Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bodil Jørgensen om prins Henrik: Han grinede da han så mig

Bodil Jørgensen mødte kun prins Henrik en enkelt gang, men mødet efterlod et stort indtryk.

Bodil Jørgensen har til marts premiere med showet Rytteriet - live i Tivoli. Netop Rytteriet har hun fået ros for af prins Henrik. Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Bodil Jørgensen har til marts premiere med showet Rytteriet - live i Tivoli. Netop Rytteriet har hun fået ros for af prins Henrik. Scanpix/Mads Claus Rasmussen

København. Hun har fået folk til at vride sig af grin og klukke over sine optrædener i rollerne som blandt andet mor og sønderjysk kvinde i satiregruppen Rytteriet.

Bodil Jørgensen har vundet popularitet hos seere af showet, og fanskaren talte også prins Henrik.

Det fortæller Bodil Jørgensen mandag formiddag på et pressemøde for showet "Rytteriet - live i Tivoli", der får premiere til marts.

En enkelt gang nåede hun at møde prinsen personligt.

- Jeg var engang inviteret til et kulturarrangement i Fredensborg, og så ville han gerne tale med mig. Der kom en livrist (hoffunktionær, red.) hen til mig, og jeg tænkte: "åh, bare tiden var gået", fortæller Bodil Jørgensen, der i øjeblikket blev ramt af nerver ved udsigten til at skulle møde prinsen.

- Men så var det så nemt som ingenting. Han grinede, da han så mig og rystede på hovedet. Han kunne godt lide vores sønderjyske dialektservice og i det hele taget Rytteriet, siger Bodil Jørgensen.

Hun har flere gange mødt dronningen, men det første og eneste møde med prins Henrik nåede også at gøre et godt indtryk, og hun husker ham som særligt en ting:

- Grinende. Ham gad man godt dele en flaske rødvin med, fortæller Bodil Jørgensen, der ikke ser sig selv om royalist.

- Jeg dyrker det ikke, men jeg er glad for, at de er der. De er et spejl for resten af befolkningen. De mister, og vi ser dem miste, og det spejler vi os i på sådan en fredelig og andægtig på måde.

Lørdag den 24. marts får "Rytteriet - live i Tivoli" premiere i Glassalen i Tivoli, København.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.