Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Beyoncé og Jay-Z giver fælleskoncert i Parken

For første gang spiller det amerikanske powerpar koncert sammen i Danmark, når de gæster Parken til juni.

For første gang spiller det amerikanske powerpar koncert sammen i Danmark, når de gæster Parken til juni.
For første gang spiller det amerikanske powerpar koncert sammen i Danmark, når de gæster Parken til juni.

Powerægteparret Beyoncé og Jay-Z tager igen på fællesturné, og 23. juni giver de koncert i Parken i København.

Det skriver koncertarrangøren Live Nation i en pressemeddelelse.

Koncerten er en del af turnéen »On the Run II« som er en efterfølger til ægteparrets fælles »On the Run Tour«, der i 2014 strakte sig over 21 koncerter.

Kun to af dem var i Europa, begge i Paris.

Beyoncé var senest i Danmark i 2016, hvor hun gav koncert i Parken.

Jay-Z har tidligere optrådt til en fælleskoncert i Danmark. Dengang var det dog ikke med konen, men derimod Kanye West tilbage i 2012 i forbindelse med de to rapperes fællesalbum "Watch the Throne".

Billetsalget til koncerten i Parken begynder mandag 19. marts klokken 10 på livenation.dk og ticketmaster.dk.

Priserne starter på 450 kroner for den billigste billettype, mens de dyreste koster 1100 kroner.

Man kan maksimalt købe otte billetter per person.

"On the Run II"-turnéen starter i den walisiske hovedstad, Cardiff, 6. juni. Undervejs er der ud over København koncerter i London, Amsterdam, Berlin og Rom.

Efter i alt 15 koncerter i Europa fortsætter turnéen på den anden side af Atlanterhavet, hvor der er arrangeret 21 amerikanske koncerter.

Beyoncé og Jay-Z - med de borgerlige navne Beyoncé Knowles og Shawn Carter - har været gift siden 2008.

Sammen har de tre børn - datteren Blue Ivy på fem år og tvillingerne Rumi og Sir, der blev født i juni sidste år.

I maj sidste år skrev det amerikanske finansmagasin Forbes, at ægteparret tilsammen besidder en formue på over en milliard dollar.

Beyoncé, der er 36 år gammel, har tidligere været en del af gruppen Destiny's Child. Siden 2003 har hun udgivet seks albums som soloartist.

48-årige Jay-Z har været aktiv siden 1996. Igennem karrieren har han udgivet 13 soloalbums.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.