Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

At være eller ikke at være – i 2016

I år er det 400 år siden, at William Shakespeare døde. Han står fortsat som en af verdenshistoriens berømteste skribenter, og han vil blive mindet i både London og Stratford-upon- Avon med en fanfare af teater inklusive storstilede opsætninger, fulde skuespillere, voldsorgie og 37 kortfilm.

Statue af digteren William Shakespeare i Stratford-upon-Avon. Foto: Torben Christensen
Statue af digteren William Shakespeare i Stratford-upon-Avon. Foto: Torben Christensen

Når det gælder William Shakespeare, kan man lige så godt kaste sig ud i det og indrømme: Det er ikke altid let at følge »The Bard« (Shakespeare,red.), og heller ikke når »Henry V« er i gang på Barbican Theatre:

But pardon and gentles all,

The flat unraised spirits that have dared

On this unworthy scaffold to bring forth

So great an object: can this cockpit hold

The vasty fields of France?

En ældre, hvidhåret mand i nutidig påklædning tøffer rundt på scenen med rødt halstørklæde. Man kunne næsten forestille sig, man skal måske forestille sig, at han lidt distræt er gået forkert på vej ind til teaterforestillingen i den brutalisme-inspirerede arkitektur i briternes store, overdimensionerede kulturhus i det østlige London.

Så kommer andre skuespillere ind i de forventede kostumer klædt på til at føre tilskuerne hundreder af år tilbage i tiden, og manden med halstørklædet går i gang med prologen, mens han ser ud til at udleve en skuespillerdrøm og lader de svulstige ord gjalde ud mod Barbican Theatres 70er beton.

Som altid med William Shakespeares teaterstykker gælder det om at forestille sig og lade ordene strømme ind i sind og sjæl. For mange virker det men ikke for alle. Det bliver ikke nødvendigvis bedre af at være dansker uden særlige studier i 1500-tals engelsk, men hvis »vasty fields« og »gentles all« snarere end ærefrygt over kreativ genialitet giver tunge øjenlåg eller leder tanken hen på hellere at ville se et nyt afsnit af »Game of Thrones«, så mener nogle briter også at have fundet svaret i Shakespeares værker på det.

En teatergruppe vil i det kommende år optræde i Londons West End med »En Skærsommernatsdrøm«, hvor én af de deltagende skuespillere udvalgt på skift forud vil bruge fire timer på at drikke sig fuld, hvorefter vedkommende vil deltage i teaterstykket sammen med sine ædru medskuespillere. Det skulle borge for overraskelser på scenen, erklærer teatergruppen til Evening Standard. Ideen har allerede kørt nogle år udenfor hovedstaden med succes.

Derimod vil det ifølge britiske kulturskribenter være første gang, når teatergruppen »Spymonkeys« i år optræder med stykket »The Complete Deaths«, hvor man i ét show samler alle de 74 dødsfald på scenen, som Shakespeare skrev ind i sine stykker.

»Der er utallige knivstikkerier, masser af afhuggede hoveder, nogle forgiftninger, to pøbeloverfald og en kvælning,« lyder beskrivelsen af stykket, som teatergruppen lover vil indeholde sublim humor.

Shakespeares Globe ligger på den sydlige bred af Themsen. Her er en gruppe skuespillere fotograferet under en prøve på Hamlet i april 2014.?Foto: Leon Neal
Shakespeares Globe ligger på den sydlige bred af Themsen. Her er en gruppe skuespillere fotograferet under en prøve på Hamlet i april 2014.?Foto: Leon Neal

I år er det 400 år siden, at Shakespeare døde. Han står fortsat som en af verdenshistoriens absolut berømteste skribenter, måske dén berømteste. Den britiske nationaldigter efterlod sig en kunstnerisk arv, der har fået enorm tyngde. I sin samtid var han beundret og fik lov at spille ved hoffet. I Storbritannien er han selve standarden for kunst med ord, men siden sin død er Shakespeares teaterstykker også blevet spillet verden over i utallige fortolkninger, og hver en replik og dialog er blevet vejet på en guldvægt, diskuteret og dissekeret.

