Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
DOBBELTANMELDELSE

Bør »Herrens veje« være mere kristen?

Aftenens afsnit af »Herrens veje« fik endelig fat i noget af det kristne kernegods, siger Berlingskes anmelder Kristian Lindberg, mens gæsteanmelder Bhikshuni Tenzin Drolkar roser serien for skildringen af buddhismens lære.

Foto af: Søren Bidstrup, DR og privat.
Foto af: Søren Bidstrup, DR og privat.

Herrens veje, afsnit 7,

DR 1 søndag aften kl 20.00.

Af Kristian Lindberg krl@berlingske.dk

Det har været en fortløbende svaghed med DRs søndagsserie »Herrens veje«, at den ikke for alvor har turdet give sig i kast med sit eget tema, nemlig troen, men i stedet har nøjedes med at reducere emnet til en stribe udvendige situationer fra Folkekirken og dens åndelige omegne. Store armbevægelser, mirakler og røgelse, men alt for lidt om den dramatiske forskel, som tro kan gøre i menneskers liv.

Dermed ikke sagt, at det har været kedeligt at følge familien Krogh, for landets mest dysfunktionelle og drukfældige præstefamilie har været udsat for enhver tænkelig katastrofe i serien, fra utroskab til drab og tilbage igen. Meget mindre af det kunne havde været tilstrækkeligt, og man har savnet den teologiske substans, som blandt andet den ellers superbt orkestrerede introsekvens antyder om indholdet.

Eksempelvis virker troen på Guds eksistens i »Herrens veje« tit som noget, der kommer og går som en efterårsforkølelse, mens bønner er trylleformler, der virker med større eller mindre mirakler til følge.

Men så sker der alligevel noget i aftenens afsnit, hvor den disillusionerede præstesøn August møder sit nye konfirmandhold. Det gør han med den veloplagte pædagogiske energi, der tidligere har skaffet karakteren så meget succes i seriens handling.

Ikke desto mindre, og det er sikkert helt i overensstemmelse med virkeligheden, er der kun enkelt af konfirmanderne, der for alvor synes ramt af præstens ord.

»Er Gud én, der vil lytte?« spørger pigen, og August fanger vinket og får pigens fortrolighed. Hun har været sammen med en dreng og er blevet gravid. Kan August hjælpe hende med at skaffe sig af med den uønskede graviditet?

I denne nytestamentligt inspirerede episode sætter August som apostlen Paulus næstekærligheden over reglerne, og troen får for en gangs skyld en højere mening i »Herrens veje«. På trods af den biskoppelige bulle, der selvsagt følger efter Augusts handlemåde, har han tydeligvis Herrens velsignelse, og præstesønnen fornyr selv den tro, han var ved at miste i forrige afsnit.

Derved svarer episoden også indirekte på det klassiske teodicé-spørgsmål, som en af de kvikke konfimandelever stiller om Gud, og der handler om, hvorfor den Almægtige ikke bare fjerner alt det onde. Seriens eget svar synes at være, at Gud ikke får ondskaben til at fordampe fra menneskelivet, men snarere giver styrke til at være i det, som det fremstår på godt og ondt.

Man kan og bør ikke forlange, at en TV-serie om kristne i Danmark i sig selv skal være evangelisk, men det er velkomment, at »Herrens veje« for en gangs skyld tør stole på trosindholdet som dramatisk materiale.

Efter den konfirmandomgang, der i øvrigt også er et fint lille danmarksbillede, accepterer man gerne seriens fortløbende trekantsdrama om den martrede Johannes og den frigjorte Elisabeth, der nu for alvor dyrker sin lesbiske livsfase. Johannes lider nogle allerhelvedes pinsler i sin spektakulære skinsyge, og en mindre skuespiller end Lars Mikkelsen havde næppe formået at få os til at tro på det. Sådan for alvor.

