Boonens sidste forårsdag i helvede

Når cykelrytterne på søndag rammer de brostensbelagte, nordfranske pavéer til det infame løb Paris-Roubaix, er det ikke kun højdepunktet i sæsonens forårsklassikere. Løbet bliver det sidste for en af feltets mest farverige personligheder gennem de seneste 15 år, Tom Boonen.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Paris-Roubaix er med sine ikoniske mudrede og brostensbelagte landeveje måske det cykelløb, der er omgærdet af mest mystik og historik, hvis man ser bort fra Tour de France. Løbet blev i 1977 foreviget af Jørgen Leth i filmen »En forårsdag i helvede«, der skildrede udfordringerne ved de forfærdeligt ujævne brostensstykker – de såkaldte pavéer, der enten er dræbende glatte og mudderbelagte eller kilde til kvælende støvskyer afhængigt af vejret.

Blandt mange ryttere anses alene det at fuldføre løbet uden at ryge af cyklen for en bedrift i sig selv, ja flere vælger endda løbet fra af frygt for skader. Men for en særlig lille skare af cykelgalninge sidder der et fedt kryds i kalenderen ud for Paris-Roubaix. Intet andet sted bliver kombinationen af cykelhåndtering, frygtløshed og taktisk snilde testet i samme grad som her. Siden årtusindeskiftet har især én rytter domineret det nordfranske brostensløb.

Det var nemlig ved Paris-Roubaix, at den belgiske cykelstjerne Tom Boonen for alvor fik sit gennembrud, da han som 22-årig kom på podiet i 2002. Boonen havde aldrig kørt et løb på over 250 kilometer før, men han blev overraskende løbets nummer tre, efter at hans holdkaptajn, George Hincapie, styrtede. Året efter skiftede Boonen til det belgiske mandskab Quick-Step, og resten er historie, som man siger. Ikke mindre end fire gange har han siden kunnet trille triumferende over målstregen – en rekord, som han deler med 70ernes cykellegende Roger De Vlaeminck. På søndag har Tom Boonen chancen for at skrive sig ind i historiebøgerne som den ultimative konge af brostenene, hvis han for femte gang skulle vise sig som feltets hurtigste mand i Roubaix.

Til dette løb vil der som så mange gange før stå et dansk cykelikon bag Boonen.

Den australske rytter Allan Davis bliver hjulpet på benene af doktor Pascal Porte, efter et fald i mudderet i Paris-Roubaix-løbet, 2005. Også i dette løb vandt Tom Boonen.
Den australske rytter Allan Davis bliver hjulpet på benene af doktor Pascal Porte, efter et fald i mudderet i Paris-Roubaix-løbet, 2005. Også i dette løb vandt Tom Boonen.

Cykelkongen af Belgien

Da Team Telekom-mandskabet endegyldigt lukkede i 2012, gik der ikke længe, før Brian Holm fandt sig et nyt job som sportsdirektør for det belgiske hold Quick-Step. For Holm er det ikke nogen uvant opgave at skulle håndtere store stjerner med tilsvarende store personligheder. Han har siddet i holdbilen bag ryttere som Jan Ullrich, Erik Zabel og Mark Cavendish. Alligevel beskriver Holm sit møde med Tom Boonen på Quick-Step som noget særligt:

»Af alle de ryttere, jeg har kendt, så er Tom den største stjerne. Det er ham, der er Quick-Step, og det er det, der gør ham speciel. Da jeg kom til holdet, kom det bag på mig, hvor meget magt han havde,« fortæller Brian Holm.

Hvis ikke man er belgier, kan det være svært helt at begribe den stjernestatus, som han besidder i pomfrittens cykelgale hjemland. Det er ikke for sjov, at man har talt om decideret Boonen-mania i Belgien.

»Jeg kan ikke komme i tanke om nogle sportsfolk i Danmark, der er på samme niveau. Måske kongefamilien, men han er større i Belgien, end de kongelige er i Danmark,« fortsætter Brian Holm.

Hvor cykelsporten stadig bliver mere og mere eksponeret i Danmark, så har sporten helt anderledes dybe rødder i Belgien, der som nation var med til at grundlægge den internationale cykelunion UCI i 1900. Landet har lange og stolte traditioner for at ophøje dets cykelstjerner til nationalhelte af nærmest mytisk karakter. Den største var »Kannibalen« Eddy Merckx – cykelsportens mest vindende nogensinde. Siden kom »Sigøjneren« Roger De Vlaeminck og »Løven fra Flandern« Johan Museeuw til blandt mange andre.