Nu vil briterne forsøge at tage kendskabet til Shakespeare til et nyt niveau. Det gælder i London, hvor Shakespeare havde del i et teater, selv var skuespiller og til sine stykker gravede i menneskedybet under udtænkningen af sine drilske, tragiske og romantiske dramaer. Og det gælder i Stratford-upon-Avon, hvor Shakespeare døde 23. april 1616 og også blev født, ifølge Shakespeare-forskere formentlig på selvsamme dato 52 år tidligere.

»Det er kun her, at man kan se, hvor Shakespeare blev født, voksede op og døde. Vi vil spille »En Skærsommernatsdrøm«. Den har masser af beskrivelser af naturen, og bagefter kan man gå ned til Avon-floden og se nogle af de samme planter, som måske har inspireret ham. Det er en anden følelse og perspektiv,« siger Geraldine Collinge, leder af begivenheder og udstillinger for Royal Shakespeare Company, kendt som RSC, der har sit hovedkvarter i Stratford-upon-Avon lidt over to timers kørsel nordvest for London.

Omkring én million besøgende »især kinesere, japanere og amerikanere« kommer årligt til Shakespeare-skuespillene i byen, hvor man også fortsat kan se det velbevarede byhus, som Shakespeare voksede op i som søn af en handskemager. I år vil Straford forsøge at tiltrække endnu flere med højtprofilerede teaterstykker og med invielsen af en turistrute, der ud over fødehjemmet også vil inkludere »Shakespeare’s schoolroom« og det nyrestaurerede hus »New Place«, hvor Shakespeare tilbragte sine sidste år som en velhavende mand efter at have trukket sig tilbage fra London. RSC planlægger desuden en større udstilling med rekvisitter og kostumer, der gerne også skulle appellere til børnefamilier, fortæller Collinge:

»Vi viser vore hemmeligheder frem og forsøger at nå alle fra otte år og opefter. Der bliver blod og skrækeffekter, som man kan se sig selv med. Man vil kunne deltage i digitaliserede slagscener, og man kan prøve kostumer. Vi ønsker at få folk til at føle det og nyde det.«

Et hovednummer i fejringen er »Hamlet«, der bliver opført i månederne hen over Shakespeare fødsels- og dødsdag. Ifølge Collinge har Hamlet i tidens løb allerede været »sat op 90 gange« i Stratford, men hun mener, at den tvivlrådige danske prins er perfekt til at fremvise Shakespeare i al sin storslåede genialitet og evigtgyldige menneskeindsigt:

»Det er et vigtigt stykke og efter min mening et af hans mest brillant udførte på scenen. Og det taler til hele verden at spille det. Mange kender det, selv om de ikke ved, at de kender det. Hvis man siger at være eller ikke at være, vil det betyde noget selv for dem, der hadede det i skolen. Det sidder i marven.«

Indbyggerne i den lille provinsby i Warwickshire vogter med forståelig stolthed nidkært og respektfuldt over den dyrebare arv, som de føler, Shakespeare har efterladt i deres varetægt. Et andet centralt omdrejningspunkt er »Shakespeare’s Globe« på den sydlige bred af Themsen i London. Det udendørs teater er resultatet af en amerikaners fascinerende idé om at bygge en så nøjagtig kopi som muligt af det oprindelige »The Globe«-teater blot nogle få hundrede meter fra det sted, hvor historien fortæller, at teatret lå, og hvor en række af Shakespeares berømte ste teaterstykker blev spillet for første gang. Teatret har nu fået tilføjet den indendørs »Sam Wanamaker Playhouse«-teatersal, der imiterer 1600-tallets optræden og udelukkende benytter levende lys og naturlig akustik.

Her kan man i lige så høj grad som i Stratford føle sig omgivet af Shakespeares magi, men trods den forventede øgede opmærksomhed om 400 året er der ingen »pakkeløsning« for teaterelskere, der ønsker at følge »The Bards« fodspor fra fødebyen til hovedstaden.

