Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Arabisk strid om feministisk superhelt

Flere arabiske lande har indført forbud mod superheltefilmen “Wonder Woman”, fordi hovedrolleskuespilleren Gal Gadot har en fortid i den israelske hær. Men er der en anden hemmelig dagsorden i boycotten? Det mener blandt andre den danske debattør Natasha Al-Hariri.

Filmen "Wonder Woman" nåede at komme på plakaten i Libanon (Billedet), men det lykkedes en antizionistisk gruppe at få bandlyst filmen dagen før premieren. Foto: Reuters/Mohamed Azakir
Filmen "Wonder Woman" nåede at komme på plakaten i Libanon (Billedet), men det lykkedes en antizionistisk gruppe at få bandlyst filmen dagen før premieren. Foto: Reuters/Mohamed Azakir

Er den biografaktuelle superhelt “Wonder Woman” et passende forbillede for muslimske piger? Ja, siger arabiske feminister, der ligesom kønsfæller i andre steder i verden har fremhævet karakterens betydning som den første kvindelige superhelt med sin egen film. I lande som Libanon, Tunesien og Jordan har myndighederne imidlertid udstedt et officielt forbud mod filmen, idet man henviser til, at filmens hovedrolleindehaver Gal Gadot har en fortid som soldat i den israelske hær. 

Forbuddet har imidlertid vakt harme fra flere mellemøstlige feminister som mener, at der er en anden årsag til at arabiske kvinder og mænd ikke kan få lov til at se netop denne film i modsætning til de snesevis af amerikanske superheltefilm, der har mænd i hovedrollerne, og som problemfrit vises i regionens biografer.

Den syrisk-amerikanske menneskerettighedsforkæmper Ala'a Basatneh har produceret et filmindslag til sin facebookside, hvor hun kritiserer de boycottende landes manglende evne til at skelne mellem en fiktionær karakter, der bruger en lasso for at bekæmpe onde kræfter og karakterens skuespiller.

“Er årsagen til boycotten virkelig, at hun har været i den israelske hær, eller er der tale om noget helt andet? Her må vi minde Libanon og Tunesien om, at de ikke boycottede “Batman”, “Superman” eller “The Fast and Furious”, der ellers også havde Gal Gadot på rollelisten. Tilsyneladende kræver det en kvindelig superhelt med sin egen film for at begge lande pludselig kommer i tanke om, at hun engang har været israelsk soldat. Med andre ord vil mandsdominerede samfund ikke acceptere kvindestyrede samfund - ikke engang selvom de er fiktive,”” siger Ala’a Basatneh med henvisning til det mytologiske land, Themyscira, hvor Wonder Woman kommer fra og som regeres af amazone-kvinder.

Den palæstinensiske forfatter og essayist Susan Abulhawa har på nyhedsmediet Al Jazeeras hjemmeside skrevet en hyldest til karakteren Wonder Woman, der gennem Abulhawas opvækst var en kilde til inspiration i hverdagen.

“Wonder Woman havde kræfter der kunne ændre hendes eget liv, også selvom det var kræfter, der for altid måtte holdes hemmelige,” skriver Susan Abulhawa.

På grund Abulhawas mangeårige kærlighed til karakteren føltes chokket desto større, da hun erfarede Gal Gadots baggrund i den israelske hær, og særligt, at skuespilleren i et Facebook-opslag havde udtrykt støtte til den israelske hær under dens aktioner i Gazastriben i 2014.

“Hvad nu hvis Hollywood havde lavet denne film i 1980erne og castet en millitant støtte til Sydafrikas apartheid-regime? Ville de amerikanske medier så også have fokuseret på hendes skuespillerevner og skønhed i stedet for hendes støtte til undertrykkelse af individer i hendes eget land?” skriver Abulhawa, der slutter sit essay med at skrive:

“Feminisme kan ikke være zionistisk, ligeså lidt som det kan være nynazistisk. Feminisme der ikke forstår, hvordan det spiller sammen med etnisk undertrykkelse er ganske enkelt en anden udgave af hvidt overherredømme.”

Den danske debattør og feminist Natasha Al-Hariri viderepostede Ala’a Basatnehs film med kritikken af boycotten, og påpeger over for Berlingske, at langt de fleste der har lagt afstand til denne her film er mænd, og at det spiller givetvis ind, at Gal Gadot er en kvinde.

“Jeg har aldrig hørt hørt om at en mandlig israelsk skuespiller blive shamet på denne her måde, eller at man har prøvet at stoppe folk fra at gå ind og se en film, blot fordi der er en mandlig israelsk skuespiller med i den. Men det er nemmere at tale en kvinde ned og tilskrive hende bestemte holdninger. Jeg anfægter ikke, at Gal Gadot har skrevet det, hun har skrevet på Facebook, men hvis man vil boycotte Israel, er der tusind andre mere oplagte måder at gøre det på end at boycotte en fiktionsfilm med en superhelt,” siger Natasha Al-Hariri.

Hun mener tillige, at boycotten måske ikke var blevet til noget, hvis Gal Gadot havde lavet en filmkomedie snarere end spillet en superhelt.

“Man kan selvfølgelig ikke vide det, men man kan godt gøre et tankeeksperiment, hvor det der primært boycottes er portrættet af en stærk kvinde. Jeg synes, det er super påfaldende, at boycotten netop rammer denne film. Adam Sandler er tydeligvis jødisk og har israelske holdninger, så hvorfor er der ingen der har boycottet hans film?” siger Natasha Al-Hariri.

En af dem der bifalder boycotten er debattøren og foredragsholderen Mahmoud Mohammad Mansour, og han afviser påstanden om at der skulle ligge kvindefjendtlige holdninger bag filmboycotten.

“Det handler udelukkende om Gal Gadots aftjening af sin værnepligt under konflikten med Libanon, men det handler i endnu højere grad hendes støtte til Israels aktioner i 2014, da Gaza blev bombet,” siger Mahmoud Mohammad Mansour, der selv betegner sig som feminist.

Tegneseriekarakteren Wonder Woman blev skabt af William Moulton Marston i 1941 med inspiration fra daværende amerikanske feminister. Figuren har tidligere været centrum for feministiske konflikter, senest sidste år da figuren Wonder Woman af FN blev gjort til en  “æres-ambassadør” for ligestilling i verden. Denne udnævnelse førte til en underskriftsindsamling, hvor 44.000 skrev under på at de ønskede karakteren fjernet fra posten.

“Det er foruroligende at FN ønsker at bruge en karakter med så tydeligt en seksualiseret image på et tidspunkt, hvor USA og den øvrige verden kæmper mod at gøre kvinder og pige til objekter,” stod der i underskrivernes opfordring.

Trods sin superheltekræfter er der kampe som Wonder Woman ikke kan vinde. Kampagnen mod Wonder Woman førte til, at superhelten blev fjernet fra sin fornemme ambassadørpost.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.