Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Børn skal have rigtig kultur

Børn skal ikke spises af med pædagogisk velmente film, bøger og teater. De skal have rigtig kultur, mener professor Beth Juncker, der i dag forsvarer sin doktordisputats om æstetikkens betydning i børns kultur.

»Vi skal som voksne vænne os til, at den børnekultur, vi selv mødte, er ved at være væk, og at der er lige så store kvaliteter at hente i elektroniske medier som i litteraturen,« siger professor Beth Juncker. Foto: Jakob Boserup
»Vi skal som voksne vænne os til, at den børnekultur, vi selv mødte, er ved at være væk, og at der er lige så store kvaliteter at hente i elektroniske medier som i litteraturen,« siger professor Beth Juncker. Foto: Jakob Boserup

Siden begyndelsen af det 20. århundrede har børnekultur været noget med løftede pegefingre. Den grundlæggende tankegang har været, at bøger, teater og film har skullet belære, oplyse og udvikle børnene. Først derefter ville de være i stand til at forstå rigtig kultur - underforstået: voksenkultur.

Vrøvl, siger Beth Juncker, der er professor på Danmarks Biblioteksskole. Børn har både lyst til og brug for meget mere end pædagogisk tilrettelagt kultur. De skal have komplekse kunstværker, som kan udvikle dem til sociale og reflekterende individer og gøre dem i stand til at klare det moderne samfunds udfordringer.

»I det øjeblik man pædagogisk tilrettelægger noget for et barn, så kreerer man et skræddersyet sæt tøj, som passer til en bestemt alder og et bestemt udviklingstrin. Men hvordan skal barnet kunne vokse og hente inspiration i det? Tøj skal helst være lidt for stort, hvis man skal kunne vokse i det, og det er netop det, de kunstneriske værker tilbyder. Her kan børnene udvikle sig og langsomt erobre stoffet,« siger Beth Juncker.I dag forsvarer hun sin doktordisputats om emnet. Det er en enestående begivenhed, for det er den første disputats på Danmarks Biblioteksskole.

Beth Juncker har forsket i emnet i otte år. Udgangspunktet har netop været traditionen for, at kultur for børn har skullet indlære og vejlede. I midten af 1980erne brød en række kunstnere med denne tradition, da de begyndte at lave kunstværker for børn, som ikke var pædagogisk tilrettelagte.

»De insisterede på at være kunstnere og lave kunst for børn på samme måde, som man laver kunst for voksne. De ville producere komplekse værker med tolkningsmuligheder,« siger Beth Juncker.

Kunstnerne skabte en voldsom debat i det børnekulturelle system, hvor man mente, at kunst og kultur for børn skulle tilrettelægges i forhold til børns alder og udvikling. Den nye kunst var for svær for børnene, lød argumentet.

Siden midten af 1980erne har den ikke-pædagogiske kunst vokset sig større, og det er godt, mener Beth Juncker, som peger på, at udviklingen ikke startede i midten af 1980erne. H.C. Andersen var med til at grundlægge den med sine eventyr, og siden har klassiske børneforfattere som A.A. Milne med »Peter Plys«, Lewis Carrol med »Alice i Eventyrland«, Benny Andersen med »Snøvsen« og Astrid Lindgren bidraget.

»Det nye er, at unge, moderne kunstnere siden midten af 1980erne har gjort denne kunst mere synlig,« siger Beth Juncker.

Hvorfor har du med din disputats villet synliggøre skillelinjen mellem den pædagogiske kunst og den ikke-pædagogiske?

»Fordi der har været den misforståelse, at børn ikke kunne forstå kunst. Specielt i vores moderne tider er det fantastisk vigtigt, at vi sikrer børn komplekse kunstneriske oplevelser. Når børn skal tolke sig selv og forstå deres kammerater, så har de brug for de komplekse erfaringer og mange udtryksformer, man møder i kunsten,« siger Beth Juncker, der har endnu en indvending imod den pædagogiske kunst. »Vi ved godt, at vi skal være gode og opføre os ordentligt, men smukke rollemodeller har en tendens til at være lidt kedelige.«Beth Junckers disputats har titlen »Om processen - det æstetiskes betydning i børns kultur«. Det æstetiske begreb omfatter både børnenes egne udtryksformer og valg af kulturtilbud, de synes er spændende, og kunstnernes valg af forskellige udtryksformer.

»Min pointe er, at det æstetiske er en fuldstændig central størrelse i børns kultur, og at de kunstneriske værker spiller en væsentlig rolle, når de skal udvikle sig,« siger Beth Juncker.

Hun var selv barn i 1950erne, hvor bøger var det centrale kulturtilbud. Hvis man virkelig skulle opleve noget, tog man på biblioteket, og derudover kunne børn gå til spejder, sport og dans. I dag har børn adgang til meget mere: TV, film, computer, computerspil, mp3, sms og internet.

»Der er fantastisk mange gode valgmuligheder, og det havde vi ikke, da jeg var barn. Dengang var dem, som ikke brød sig om bøger, dårligt stillet. I dag er der langt flere og spændende muligheder. Men vi skal konstant være opmærksomme på, hvad vi tilbyder vores børn. Hvor mange timer de sidder foran TV? Hvad de laver ved computeren? osv.«

Hvad er dit råd til forældre, når det gælder børnekultur?

»Hvis vi vil være gode rollemodeller, så handler det om, at vi selv bruger kunst og kultur - og ikke bare siger, vi bruger det. Formaninger som »se nu mindre TV, og læs en bog i stedet« er ligegyldige, hvis vi ikke selv gør det. Hvis man selv brænder for en bog, et musikstykke, en film eller et teaterstykke og ikke kan lade være med at fortælle om det, så kan man få børn til at brænde med.«

»Om processen - det æstetiskes betydning i børns kultur«. Beth Juncker forsvarer i dag kl. 13 på Danmarks Biblioteksskole sin doktordisputats. Også udgivet i bogform (skrevet for fagfolk) på forlaget Tiderne Skifter, 304 sider, 295 kr. Er udkommet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.