»Jeg er enig i, at det ville være logisk, men indtil videre tilbyder vi det ikke,« erklærer Collinge og pointerer en forskel.

»The Globe er en gendannelse af, hvad der engang var der. Vi har altid været her.«

The Times beskrev for nylig styrkeprøven om retten til at stå for markeringen af mærkedagen med en lidt overdreven henvisning til shakespeareske dimensioner. Publikum kan måske håbe på, at kappestriden udløser lidt af den kreative energi, som det i særdeleshed var tilfældet under den indædte og ofte skånselsløse rivalisering mellem Shakespeares og andre af Londons teatre for fire århundreder siden.

Foreløbigt har Shakespeares Globe bebudet »The Complete Walk« i weekenden 23.-24. april med 37 kortfilm på ti minutters længde, en for hvert af Shakespeares kendte skuespil. Planen er at vise filmene i båndsløjfe på TV-skærme langs Themsen »fra Westminster til Tower Bridge«, hvor folk kan følge dem frit, som de har lyst til.

Kortfilmene bliver tilføjet den ekstra dimension, at de skal filmes i den geografiske placering, hvor de er sat til at foregå og på den måde »indfange den forbløffende bredde i Shakespeares globale forestillingsevne, fra Cleopatra ved siden af pyramiderne, til Shylock i Venedigs ghetto eller Hamlet på Helsingørs klipper«, som det står i den officielle præsentation.

»The Globe« teater på den sydlige bred af Themsen i London blot nogle få hundrede meter fra det sted, hvor historien fortæller, at teatret oprindeligt lå. Foto: Torben Christensen
»The Globe« teater på den sydlige bred af Themsen i London blot nogle få hundrede meter fra det sted, hvor historien fortæller, at teatret oprindeligt lå. Foto: Torben Christensen

Nogle af »Storbritanniens bedst kendte skuespillere« og »talentfulde, unge filminstruktører« vil lave filmene, lover The Globes presseafdeling, hvorfra man omkring produktionen i Danmark indtil videre kun kan sige, at »dele af Hamlet vil blive optaget på Kronborg«, mens deltagende skuespillere, instruktør og indholdet i filmen endnu ikke er endeligt besluttet.

Derudover vender Globes to-års verdensturné med Hamlet tilbage for at give de sidste fire forestillinger i London i 400 års-weekenden. Udsendt i forbindelse med 450 års-dagen for Shakespeares fødsel oplyser Globe, at teatergruppen har spillet i omkring 200 lande inklusive steder som Somaliland, Sudan og Zaatari-flygtningelejren i Jordan.

Der er lagt op til, at den danske prins og de til tider lidet flatterende beskrivelser af Danmark får en fremtrædende rolle i briternes fejring af deres store ordjonglør. Vi vil utvivlsomt også blive præsenteret for nye, ukendte facetter om Shakespeare selv.

British Library har fortalt The Times, at de vil udstille en kendt dagbog skrevet af John Manningham i 1602. I dagbogen kan man se beskrivelsen af, at skuespilleren Richard Burbage spillede hovedrollen i »Richard III« og lavede en uartig aftale om at komme på besøg i soveværelset hos en kvindelig beundrer. Shakespeare overhørte samtalen og mødte frem hos damen før Burbage. Til The Times fortæller bibliotekets leder, at Shakespeare derefter skrev en triumferende besked:

»Vilhelm Erobreren var før Richard 3.«

Er det en sand historie? Det får vi nok aldrig vished om. Både i Shakespeares stykker og i hans liv forbliver en hel del gætterier, men det er ikke kedeligt. Det er det faktisk sjældent, når det gælder den store digter. Man skal bare forestille sig – og måske lade sig suge ind af en hvidhåret mand med rødt halstørklæde. Så kan alt blive til et drama på slagmarker i Frankrig med engelske langbuer imod selvsikre franske riddere.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.