At Boonen var udset til at indtræde i dette panteon af belgiske cykelguder, lå i kortene efter hans store gennembrud ved Paris-Roubaix i 2002. Løbet blev vundet af den dengang 36-årige Johan Museeuw, som efter sejren udnævnte Boonen som sin efterfølger. Nogen større hæder kunne en ung belgisk opkomling næppe ønske sig – men samtidig placerede det enorme forventninger på den unge Boonens skuldre.

Tornado Tom

En af de danske ryttere, der kender Tom Boonen særdeles godt, er Lars Bak. Han har siden 2012 kørt for Belgiens andet store cykelhold og Quick-Steps evige rivaler, Lotto-Soudal. Samtidig er han en af de danskere, der har allerstørst erfaring med Paris-Roubaix, som han har kørt ikke mindre end ti gange.

»Jeg er født i 1980 ligesom Tom Boonen. Så han er ved at være en gammel mand, som jeg har kørt med, siden vi var juniorer. Det er sjovt, for han har jo bare været god altid,« siger Lars Bak over telefonen.

Med sine 192 centimer stikker Boonen gevaldigt op over de mange små cykelryttere i feltet, og han fik da også hurtigt et ry for at være blandt feltets absolut hurtigste sprintere. I 2004 gjorde han sig fortjent til tilnavnet »Tornado Tom«, efter han vandt den prestigefyldte afsluttende sprint på Champs-Élysées i Tour de France.

Det var dog i 2005, at myten om den uovervindelige Tom Boonen for alvor fik vind under sejlene. Her udrettede han, hvad ingen anden før eller siden har gjort, da han vandt Flandern Rundt, Paris-Roubaix og VM i landevejscykling i samme sæson. Omtrent samtidig med Lance Armstrongs dominans over cykelsporten krakelerede, trådte en ny verdensstjerne frem på scenen.

Tom Boonen (forrest til højre) cykler langst brostenene i sidste års udgave (som er det 114.) af Paris-Roubaix-løbet, mellem Compiegne og Roubaix. 10. april 2016.
Tom Boonen (forrest til højre) cykler langst brostenene i sidste års udgave (som er det 114.) af Paris-Roubaix-løbet, mellem Compiegne og Roubaix. 10. april 2016.

»Cykelsportens Steve McQueen«

Den nyklækkede verdensstjerne voksede hurtigt fra sin lille hjemby, Mol, i det nordlige Belgien. Det solrige fyrstedømme Monaco var med sine lempelige skatteforhold og vilde natteliv stedet for en ung, rig og celeber sportsstjerne at slå sig løs.

Trods jetset-tilværelsen fortsatte han med at vinde – Flandern Rundt i 2006 samt Paris-Roubaix 2008-2009 står som de største trofæer fra perioden – men de følgende år var en forvirrende pærevælling af store sportspræstationer og større skandaler. Boonen blev samtidig fast stof i de belgiske sladdersprøjter, da han droppede den mangeårige kæreste Lore Van de Weyer til fordel for den blot 16-årige Sophie Van Vliet.

Det var i disse år, at Boonen udviklede et ry for at være lidt af en festabe og en playboy. Brian Holm kalder ham for »cykelsportens Steve McQueen« – skuespilleren, der blev et ikon med hang til hurtige biler og løsagtige kvinder.

»Han vil nok stå mange år fremover som lidt af et stilikon. Mange cykelryttere kan snakke cykling og kun cykling. Tom har altid haft sine sportsvogne og de små Honda Dax-knallerter, som han går og roder med. Han har sin personlige tatovør og et helt entourage med sig,« fortæller Brian Holm om sin stjernerytters glamourøse liv.

Mens andre cykelryttere er blevet snuppet for at tage ulovlige præstationsfremmende midler, var Boonens misbrug af en anderledes tvivlsom facon. I perioden 2007 til 2009 blev Boonen taget med kokain i blodet hele tre gange, hvilket direkte førte til, at han blev forment adgang til Tour de France i 2008. For slet ikke at nævne episoderne med smadrede sportsvogne, fartbøder og de to domme for spirituskørsel i samme periode.

