Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Æter

Antikprogrammer gør op med venstrefløjens falske dogme

Kristian Lindberg
Kristian Lindberg

Når jeg indimellem har den lidt fremmedgørende oplevelse at befinde mig i min lejlighed om formiddagen på en hverdag (huset er så stille, hvor er alle mennesker?) er der særligt én type TV-programmer, jeg tænder for.

Det drejer sig om antik- & auktionsprogrammerne, der i de senere år har fyldt kanalfladerne med småsimrende slow-TV om afskallede toiletborde, krystalglas og bowlerhatte.

Det lyder måske, som om jeg ikke bryder mig om dem, men jeg har endnu til gode at se et antikvitetsprogram, som jeg ikke fandt noget godt i, og jeg er ikke den eneste fan. DRs »Guld i købstæderne« var i visse uger sidste år det mest sete program på de danske kanaler, og på TV2 høster studievært Lasse Rimmer store seertalssejre med det muntre »Krejlerkongen«, der kan ses som en celebrity-orienteret, »Gæt og grimasser«-agtig variant af grundformlen.

For mig at se er antikprogrammerne bedst, når de er britiske. I denne uge stillede jeg ind på »Antique Roadshow«, der i sindigt tempo transmitterede fra et gudesmukt herresæde i East Midlands, hvor man nemt kan forestille sig, at de eneste forstyrrende elementer er det lette klip-klop fra galopbanen og en diskret klirren af tekopper.

Lokale tweedklædte krigsveteraner med cykelstyrsoverskæg og husmødre med hovedtørklæder præsenterede deres skatte, der blandt meget andet omfattede en stumtjener i udskåret træ, en model af katedralen i Lincolnshire bygget inde i glasset fra en elektrisk pære, gamle OL-medaljer og en kikkert fra Anden Verdenskrig.

Jeg ville nødigt have nogen af disse ejendommeligheder (der i øvrigt kostede op mod 50.000 kroner) ind i min stue, men det er slet ikke pointen. Det besættende ved paraden af objekter er ikke fantasien om at eje dem, men de unikke historier, de repræsenterer.

Den grimme stumtjener stammede fra byen Brienz i Schweiz, hvor de lokale bjergbønder for længe siden sad sneet inde i månedsvis. For at få tiden til at gå, begyndte de at skære i træ, og en ny håndværkstradition opstod. Modellen af katedralen blev bygget af en tysk krigsfange, der tilbragte krigen i Lincolnshire, mens medaljen blev vundet af en oldefar, der var en hærdebred bobby og deltog på London-politiets OL-hold. Kikkerten stammede fra en tysk ubådskaptajn, den første faktisk, ifølge den nuværende ejermand, der overgav sig til de engelske myndigheder, da Tyskland kapitulerede i 1945.

Ved hver og ét af objekterne tænkte jeg: Hvor er det vildt, hvad mennesker har oplevet gennem historien. Hvor er det tankevækkende, og hvor kan det være særligt rørende at fornemme tingenes aura gennem TV-skærmen.

Hvert antikprogram er et dementi af venstrefløjens falske dogme om, at de materielle ting ikke kan rumme »ægte« værdi. Hvert eneste af ovennævnte objekter viderebringer nemlig til nutiden den kærlighed, dets skaber oprindeligt tilegnede det, og den kærlighed, hvormed senere ejere har passet på det.

De britiske antikprogrammer er de ypperligste og fortjener et »well done!« og en behandsket klapsalve, og det skyldes ikke mindst, at kvaliteten af lopperne er høj.

Mere skrammelorienteret er de amerikanske og danske varianter, der typisk kombinerer tingfinderiet med noget konkurrence, og generelt synes jeg, at den slags trækker fra, da det levner mindre plads til historierne.

»Depotjægerne«, hvor professionelle marskandisere skal auktionsdyste om indholdet af opsagte lagerrum, ser jeg gerne, da der er noget elementært spændende i, hvad der gemmer sig bag de låste døre. Her vidner objekterne ofte om kuldsejlede forretningseventyr og har deres egen tragik, men ligesom i de engelske programmer er objekterne først og fremmest en påmindelse til mig om den skrøbelighed, som tiden pålægger os. Den sidste del af os, der overlever, er vores ting.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.