på et trommesæts bækkener. Det giver sådan en hvislende lyd. Og så lavede jeg et stykke musik, som jeg afspillede gennem de her modificerede højttalere. Det startede som et eksperiment, men det endte med, at det stykke musik, jeg lavede, faktisk var ret godt. Det var et ret usædvanligt stykke, fordi jeg var nødt til at fokusere på nogle særlige frekvenser for at få det til at virke. Det lød godt på de modificerede højttalere, men da jeg så prøvede at høre det på nogle normale højtalere kunne jeg høre, at det ikke var et dårligt stykke musik. Så nogle gange vokser tingene bare ud af eksperimenter.«

Om at starte et nyt sted...

»Hvis man altid starter det samme sted, ender man med at gå ned ad de samme veje. Så jeg leder altid efter et nyt sted at starte. For eksempel ved at sige, at nu vil jeg komponere musik, der lyder godt på bittesmå højtalere. Musik, der lyder fuldendt, som om der ikke mangler noget. Det er et nyt sted at starte, fordi det betyder, at jeg ikke kan bruge lyde, der ligger under 300 kHz eller over 6000 kHz. Det er et meget snævert frekvensområde, som udelukker en masse lyd, vi normalt er vant til at høre i musik. Lige så snart jeg har defineret et lille bur, et lille afgrænset område, kan jeg godt lide at udforske det. For mig er en af nøglerne til al slags kreativt arbejde at begrænse det område, man fokuserer på. Man kan ikke udforske alting. Så ville man aldrig blive færdig.«

Om at drille Coldplay...

»Når jeg arbejder med musikere, lægger jeg ofte tilfældige begrænsninger ned over dem. Jeg arbejdede på et tidspunkt med Coldplay, der brugte rigtigt meget ekko og rumklang. En af dagene sagde jeg til dem, at der var én regel for dagen: ingen multiplikationer. Det vil sige ingen rumklang, ingen ekko, ingen mulighed for at redigere indspilningerne i computeren. Væk med alle de muligheder. Det gjorde en dramatisk forskel – man bliver sat i en helt anden situation. En anden dag indførte vi en regel, der viste sig for svær at gennemføre i praksis: De måtte ikke bruge æble+z (genvejstasterne for fortryd-kommandoen på en Mac, red.). Hvis de optog noget, skulle det med på pladen. Ingen mulighed for at fortryde. Det var virkeligt sjovt. Alle var helt paralyseret.«

Om den ambiente musik...

»Da jeg lavede mine første ambient-plader, sagde jeg i virkeligheden til folk: »Værsgo. Her har du noget musik, som ikke har nogen melodier, ingen rytme, ingen ord, ingen historie, ingen start og ingen slutning. Den mangler mange af de ting, som du forventer, musik skal have. Så du er nødt til at lytte til det på en anden måde.« Det var en form for undervisningsproces, der har gjort, at folk rent faktisk kan finde ud at lytte til musik på den måde i dag. Jeg var selvfølgelig ikke ene om det. Men hvis man prøver at vise et publikum, at der er andre måder at lytte til musik på, er man nødt til at gøre det så nemt som muligt for dem. Jeg bryder mig ikke om den attitude, som nogle kunstnere har, om at man skal konfrontere og gøre folk oprørte med sin musik. Jeg vil give dem muligheden for at få en oplevelse, som de aldrig har haft før. Og det gør man bedst ved at give dem lyst til at overgive sig.«

Om at gøre andres arbejde bedre...

»Meget af det, jeg gør, er forsøg på at rette ting, som, jeg mener, ikke helt lykkes ved andres værker. For eksempel opstår mange af mine ambiente værker ved, at jeg tænker over Steve Reichs tidlige bånd-værker (amerikansk minimalistisk komponist, red.). De værker havde en kæmpe indvirkning på mig. Til dels fordi jeg gerne ville lave dem endnu bedre. Det er en forfærdelig arrogant ting at sige. Men man ville aldrig ulejlige sig til at sige den slags ting om et værk, man ikke i forvejen syntes var virkeligt godt. Med det meste musik er jeg ligeglad, hvad der sker med det. Men med nogle få ting betyder det rigtigt meget for mig, og så vil jeg gerne gøre dem bedre.«

Om samarbejde...

»Det gode ved at arbejde sammen med andre er, at de skubber båden i andre retninger. Man bliver slynget ud af sine egne vaner. Men man er nødt til at komme til ethvert samarbejde med nogle af sine egne pile, som man er klar til at skyde af sted. Man kan ikke komme tomhændet. Så for at arbejde med andre er man nødt til også at arbejde alene. Når jeg samarbejder med andre, dukker jeg som regel op med en pose fuld af tricks. Og så trækker jeg ting frem, hvis jeg føler, at det giver mening i en given situation. Men hvis jeg vil tage virkeligt store skridt fremad, er jeg nødt til at arbejde alene. Starten på et projekt eller idé er så rodet og grim, at jeg er alt for nervøs til at vise det til andre mennesker. Jeg vil ikke have, at de skal se mig i den tilstand. Jeg vil i det mindste have lidt undertøj på, når de møder mig første gang.«

Om indspillet musik...

»En af de smukke ting ved en gammeldags LP er, at det er det samme, du hører, hver gang du afspiller den. Det var super revolutionerende. Indtil 1890 havde man aldrig i hele menneskehedens historie kunnet høre en lyd gentaget helt nøjagtigt. Det var aldrig sket før. Vi overser i dag, hvor fantastisk en ting, det må have været. Det var stadig fantastisk, da jeg var ung. Idéen om, at man kunne afspille noget identisk igen og igen. Jeg kunne ikke få nok af det.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.