Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Billedkunstner stævnet af fotograf og satiretegner

Michael Drost-Hansen og Kurt Westergaard kræver i alt 133.000 af Uwe Max Jensen for hans brud på copyright. Advokat kalder sagen politisk motiveret.

Kunstneren Uwe Max Jensen markerer 50-årsdagen for den lille havfrues halshugning med en happening, hvor han nøgen og bevæbnet med en sav lader som om, at han skærer hovedet af den lille havfrue.
Kunstneren Uwe Max Jensen markerer 50-årsdagen for den lille havfrues halshugning med en happening, hvor han nøgen og bevæbnet med en sav lader som om, at han skærer hovedet af den lille havfrue.

En tegning, et fotografi - og et maleri med blandingen af de to værker.

Dét er akterne i en aktuel sag med gensidige beskyldninger og krav om erstatning.

Sagen har principiel karakter og kan få betydning for både kunstneres arbejdsmetoder og afgørelser inden for ophavsret.

Tegningen er en af verdens mest omtalte i det seneste årti: Kurt Westergaards tegning af en arabisk udseende herre med bombe i sin turban.

Fotografiet er på samme måde et af de senere måneders mest genkendelige: Michael Drost-Hansens foto af en dansk politibetjent og en lille indvandrerpige i leg på den sydjyske motorvej.

Og sagen handler så om maleriet: Uwe Max Jensen har skabt en malet udgave af det prisbelønnede foto. Bare med den turbanklædte herre fra Kurt Westergaards tegning sat ind på pigens plads.

Maleriet hedder »Gemmeleg« og lader altså den smilende betjent sidde over for en terrorist. Og titlen antyder en gemmeleg i videre betydning: At den lille pige kan vokse op og blive ligesom ham med turbanen.

Uwe Max Jensen kalder fotoet for en upræcis gengivelsen af migrantstrømmen - »der mestendels udgøres af yngre, enlige mænd« skriver han i et debatindlæg på trykkefrihed.dk.

Dansk Journalistforbund er gået ind i sagen på de forurettedes vegne og har krævet 100.000 krober i erstatning til Kurt Westergaard og 33.000 til Michael Drost-Hansen.

Sagen er på det seneste udvidet med alle de gange, Uwe Max Jensen har brugt Kurt Westergaards tegning i sin kunst.

Når tegneren har bedt journalistforbundet gå ind i sagen, skyldes det alene hans manglende tilladelse.

»Han kunne have snakket med mig om det,« siger Kurt Westergaard til Politiken.

»Der stjæles med arme og ben. Og af principielle grunde synes jeg, man skal slå ned på de situationer, hvor copyright bliver krænket.«

Uwe Max Jensens advokat, Rasmus Paludan, er selv en kendt skikkelse i miljøet omkring Trykkefrihedsselskabet og kalder sagsanlægget politisk motiveret.

Forbundet er »venstreorienteret« og derfor »ude efter Uwe Max Jensen, der er nationalkonservativ«, siger advokaten.

»Kurt Westergaard er faldet i samme fælde,« siger Uwe Max Jensen til Berlingske.

»Han mener kun, at der må findes én satirisk udgave af hans ikoniske tegning. Jeg mener, at det er rimeligt at arbejde videre med tegningen, da den er et kulturelt ikon og dermed er til fri afbenyttelse for alle andre.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.