Gæsteanmeldelse:

»Vejen findes i hjertet, ikke i himlen«

Af Bhikshuni Tenzin Drolkar, daglig leder af Phendeling - Center for Tibetansk Buddhisme

★★★★★✩

Vejen findes i hjertet, ikke i himlen. Du bliver nødt til at være ærlig overfor dig selv«, siger Christian, en af hovedpersonerne i TV-serien »Herrens Veje«, til sin bror August, der ligesom flere af seriens øvrige hovedpersoner står ved en korsvej i afsnit 7.

Christian har i et foregående afsnit mistet alt på en Nepal-rejse - sin bedste ven, sin bagage og inden da sin kæreste og sin eksamen på grund af snyderi - og det bliver hans held. En buddhistisk munk tager ham under sine vinger og lærer ham at trække vejret. Nu er buddhismen naturligvis meget andet end at trække vejret, men når vi mærker vores vejrtrækning, bringer det os i kontakt med os selv og med vores ønsker og værdier, og Christian gør efter sin hjemkomst alvorlige forsøg på at rette op på fortidens skrupelløse handlinger og rydde op efter sig. Undskylder og tager ansvar for sit liv. Måske virker hans pludselige transformation en smule overdrevet, men buddhismen har virkelig kraft til at transformere et menneske fuldstændigt, når vi møder den gennem autentiske praktiserende, der virkelig lever den. Og jo flere skadelige handlinger, vi har begået, desto større potentiale er der for forandring.

De etiske værdier, den forandrede Christian praktiserer, er ikke unikke for buddhismen; vi finder dem indenfor alle religioner. Men på grund af loven om karma lægges der i den buddhistiske tradition ekstra meget vægt på etik, for vi høster det, vi sår. Karma kan oversættes med »handling« eller med »årsag og virkning«. Og alt tæller med, også de handlinger, ingen ser.

I de første afsnit af »Herrens veje« så vi, hvordan ikke bare Christian, men også August og Johannes foretog sig handlinger, der bestemt ikke var i orden ud fra et etisk synspunkt. August begår et drab og martres af det i lang tid efter. Johannes opfører sig som en verdenshersker, der tror, han kan tillade sig hvad som helst, men møder dog til sidst sin overmand i skikkelse af graveren Jens, der ved den famøse langfredagsfrokost medbringer en drik, der gør alle skingrende skøre. Alene tanken om at holde en påskefrokost for kirkens personale og i kirkens lokaler langfredag, som er påskens mest stille dag, må siges at være temmelig bizar. Johannes fralægger sig ethvert ansvar for udskejelserne, han »vasker sine hænder«, men de karmiske frø er sået, og resultatet høster han nærmest omgående: Hustruen Elisabeth, som han har været utro indtil flere gange, får nok af hans tyranni og forlader ham sammen med den blide kvinde Liv, som hun har en affære med, og Johannes korsfæster sig selv på græsplænen, forladt af alle.

Johannes kommer til bevidsthed igen efter en nærdødsoplevelse, hvor han møder både sin afdøde far og August. Han får sin fars velsignelse og hvisker efterfølgende: »Jeg så noget vigtigt!« Gad vide, hvilken betydning det får for ham fremover? Om han bliver i stand til at ændre kurs og rette op på sit misbrug af familie, ansatte og alkohol?

Serien fokuserer en del på, hvad vi mennesker gør i pressede situationer. Præstefamilien beder til en ydre frelser, Vorherre. Christian sætter sig ned, trækker vejret og lytter til sit hjerte, for i følge buddhismen er vi vores egen frelser og vores egen dommer. Vores gode gerninger bringer os lykke, de skadelige handlinger er årsag til lidelse. I et af de foregående afsnit erklærer Johannes, at helvede ikke findes, for vi er alle frelste ved Jesus Kristus. Men hvis det er sandt, så har vores handlinger ikke nogen konsekvenser, og vi kan opføre os lige så tosset, vi vil, hvilket flere af seriens karakterer da også gør til åbenlys skade for både dem selv og andre.

Hvor er det herligt, at DR bringer en serie, der har fokus på religion, spiritualitet og eksistentielle problemstillinger. Send gerne mere af samme slags, tak!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.