Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Arvingerne-stjerne: Jeg er meget selvkritisk

For første gang nogensinde har skuespillerinden Trine Dyrholm prøvet at instruere selv.

Trine Dyrholm vandt sidste år en Sølvbjørn, som blev overrakt af selveste Meryl Streep. Scanpix/Jens Nørgaard Larsen
Trine Dyrholm vandt sidste år en Sølvbjørn, som blev overrakt af selveste Meryl Streep. Scanpix/Jens Nørgaard Larsen

Trine Dyrholm er Danmarks mest prisvindende skuespillerinde, og søndag aften debuterede hun i en helt ny rolle.

Den 44-årige filmstjerne spillede nemlig ikke kun en af hovedrollerne i DR's store dramaserie "Arvingerne", men havde også instrueret aftenens afsnit.

Derfor var det en meget spændt Trine Dyrholm, som efter afsnittet chattede med seerne på dr.dk.

- Jeg er meget selvkritisk og skal nogle gange passe på med ikke at slå mig selv for mange gange oven i hovedet. Det får man jo ikke så meget ud af, lød svaret til en bruger på chatten.

- Det vigtigste er at fokusere på arbejdet og passe på de mennesker, man holder af. Jeg kan godt blive nervøs og få præstationsangst, men jeg har heldigvis god støtte i familie og venner. Og så er det jo bare skuespil, skrev Dyrholm på dr.dk.

Det er næsten et år siden, at den legendariske Hollywood-veteran Meryl Streep overrakte Trine Dyrholm en Sølvbjørn for sin rolle i Thomas Vinterbergs drama "Kollektivet" under Berlinalen.

I november begyndte Dyrholm optagelserne til det biografiske drama "Nico, 1988" om kultsangerinden Nico, som var muse for kunstneren Andy Warhol og en del af gruppen The Velvet Underground.

Hun er også snart aktuel i en ny dansk dramafilm, og selv om skuespillerindens navn er på flere filmplakater den kommende tid, er hun ikke afvisende over for at sætte sig i instruktørstolen igen.

- Jeg kunne godt forestille mig, at jeg på et tidspunkt kaster mig ud i det igen, hvis jeg finder det rigtige materiale, afslørede hun på dr.dk.

Trine Dyrholm kan ses i de danske biografer fra 20. april, hvor dramaet "Du forsvinder" med Nikolaj Lie Kaas i den mandlige hovedrolle får premiere.

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.