Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Anmeldere: Dansk instruktør laver krigsfilm på amerikansk

Selv om Nikolai Fuglsig er dansk, er hans film "12 Strong" en sand amerikansk krigsfilm, mener anmeldere.

Nicolai Fuglsig poserer foran plakaten for filmen 12 Strong i forbindelse med premieren i New York i midten af januar. Reuters/Andrew Kelly
Nicolai Fuglsig poserer foran plakaten for filmen 12 Strong i forbindelse med premieren i New York i midten af januar. Reuters/Andrew Kelly

København. Den danske instruktør Nikolai Fuglsig taler flydende amerikansk i filmen "12 Strong" med Chris Hemsworth i hovedrollen.

Sådan beskriver flere anmeldere filmen, som de mener er rig på rigtige mænd, korte replikker og et simpelt forhold til rigtig og forkert.

Filmen er trods sit betragtelige budget Fuglsigs første spillefilm. Hidtil har han gjort sig i reklamefilm.

Her er han blandt andet kendt for en Sony-reklame, hvor 250.000 farverige bolde hopper ned ad San Franciscos bakker.

Det er langt fra lige så idyllisk i "12 Strong", der er en film om de første amerikanske soldater i Afghanistan efter 11. september.

- Fjenden er dem, der hader USA og undertrykker kvinder. Det bliver eksemplificeret i en scene, der viser en tildækket kvinde blive henrettet for at undervise pigebørn i at skrive og regne, skriver Lone Nikolajsen i Information.

Hun pointere dog, at filmen med sine mange "stort orkestrerede, blodige sammenstød" rammer genren krigsfilm helt rent.

Hos Politiken hæfter anmelder Kim Skotte sig også ved en amerikansk tone.

- Lidt pudsigt med en dansk instruktør bag roret i en amerikansk film så helt ind til benet patriotisk, skriver han.

- Det er mildest talt ikke replikkerne, der trækker læsset i det manuskript, Ted Tally og Peter Craig har skrevet på basis af Doug Stantons bog.

- Bogen dyrker i forvejen den ordknappe maskuline stil, hvor en mand er en mand og helst ikke spilder tiden på anden snak end replikker som "hyp", "kom så, gutter" og "vi ses på den anden side".

Også Nanna Frank Rasmussen fra Jyllands-Posten bider mærke i filmens simple men actionfyldte flow.

- Filmen burde med sin over to timers længde inkorporere mere nuancerede portrætter af soldaterne, der sætter livet på spil. Men der er allermest fokus på de mange slag, der udkæmpes, skriver hun.

Hun kalder dog filmen velspillet omend en "forglemmelig mellemvare".

Både Politiken og Jyllands-Posten giver filmen tre ud af seks af hjerter eller stjerner alt efter avisen valuta for film.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.