Bag om ordet »ghetto«: »Vi bruger ordet negativt, og det er ikke så mærkeligt, når det oprindeligt har betydet en fattig og isoleret bydel, hvor især jøder blev henvist til at bo«

Statsminister Lars Løkke Rasmussen talte i sin nytårstale om, at der skal ske et opgør med de danske ghettoområder. Men når han bruger det, er det ikke i ordets oprindelige betydning.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ordet »ghetto« bruges i flæng, når vi omtaler områder som Vollsmose, Gellerup og Tingbjerg. Regeringen har en Ghettoliste, og statsminister Lars Løkke Rasmussen talte i sin nytårstale om et ghettoudspil, som regeringen vil præsentere inden længe.

»Vi skal sætte et nyt mål om at afvikle ghettoerne helt,« sagde Lars Løkke Rasmussen i nytårstalen, hvor han også opfordrede til, at vi skal droppe illusionen om, at parallelsamfund og ghettoer nok skal forsvinde over tid. Det gør de ifølge statsministeren ikke uden handling.

Ordet »ghetto,« som statsministeren brugte flere gange i sin tale, trækker tråde til 1500-tallet, og når han bruger det, er det med en anden betydning end den oprindelige.

»Vi bruger ordet negativt, og det er ikke så mærkeligt, når det oprindeligt har betydet en fattig og isoleret bydel, hvor især jøder blev henvist til at bo. Nu kan det bruges om hvem som helst, som bor tæt sammen med andre, der ligner dem selv,« siger Sanni Nimb, seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

En »ghetto« betegner i sin oprindelige form et område i et især kristent land, hvor jøder var tvunget til at bo. Ofte var ghettoerne trange, overfyldte og omgivet af mure. Første gang, ordet »ghetto« dukkede op, var i 1516, hvor man anlagde et beboelsesområde til jøder i Venedig omgivet af en mur. I området lå et jernstøberi, som på italiensk hedder »getto,« og det er derfra, ordet »ghetto« og dets betydning kommer. Ordet siges dog også at kunne komme fra det hebraiske »ghet«, som betyder afsondring.

Fra 1000- og 1100-tallet var jøder flere steder pålagt at bo i egne bydele. I 1555 blev der sågar udstedt et paveligt dekret, som påbød jøder at leve i egne bydele, fordi paven frygtede jødisk indflydelse på kristne. Kalenderen skulle vise 1789, før de tvungne bydele for jøder begyndte at falde, mens det først blev en realitet i Rom i 1861.

Under Anden Verdenskrig genindførte nazisterne flere steder ghettoer, bl.a. i Polens hovedstad Warszawa, hvor jøder blev holdt adskilt fra den øvrige befolkning. Den jødiske ghetto i Warszawa blev oprettet i 1940 og eksisterede i tre år, hvor den forårsagede sult, sygdomme og deportationer til koncentrationslejre. Befolkningen i ghettoen faldt af denne grund fra 450.000 til 37.000. I april 1943 gjorde de eksisterende beboere i ghettoen oprør. Et oprør, som i historiebøgerne er kendt som »Warsaw Ghetto Uprising,« og som var det første større væbnede oprør mod nazisternes jødeudryddelser.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Billedet, der er fra 1943, viser fanger, der poserer sammen med vagter foran fængelsbygningen i den jødiske ghetto i Warszawa under Anden Verdenskrig  
Billedet, der er fra 1943, viser fanger, der poserer sammen med vagter foran fængelsbygningen i den jødiske ghetto i Warszawa under Anden Verdenskrig  

Selv om den oprindelige betydning henviser til områder, hvor jøder var nødsaget til at bo, og som i Berlingske i 1990erne er blevet omtalt som »en ghetto for 6.000 jøder, der her fik et fængsel og et fristed,« har ordet fået nye - og mange - betydninger gennem 1900-tallet. Under Første Verdenskrig flyttede mange sorte amerikanere ind i New York-bydelen Harlem, og man begyndte at se tegn på den ghettodannelse, som stadig præger området i dag.

Ifølge Sanni Nimb fra Dansk Sprog- og Litteraturselskab er det i 1964, at man i Danmark begynder at bruge ordet om andet end jøder. Her registrerer Dansk Sprognævn t kreative eksempler på brugen af ordet. Man sagde for eksempel, at ugifte mødre, som blev samlet på et sted, levede under ghettolignende forhold.

»Der brugte man det billede, at fattige mennesker blev isoleret, som trækker tråde til Anden Verdenskrig, hvor man samlede jøder under meget dårlige forhold,« siger Sanni Nimb.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Harlem er en tætbefolket, fattig og socialt belastet bydel på det nordlige Manhattan i New York City. Bydelen har en overvejende sort befolkning, og Harlem fik sit nuværende præg af ghetto efter en massiv indflytning af sorte omkring Første Verdenskrig.
Harlem er en tætbefolket, fattig og socialt belastet bydel på det nordlige Manhattan i New York City. Bydelen har en overvejende sort befolkning, og Harlem fik sit nuværende præg af ghetto efter en massiv indflytning af sorte omkring Første Verdenskrig.

I tiden efter 1964 blev ordet stadigt mere populært, og i Berlingske i 1970 stod der, at »et af de seneste modeord er ghetto. Man kan næppe åbne en avisside uden at støde på det.«

»Brugen af ordet har været stigende i sproget fra 1980erne. Det begynder at beskrive, at når folk er ens, bor de i en ghetto. Ordene begyndte at komme efter 1960erne, og nu er ord som flygtningeghetto, betonghetto og forstadsghetto almindelige ord i sproget, som bruges til at beskrive, at folk er meget ens, og at de isolerer sig,« siger hun.

Sanni Nimb siger, at den udpræget kreative brug af ordet »ghetto« begyndte omkring årtusindeskiftet, hvor man bl.a. har sagt, »at København ikke skal ende som en museumsghetto.« Og man begynder at bruge ordet til at beskrive rige mennesker. Hun nævner rigmandsghetto, luksusghetto og eliteghetto som eksempler. Og det bliver nu også brugt som verbum, »ghettoisere,« og andre sammensætninger som »ghettodannelse,« »ghettoskole,« og »turistghetto.«

»Man har trukket to overførte betydninger ud af ordet. Det beskriver, at beboerne er meget ens. Det er det billede, man bruger, når man siger »børnefamilieghetto« og »rigmandsghetto.« Og det bruges til at beskrive immigranter og indvandrere, og det er det billede, politikere bruger, når de taler om ghettoer,« siger Sanni Nimb.

»Ghetto har betydet, at det var helt ens beboere, men i dag er de områder, vi typisk kalder ghettoer, områder, som er beboet af en meget blandet skare af mennesker.«

Hambros Allé i Hellerup er hjemsted for nogle af de dyreste adresser i Danmark, og det er et af de steder, man kunne fristes til at kalde for »velhaverghetto,« »rigmandsghetto« og »eliteghetto.«
Hambros Allé i Hellerup er hjemsted for nogle af de dyreste adresser i Danmark, og det er et af de steder, man kunne fristes til at kalde for »velhaverghetto,« »rigmandsghetto« og »eliteghetto.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.