Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Sladder Vor

Barbra Streisand har klonet sin hund

Efter 14 år var superstjernen ikke klar til at opgive samlivet med sit elskede kæledyr.

Barbra Streisands kærlighed hunden trodsede selv døden.
Barbra Streisands kærlighed hunden trodsede selv døden.

Memories ...

Barbra Streisand trodser døden

Barbra Streisand, 75, afslørede for nylig i et interview med magasinet Variety, at hun for en formue havde ladet sin 14 år gamle hund, som døde sidste år, klone. Kort før hundens død havde hun, inspireret af en ven og hans hund, ladet dyrlægen tage genetisk materiale fra dyrets svælg og maveskind. Hun følger selv historien op i en kommentar, hun har skrevet til New York Times:

»Jeg var så knust over tabet af min elskede Samantha efter 14 år sammen, at jeg blot ønskede at beholde hende hos mig på en eller anden måde. Det var lettere at give slip på Sammie, hvis jeg vidste, at jeg kunne beholde en del af hende i live, noget som kom af hendes DNA.«

Derfor er hendes to nuværende hunde, Miss Violet og Miss Scarlett, undfanget i et laboratorium i Texas og eksakte kopier af hendes afdøde kæledyr. I forvejen havde stjernen nået at adoptere en herreløs hund.

»Hver hvalp er unik og har sin egen personlighed. Man kan klone en hund, men man kan ikke klone dens sjæl. Men hver gang jeg ser på deres ansigter, tænker jeg på min Samantha...og smiler«, skriver Streisand.

Lyder det som noget fra fremtiden? Den er her allerede. Man må formode, at det næste bliver, at Streisand kloner sig selv.

And the Oscar goes to...

Oscar-statuetter har det med at blive væk

Der skal nok være mange, der synes, de har fået stjålet en Oscar lige for næsen af dem. Men det sket faktisk i denne uge for vinderen i kategorien bedste kvindelige hovedrolle, Frances McDormand, som dog  blev genforenet med sin Oscar efter kort tid. En 47-årig mand er nu sigtet for at have stjålet statuetten under efterfesten.

Men det er ikke første gang, der er problemer med bortkomne Oscars. I 2001 blev 55 statuetter stjålet tre uger forud for ceremonien, men mirakuløst fundet af Willie Fulgear, skrothandler, som blev hyldets som ceremoniens redningsmand, modtog en belønning på 50.000 dollar og fik en fin billet til prisfesten.

Siden viste det sig, at Fulgears halvbror, på hvis grund stauetterne blev fundet, havde noget med deres forsvinden at gøre. Tre statuetter blev aldrig fundet igen.

Men ellers er det i øvrigt ikke ukendt, at Oscar-statuetter bliver væk. Hverken Angelina Jolie, Jeff Bridges eller Olympia Dukakis ved angiveligt i øjeblikket, hvor deres statuetter befinder sig.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.