Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Billy-drengenes vej mod målet

Når musicalen "Billy Elliot" har premiere på Det Ny Teater i januar 2015, er det syv helt unge drenge, der deler de to bærende roller. Berlingske følger de unge skuespillere på vej mod målet, som koster flid, disciplin og forældrebekymringer.

De syv drenge, der skal dele de to hovedroller i musicalen "Billy Elliot".
De syv drenge, der skal dele de to hovedroller i musicalen "Billy Elliot".

Det er snart ti måneder siden, at syv drenge slap gennem nåleøjet og begyndte at træne til de to bærende og yderst krævende børneroller i musicalen »Billy Elliot« på Det Ny Teater i en såkaldt Billy-skole. De to roller er hovedrollen Billy, som mod sin fars vilje forelsker sig i balletdans, og vennen Michael, som blandt andet godt kan lide at klæde sig ud som kvinde.

Konceptet med en skole for aspirerende Billyer og Michaeler er blandt andet kendt fra London, hvor de udvalgte drenge får træning i to år. På det københavnske teater har drengene kun ét år til at nå professionelle højder inden for blandt andet ballet, jazz, akrobatik, sang, skuespil og stunts. Og det ser ud til at gå over al forventning.

En helt almindelig lørdag formiddag er drengene mødt til træning i Det Ny Teaters prøvesal. Allerede inden balletlæreren er mødt ind, er energiniveauet højt, og de syv drenge spæner rundt i salen, udfører meget elegante spring og stepper rundt på gulvet. De har alle gennemgået en stor forvandling, siden de påbegyndte det omfattende træningsforløb i begyndelsen af året.

Den yngste dreng er fyldt 12 år, mens den ældste er 14 år, og de er alle enige om, at der ikke er noget bedre end at bruge nogle gange mere end tre aftener om ugen lige her i prøvesalen.

»Jeg glæder mig allermest til at danse på scenen,« fortæller Nicolas Markovic, som er en af de tre drenge, der skal spille hovedrollen, Billy. »Man kan udtrykke sine følelser med kroppen og fortælle en historie med dansen. Før i tiden har jeg danset lidt hiphop, men jeg har aldrig før danset ballet eller step. Det begyndte jeg først på her. Det er vildt sjovt.«

De syv drenge

De syv drenge er naturligvis ikke de eneste, der skal på scenen til januar. Faktisk er de ikke engang de eneste børn. Udover de syv drenge medvirker 32 unge piger, som sideløbende er ved at skærpe ballettrinene. De skal spille balletelever i forestillingen.

Når børnene er så unge, er der selvfølgelig også andre ting, der skal passes – for eksempel skolen. Oscar Dietz, der også spiller hovedrollen i filmene om »Antboy«, bor i Tisvildeleje, langt fra teatret i hjertet af København. Når han skal til prøve, bliver hans mor, mormor og andre dele af familien mobiliseret for at muliggøre, at han kan lægge så mange timer derinde, uden at det går ud over hans skolegang mere end højst nødvendigt.

»Sidste år havde han 78 fraværsdage, fordi han også lige lavede en spillefilm og havde travlt med alle mulige andre projekter,« fortæller Oscars mor, Malene Dietz. »Det burde ikke kunne lade sig gøre. Men jeg tror på, at det udvikler mange andre ting i hjernen at arbejde med noget kreativt. Jeg kan se, at når han får lektier for, så laver han dem. Han har den vildeste arbejdsdisciplin. Den disciplin har han jo fra den verden.«

Udfordringerne har ikke kun været fysisk, men også psykisk krævende. Flere af drengene har undervejs haft deres betænkeligheder ved at arbejde så meget ved siden af deres skolegang. Blandt andre Magnus Borchert, som på et tidspunkt havde lidt svært at komme ud ad døren.

»Men så syntes jeg, det blev sjovere og sjovere, og vi blev bedre og bedre,« fortæller Magnus, der skal spille rollen som Billys gode ven, Michael. »Jeg havde aldrig danset ballet før, så det var ret mærkeligt og nyt. Men så blev det sjovt.«

De svære prioriteringer

Helmer Solberg, som også skal spille Michael, deler Magnus’ oplevelse. For eksempel har det været hårdt for ham, at han ikke bare kunne hænge ud med vennerne.

