Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Avantgarde-instruktør overtager Afdeling Q-serien

CANNES: Næste film i den populære krimiserie bliver instrueret af Christoffer Boe, der har ambitioner om at vise håndelag for det folkelige.

Christoffer Boe vil forsøge at gøre den næste Afdeling Q-film endnu »vildere og federe«. Foto: My Thordal
Christoffer Boe vil forsøge at gøre den næste Afdeling Q-film endnu »vildere og federe«. Foto: My Thordal

Det blev i dag annonceret af FIlm i Väst under den igangværende filmfestival i Cannes, at den næste film i den danske biografhitserie “Afdeling Q”, skal instrueres af Christoffer Boe. Valget overrasker de, der først og fremmest kender ham som en af landets mest markante instruktører med avantgardistiske film som “Reconstruction” og “Allegro” som speciale. Selv erkender han, at han i første omgang fandt det absurd, at han med denne baggrund skulle stå i spidsen for en af landets mest sete filmserier.

“Men efter at have tænkt mig om i 30 sekunder, sagde jeg ‘Det er sgu’ fedt! Det vil jeg gerne’. Og nu har jeg fået høje ambitioner om at vise, at jeg faktisk godt kan være folkelig som instruktør, siger Christoffer Boe, der tidligere har skrevet og instrueret avancerede film,  men også billetsælgeren “Spies & Glistrup”.

Filmen går i optagelse i starten af det nye år med forventet premiere 4. oktober 2018, og den nye kaptajn på serien, Christoffer Boe, blev annonceret på et pressemøde i dag hos Film i Väst i Cannes kunne Zentropa offentliggøre, at filmens instruktør bliver den prisbelønnede instruktør Christoffer Boe.

“Al kunst handler jo om at udtrykke noget der er din personlige egenart,  men som samtidig er universelt og et forsøg på at række ud til mennesker. Så andre mennesker er ikke dine modstandere, selvom man nogle gange kan føle, at ingen ser det du har skabt. Og jo ældre jeg bliver jo mere finder jeg, at de meget tydelige fortællinger også kan besidde store sandheder. Det gælder de film jeg selv holder af og vender tilbage til. Man skal jo efterhånden hive sig gennem en Antonioni-film, mens det er en fornøjelse at se en fantasifuld og underholdende Hitchcock-film som ‘Rear Window’ eller ‘To Catch a Thief’,” siger Christoffer Boe, der også glæder sig til at kunne lave en film, hvor han ikke selv skal skrive manuskript.

“Jeg har været en mandshær med alle hattene på selv, og det er skønt at gå ind i et etableret set-up og gøre det så større, vildere og federe,” siger Christoffer Boe.

Filmen bliver den sidste Afdeling Q-film, der produceres af Zentropa, og Christoffer Boe glæder sig til at arbejde med de faste skuespillere, der tæller Nikolaj Lie Kaas i rollen som den plagede politimand Carl Mørck og hans kollega Assad, der spilles af Fares Fares.

det bliver Nikolaj Arcel som med hjælp fra Bo Hr. Hansen og Mikkel Nørgaard skriver filmens manuskript. Nikolaj Arcel har forfattet de tre første film, og mens han har arbejdet på sin Hollywood-debut med den stort anlagte “The Dark Tower” med Idris Elba og Matthew McConaughey i hovedrollerne, har han arbejdet på manuskriptet til “Journal 64” sammen med Bo Hr. Hansen og Mikkel Nørgaard, sidstnævnte instruktør af de to første film i serien.

Christoffer Boe starter selv optagelser på  Miso Films miniserie “Kriger” som han instruerer alle seks afsnit af til TV 2.

Handlingen i “Journal 64” begynder da nogle håndværkere finder tre mumificerede lig bag en falsk væg, siddende omkring et spisebord med en ledig plads klar. Dermed er det Mørcks og Assads opgave at finde ud af, hvem mumierne er, og hvem den fjerde plads er tiltænkt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.