Ydmygelse og genfødsel

Den evigt veltalende og sympatiske Boonen blev hurtigt tilgivet for skandalerne af sine hengivende belgiske fans. Især efter at han flyttede hjem til Mol og fandt sammen med ekskæresten Lore Van de Weyer igen. Selv om der tilsyneladende var kommet ro på hjemmefronten, slog myten om den uovervindelige mand på landevejene revner.

I 2010 blev Boonen ydmyget af sin evige rival Fabian Cancellara, da det schweiziske kraftværk gang på gang satte ham på plads i forårets brostensløb. Samtidig begyndte Boonen at afholde sig fra at køre med om sejren i de farlige massespurter, og i 2011 tumlede han således på ydmygende vis ud af verdensranglisten over de 100 bedste cykelryttere.

Mange stod klar til at kalde den forhenværende verdensmester en færdig mand, men som i ethvert rigtigt drama ser det mørkest ud, akkurat før lyset vender tilbage. I 2012, da Brian Holm kom til holdet, skrev Boonen sig endnu en gang ind i rekordbøgerne, da han vandt alle fire brostensløb i World Touren.

Brian Holm fremhæver især Boonens lange soloridt til sejren ved Paris-Roubaix i 2012 som et eksempel på, at belgieren først og fremmest kører efter sit instinkt. Og at holdets taktik til tider kommer i anden række:

»Det kan godt være, at vi har en aftale, men sidst han vandt Paris-Roubaix, kørte han 50-60 kilometer udefra. Han gør de der vanvittige ting, som ikke er aftalt, som man sidder og bander og svovler over. Det, han gjorde, kan men ikke. Men det kunne han. Han gjorde det umulige.«

Tom Boonen cykler langs brostens-delen af »Det Døde Træ« under den 107. udgave af Paris-Roubaix-løbet, mellem Compiegne og Roubaix d. 12. april 2009. Tom Boonen vandt løbet.
Tom Boonen cykler langs brostens-delen af »Det Døde Træ« under den 107. udgave af Paris-Roubaix-løbet, mellem Compiegne og Roubaix d. 12. april 2009. Tom Boonen vandt løbet.

Stopper på toppen

Siden det rekordsættende år i 2012 har styrt og uheld afholdt Boonen fra at stå allerøverst på sejrstribunen ved de store løb, selv om han har været tæt på flere gange. Alligevel er der ingen tvivl om, at han stadig er en af cykelverdenens største stjerner.

»Jo ældre man bliver, jo mere sult for at vinde kræver det. Han har vundet stort set alle cykelløb, inden for den kategori han kan vinde. Så han har ikke rigtig mere at bevise,« siger Lars Bak.

Brian Holm fortæller, at det var Quick-Steps manager Patrick Lefevere, der lagde pres på Boonen for at få ham til at stoppe karrieren på sine egne vilkår:

»Næste alle andre store stjerner får kørt et år eller to for meget. Jeg har set mange ligge og rode rundt på et lille hold, hvor det er lige før, at øjnene bløder, når man ser dem køre.«

Lars Bak holder selvfølgelig med sit eget hold, Lotto, på søndag.

»Men på en eller anden måde synes jeg, det kunne være fedt, hvis Tom Boonen vandt sit femte Paris-Roubaix,« fortæller Lars Bak, der for tiende og sidste gang i sin karriere skal køre løbet med Tom Boonen i feltet.

Omtrent klokken fem dansk tid på søndag krydser rytterne målstregen ved Roubaix, og da vil det hele være slut.

»Om Tom vinder eller ej, finder vi ud af på søndag. Og så er det dét. Det kan også være, at han ligger med et brækket kraveben, men så gjorde han et sidste forsøg,« siger Brian Holm.

Boonen selv har selvfølgelig meldt ud, at han vil gå benhårdt efter den femte sejr på brostenene – men om det skal afgøres i en spurt mellem favoritterne eller et langt soloangreb, må vi vente med at se.

Uanset hvad kan vi forvente en dramatisk afslutning, for som Boonen selv påpeger i den nye dokumentarfilm om Quick-Step, »One Year in Blue«:

»Sometimes you don’t need a plan, you just need big balls.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.