Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Beyoncés far bekræfter tvillingefødsel: De er her

Popsangerinden Beyoncés far bekræfter på sociale medier, at hans datter er blevet mor til tvillinger.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

De seneste dage har rygterne floreret om, at verdensstjernen Beyoncé og rapperen Jay Z er blevet forældre til tvillinger.

Flere amerikanske medier annoncerede nyheden i løbet af weekenden, mens der endnu ikke var kommet en officiel bekræftelse fra forældreparret.

Søndag aften tog popsangerindens far, Mathew Knowles, så bladet fra munden og bekræftede den lykkelige nyhed om familieforøgelsen på de sociale medier.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

På både Twitter og Instagram har han delt et elektronisk fødselsdagskort til tvillingerne med ballonmotiv og teksten: »Tillykke med fødselsdagen til tvillingerne. Kærlig hilsen farfar«.

»De er her,« skriver Mathew Knowles desuden til fødselsdagskortet på sine officielle profiler.

De nybagte forældre har endnu ikke bekræftet nyheden, og derfor er sangerindens far den første til at udtale sig offentligt om fødslen.

Det har fået flere af den 35-årige superstjernes fans til at kritisere ham på de sociale medier, da de mener, at Beyoncé og Jay Z selv skulle have lov til at dele den lykkelige nyhed.

Stjerneparret annoncerede i februar graviditeten på Beyoncés Instagram-profil, hvor hun delte et billede af sin spirende babybule.

»Vi ønsker at dele vores kærlighed og lykke. Vi er blevet velsignet to gange. Vi er enormt taknemmelige over, at vores familie vokser med to, og vi takker jer for jeres lykønskninger,« skrev Crazy in Love-sangerinden.

Beyoncé og Jay Z har dannet par siden 2002, efter at de udgav deres første nummer, »03 Bonnie & Clyde«, sammen.

I 2008 giftede parret sig, og i 2012 kom datteren Blue Ivy.

Blue Ivy er i øvrigt verdens yngste person, der nogensinde har ligget på Billboards hitliste.

Jay Z udgav kort efter fødslen nummeret »Glory«, hvor han rapper til lydsporet af hendes gråd, der blev optaget, da pigen var blot to dage gammel.

Se Mathew Knowles opdatering her.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.