Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bands afvises i Ungdomshuset af politiske grunde

Det kommunalt støttede Ungdomshus har ved flere lejligheder afmeldt bands, fordi de har opdaget, at musikere har været politisk aktive på højrefløjen. Københavns Kulturborgmester mener, at huset er på kant med de kommunale spilleregler.

10-årsdagen for nedrivningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69, blev onsdag d. 1. marts 2017 markeret med en stor demonstration igennem Københavns gader.
10-årsdagen for nedrivningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69, blev onsdag d. 1. marts 2017 markeret med en stor demonstration igennem Københavns gader.

Det københavnske ungdomshus, der modtager kommunal støtte, har flere gange aflyst koncerter med bands af politiske grunde. Det viser E-mails, som Radio24syv er i besiddelse af og Berlingske har fået indsigt i. De mange beskeder viser, hvordan ungdomshusets bookinggruppe har nægtet at hyre konkrete bands, fordi man har opdaget, at enkelte musikere har været aktive på den yderste højrefløj.

I 2014 blev bandet Betrayer of Light kontaktet, da Ungdomshuset fandt ud af, at bandets guitarist, Henrik Rune Jacobsen, er medlem af Danmarks Nationale Front.

»Dette er ret problematisk og gør, at vi ikke vil kunne booke jer igen, eftersom vi ikke vil have med organiserede fascister og racister at gøre,« skrev Ungdomshusets bookinggruppe, der tilføjede, at medlemmer med tilknytning til højrefløjen kan udgøre en sikkerhedsrisiko for Ungdomshusets brugere.

Københavns Kultur- og Fritidsborgmester, Carl Christian Ebbesen (DF), mener, at sagen understreger, at Ungdomshuset er på kant med den aftale, der er indgået med Københavns Kommune. Ifølge aftalen skal alle have fri og lige adgang til huset.

»Jeg er helt uforstående overfor, at et bandmedlem, der spiller guitar, bliver behandlet på denne måde. Hvis han ville ind og prædike død og had, eller hvis han ville bruge scenen til at opfordre til noget, der ikke er indenfor lovgivningens rammer, så kunne man have skepsis overfor det. Men hvis han bare vil spille musik, skal han ikke igennem et politisk filter,« siger Carl Christian Ebbesen og understreger, at landets frihedsrettigheder gælder for alle.

Sagen om de to bands begyndte i 2013, hvor medlemmer af Ungdomshuset Bookinggruppe aflyste en aftalt koncert med et band, der ikke ønsker at få sit navn frem i pressen.

Begrundelsen var, at et bandmedlem ti år tidligere har været aktiv i det nazistiske Dansk Front. Årets efter kontaktede huset et andet band, Betrayer of Light, og gjorde opmærksom på, at man ikke ville booke gruppen, da bandets guitarist er medlem af det nazistiske Danmarks Nationale Front. Dermed er han i opposition til husets politiske ledelse og en sikkerhedsrisiko for husets brugere, skriver bookinggruppen. Men det kunne ikke være mere forkert, mener guitaristen, Henrik Rune Jacobsen.

»Jeg har en ren straffeattest, og jeg tror ikke på, at man kan bruge vold som politisk argument. Af samme grund er det også helt hen i vejret at sige, at jeg udgør en sikkerhedsrisiko for Ungdomshusets brugere. Hvis der er nogle, der udsætter sig selv for fare, er det snarere mig,«
siger Henrik Rune Jacobsen, der gerne står ved, at han er medlem af Danmarks Nationale Front.

»Men vi har et retssystem, der siger, at det, der gælder for den ene, det gælder også for den anden. Det er hele min pointe: Når du ikke genkender folk, så gør du dem onde. Jeg er næsten blevet gjort til en ork i denne sammenhæng,« udtaler Henrik Rune Jacobsen, der undrer sig over, at Ungdomshuset må foretage en politisk udvælgelse af musikere, når de modtager offentlig støtte.

Men Socialdemokraternes Simon Strange ser anderledes på sagen. Det mangeårige medlem af Kultur og Fritidsudvalget, der hvert år giver lidt over halvanden million i årlig støtte til Ungdomshuset, er enig i, at husets bookinggruppe har begået en fejl. Men det er ikke en fejl, der bør får konsekvenser.

»Det er selvfølgelig rigtig dumt af de unge, der ønsker sig et tolerant samfund, og som arbejder for retten til forskelighed, at de ikke ser på fællesnævneren – nemlig musikken,« siger Simon Strange, der understreger, at Ungdomshuset er drevet af frivillige. Derfor bør sagen heller ikke få konsekvenser.

»Bare fordi en frivillig laver en fejl, skal man ikke lukke hele institutionen. Vi er et flertal i kommunen, der mener, at det er godt med alternative kulturhuse, som nogle grupper har mere gavn af end andre. Det er klart, at hvis det er mere systematisk, så er man ikke værdig til at modtage støtte. Men lige nu ser jeg det ikke som udtryk for en generel politik fra Ungdomshusets side«.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Fonden bag Ungdomshuset.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.