»Der er mange ting, jeg har været nødt til at droppe. Ting, som jeg synes er rigtig fede. Så skal alle de andre drenge i Tivoli sammen. Men så begyndte jeg at droppe nogle af mine andre fritidsinteresser, og så kunne jeg for eksempel være sammen med drengene om onsdagen. Så blev det bedre. Man skal også have tid til fritid, ellers bliver det for proppet,« siger han.

Malene Dietz erkender, at der er mange udfordringer i, at hendes søn bruger al sin fritid på skuespillerarbejdet. Faktisk møder hun ofte en mistænkeliggørelse fra andre forældre, som tror, at hun udlever drømme gennem sin søn.

»Det oplever jeg ikke hos fodboldforældre,« fortæller Malene Dietz. »Det er egentlig lidt sjovt. Hvis man er fodboldforældre, og dem er der jo mange af, er det meget naturligt, at man tager til alle børnenes kampe og kører dem og bruger penge på fodboldudstyr. Det er jo det samme. Oscar laver noget, der tager al hans fritid.«

Men sine 14 år er Oscar Dietz holdets ældste. Malene har haft flere samtaler med sin søn om, at det snart er slut med livet som børneskuespiller. Og selvom Oscar også for eksempel har en passion for at spille musik, er han, ligesom de andre drenge i Billy-skolen, ikke i tvivl om, at det er skuespiller, han skal være. Og det karrierevalg er heller ikke Malenes drøm.

»Jeg har ikke ambitioner om, at mit barn skal være skuespiller. Det står ikke for mig som et vanvittigt attraktivt job, så jeg skulle også mene, at der var andre og mere fornuftige veje. Jeg tænker, at der potentielt venter mit barn en lang karriere af huller i arbejdslivet. Når jeg taler med andre skuespillere har jeg jo fået at vide, at man ikke bare lige har arbejde hele tiden. Og Oscar er ekstremt dårlig til at sidde stille.«

Styr på drømmen

Tilbage i prøvesalen hos drengene er der ingen bekymringer for karrieren. De vil alle sammen være skuespillere. Helmer Solberg har dog en form for plan B.

»Jeg kunne da godt tænke mig noget inden for det her, men ellers vil jeg gerne lave noget, hvor man hjælper andre mennesker. Enten læge eller jordemoder. Jeg har haft en periode, hvor jeg er gået rigtig meget op i graviditet. Jeg har lidt en lille drøm inden for det,« siger han.

»Kan man godt blive jordemoder som mand?« spørger Nicolas Markovic, og der bliver stille i salen, mens drengene tænker, så det knager. »Jordefar?«

Det er der ikke lige nogen, der kan svare på, men så er der heldigvis plan C, som Helmer skynder sig at tilføje: »Eller psykolog, det kunne være så svedigt.«

Drømmene er i hvert fald store. Og når Billy Elliot har spillet sidste forestilling, venter der potentielt de syv drenge et liv fyldt med castings og auditions, sejre og nederlag. Som børneskuespiller får man masser af råd til, hvordan man håndterer sin karriere. Men det bedste råd, Helmer Solberg har fået, er, at man ikke skal blive ked af det, hvis man får afslag.

»Der var engang en, der sagde til mig, at handsken skal passe. Jeg forstod det simpelthen ikke i starten. »What the fuck?« Men det betyder, at man ikke bare skal tænke: »Øv, jeg fik ikke rollen, hvor er jeg dårlig.« For handsken skal passe helt præcist. Det kan være, man er for høj eller for lav. Måske passede man bare ikke til rollen, selvom man var skidegod.«

Når en aften i Billy-skolen er ved at nå sin ende, og det er Malene Dietz’ tur til at hente sin søn, sidder hun udenfor teatret i sin bil og venter.

»Så kigger jeg på uret og ser, at klokken er 20, og tænker på, at han gik ud af døren klokken 7 i morges for at gå i skole. Hvad har vi gang i? Så kommer han steppende og fløjtende ud, og så bliver mine bekymringer gjort til skamme. Han elsker jo det, han laver.«

De syv drenge er ikke blevet trætte af at gå i Billy-skole, og der er endnu et par måneder til premieren i januar. Nu skal de snart til at bruge alt det, de har lært i Billy-skolen, når de rigtige prøver begynder, forestillingens koreografier skal indøves, og sangene skal læres udenad.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.