Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ballet: Glæd dig til de koreografiske sværvægtere

Internationale stjernenavne gæster Den Kongelige Ballet i den kommende sæson

Christopher Wheeldon- her fra Tornerose-prøverne - vender tilbage til Det Kongelige Teater med Alice i Wonderland.
Christopher Wheeldon- her fra Tornerose-prøverne - vender tilbage til Det Kongelige Teater med Alice i Wonderland.

Man kan glæde sig til koreografiske sværvægtere i Den Kgl. Ballets kommende sæson. Til dem hører den britiske stjernekoreograf Christopher  Wheeldon, der tidligere har koreograferet »Tornerose« til Den Kgl. Ballet.

Nu bliver der mulighed for at se hans eventyrlige og anmelderroste fortolkning af »Alice i eventyrland«, som han skabte til Royal Ballet i 2011, og som nu bliver Den Kgl. Ballets nye juleforestilling.

Hele tre af tidens stjernekoreografer er samlet på programmet »Giant Steps«. Interessant er det ikke mindst, at Den Kgl. Ballet her for første gang får britiske Akram Khan i repertoiret med værket »Vertical Road« (2010), der er inspireret af islamisk sufisme og den persiske digter og filosof Rumi. Meget glædeligt vender tjekkisk fødte Jirí Kyliá på samme program tilbage i repertoiret med »Falling Angels« (1989), mens britiske Wayne McGregor, der i 2012 tog kegler med »Chroma«, skaber et helt nyt værk.

Spændende er det også, at den dygtige historiefortællende britiske koreograf, Cathy Marston, der koreograferede »Elefantmanden« og »Lolita« til Bellevue Teatrets Sommerballet, nu gør sit indtog på Det Kgl. Teater, hvor hun som den første nogensinde skaber en ballet over romanen »Farlige Forbindelser«.

På »Dans2Go« er det glædeligt, at det unge koreograftalent, Oliver Starpov, der er korpsdanser i Den Kgl. Ballet, skal kreere sit første, større dramatiske værk. Her i fint selskab med Jerome Robbins’«”Other Dances« og Bournonvilles »Danseskolen fra Konservatoriet«. Bournonville er også repræsenteret på det blandede program ”Ballet de luxe”, hvor publikum kommer på en rejse i ballethistorien gennem bl.a. en række kendte pas de deuxer.

Som vanligt er Balanchine en rød tråd i Hübbes repertoire. Nu med bl.a. den smukke, abstrakte, helaftensballet »Juveler«. Hübbes anden røde tråd er nyopsætninger af klassikere. Denne gang »Giselle« i koreografi af ham selv og Silja Schandorff. De to åbner også sæsonen med en forventet genopsætning af deres version af »Svanesøen« fra 2015.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.