Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Benhårdt opgør med popprinsesserne

Der er ord, der rocker, og andre, der udelukker. Sproglige stereotyper er med til at opretholde kønsforskelle i musik, lød det på en konference om øget diversitet i dansk musikliv.

Blandt andre svenske Robyn har oplevet at blive betegnet som popprinsesse af en anmelder. Her på Skanderborg Festival 2011. Foto: Claus Bech
Blandt andre svenske Robyn har oplevet at blive betegnet som popprinsesse af en anmelder. Her på Skanderborg Festival 2011. Foto: Claus Bech

Man skal passe på med det sprog – især hvis man ikke vil sætte nogen i bås.

Om det er popprinsesser eller tøserock, der tales om, og uanset om det er nok så velment, så er det stereotyper som disse, der danner et mønster og får betydning for, hvordan drenge og piger opfatter sig selv og hinanden i øvelokalet.

Sådan lyder et af budskaberne fra saxofonist og retoriker Lis Raabjerg Kruse, der kombineret sine to baggrunde i et oplæg om, hvordan sproget spænder ben for ligestilling i musikken.

»Sproget er et filter, der er med til at påvirke den måde, vi ser tingene på. Som ændrer vores adfærd og endda kan være med til at udelukke grupper. Hvis man for alvor skal gøre op med skævhed hos kønnene, skal man starte med sproget og for eksempel italesætte kvinder i musik som lige så handlekraftige som mændene.«

Lis Raabjerg Kruse var en af talerne til en konference i denne uge om øget diversitet – og især en mere ligelig kønsfordeling i dansk musikliv – arrangeret af Statens Kunstfonds Musikudvalg.

Kvindeband og tøsesnobberi

Fremtidsperspektiver og nye veje, lød det i oplæggets underrubrik. Og for Lis Raabjerg Kruse er én af vejene altså en større sproglig bevidsthed.

Hun refererede som eksempel til en anmeldelse, hvor Kvindebandet blev omtalt som et band, hvor »kvindeligheder og hunkønstendenser dominerer«, og hvor der både præsenteres »femme fatales, blottes længselsfulde prinsesser og leges hestepiger«.

Det var alt sammen skrevet med anerkendelse, men den slags ord er ifølge Lis Raabjerg Kruse også med til at fastholde kønsstereotyperne, hvad kvinder i musik angår.

»Hvad så, når bandet selv spiller på det med navnet Kvindebandet?« ville en af tilhørerne vide, mens en anden spurgte, om sproget ikke bare blotlægger et mandsdomineret samfunds retorik.

Oplægsholderen selv vedkendte sig, at det ikke er nemt at frigøre sig fra kønsspecifikke begreber. Men skal man videre i musikbranchens kønslige diversitet, »er man nødt til at prøve«.

Ønsker større mangfoldighed

Prøve er også, hvad Statens Kunstfond gjorde med denne konference med repræsentanter fra mange forskellige grene af musiklivet, både offentlige og private. Konferencen kom til verden efter en del diskussioner om den skæve kønsbalance i den rytmiske musik, jvf. en opgørelse fra 2011, hvor kønsfordelingen var 80 procent mænd og 20 procent kvinder.

I branchen har man ikke indtryk af, at det har ændret sig synderligt siden.

»Udgangspunktet var et ønske om større mangfoldighed i musiklivet. Vi havde opstilllet forskellige kriterier, men fra alle sider var det den skæve kønsfordeling, der entydigt blev nævnt som det mest presserende problem,« sagde Bente Dahl, der er formand for Projektstøtteudvalget for Musik under Statens Kunstfond.

»Jeg er selv klassisk uddannet, og her er der sket meget. For 40 år siden var der næsten kun mænd i orkestrene, mens der i dag er en ganske ligelig fordeling. Og både på musikskolerne og konservatorierne er der fin balance, men altså ikke i den rytmiske musik,« konstaterede Bente Dahl.

Haarder vil satse på talent frem for køn

Ubalancen fik den daværende radikale kulturminister Marianne Jelved til at bebude fokus på kønsskævhed, blandt andet gennem øget registrering i en bebudet musikhandlingsplan. Men det var et fokus, der blev fjernet fra planen af nuværende kulturminister Bertel Haarder (V). Nu skal der satses på talent frem for køn.

Bente Dahl tror da heller ikke, at kønskvoter er vejen frem for musiklivet. Hun satser hellere på eksemplets magt: Skabelse af nye netværk, nye muligheder for at øge tilgængeligheden og ikke mindst rollemodeller.

Nogle af disse rollemodeller var hidkaldt til ugens konference for at vise nye veje for musikken. For eksempel Kirstine Uhrbrand, der som direktør for Tønder Festival har brudt med billedet af en festival for fuldskæg og majspiber, og event-netværket Renegade Runners, der gav den med feminist-slagordet: »On Wednesdays we smash patriarchy.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.