Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Barack Obamas nye bibliotek bliver inspireret af aarhusiansk vartegn

Den tidligere amerikanske præsident får bygget et nyt bibliotek i Chicago. Inspirationen kommer fra Danmark.

Det er en tradition, at afgående amerikanske præsidenter får bygget et bibliotek. Barack Obama vil bygge et, der er inspireret af Dokk1 i Aarhus.
Det er en tradition, at afgående amerikanske præsidenter får bygget et bibliotek. Barack Obama vil bygge et, der er inspireret af Dokk1 i Aarhus.

Aarhusianerne har for længst taget byens nye vartegn på havnefronten til sig. Sidste år blev det kåret som verdens bedste bibliotek. Og nu har også den tidligere amerikanske præsident Barack Obama fået øjnene op for det store digitaliserede bibliotek, Dokk1.

Når Obama, som traditionen foreskriver for afgående amerikanske præsidenter, får bygget sit eget bibliotek, bliver det nemlig med Dokk1 som inspiration. Det skriver Århus Stifttidende.

Biblioteket kommer til at ligge i Jackson Park i Obamas hjemby Chicago.

»Under udformningen vil vi trække på de begreber, der er etableret i Dokk1 i Aarhus,« siger Brian Bannon, der er leder af Chicago Public Library, som arbejder sammen med Obama Foundation om det nye projekt, i en officiel udtalelse.

Den indbydende åbenhed i byggeriet. Den unikke placering i byen, som har gjort biblioteket til et vigtigt element i strategien om at skabe liv på havnen. Den udprægede inddragning af det digitale.

Det var nogle af elementerne, der blev nævnt, da Dokk1 blev kåret til verdens bedste bibliotek.

Og det er også noget af det, der skal præge Obamas nye bibliotek, fortæller Rolf Hapel, forvaltningschef for Kultur og Borgerservice i Aarhus, til Århus Stifttidende.
»Præsidentbibliotekerne i USA er typisk klassiske biblioteker til opbevaring af dokumenter fra præsidentens periode. Men Barack Obama ønsker at opføre et bibliotek, der er langt mere folkeligt tilgængeligt og som indarbejder den digitale udvikling.«

Rolf Hapel fortæller også, at biblioteket i Aarhus i nogle år har haft et tæt samarbejde med Chicagos biblioteker om udvikling af en række værktøjer til det, man kalder Design Thinking for Libraries.

Dokk1 er tegnet af Schmidt Hammer Lassen Architects.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.