Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Anmelder: »I mine øjne var Svend Asmussen den måske største af dem alle«

Svend Asmussen prægede dansk musik fra 1930erne og var musikalsk aktiv næsten indtil det sidste. Han var både musiker, showmand, komponist, revykunstner og intet musikalsk var ham fremmed.

ARKIVFOTO. Jazzmusikeren og violinisten Svend Asmussen er død, oplyser hans familie. Han blev 100 år. Svend Asmussen og Duke Ellington. (Ca. 1963).. (Foto: Ukendt/Scanpix 2017)
ARKIVFOTO. Jazzmusikeren og violinisten Svend Asmussen er død, oplyser hans familie. Han blev 100 år. Svend Asmussen og Duke Ellington. (Ca. 1963).. (Foto: Ukendt/Scanpix 2017)

Svend Asmussen er død 100 år gammel. Han var fra 1930erne aktiv på de danske musikscener med både jazz, revyer, pop og meget andet.

Berlingskes musikanmelder Kjeld Frandsen har skrevet en biografi om Svend Asmussen, og han betegner ham som en af verdens bedste jazzviolinister - ja måske den bedste af dem alle:

»I mine øjne var Svend Asmussen den måske største af dem alle. Der var andre fine violinister som Joe Venuti, som Svend var inspireret af, og Stuff Smith samt Stephane Grappelli, men Svend havde et større format end de andre og kunne og ville det hele. Han komponerede, han var en showmand. Han var humorist og sanger. Og han overraskede hele tiden. Hans 3-4 stemige harmonier i 1930erne var unikke, og hans underfundighed og humor gav hans musikalske verden en ekstra dimension,« siger Kjeld Frandsen.

Svend Asmussen blev født 28. februar 1916 i København. Han spillede violin, fra han var syv år gammel. Han debuterede i Studenterforeningen i 1933 med en kvartet og spillede derefter profesionelt.

Han var fra starten inspireret af Joe Venutis gruppe Blue Four, men udviklede snart en selvstændig stil, hvor hans kvintet fra 1940 med Kjeld Bonfils og Helge Jacobsen blev besættelsestidens førende jazzgruppe.

Men det blev i en anden musikalsk sammensætning, han han blev mest kendt. Sammen med søskendeparret Gerda og Ulrik Neumann spillede han i shows og revyer og blev et stort hit. Og i samme periode spillede han også med andre jazzfolk som Jørgen Ingemann og Max Leth med stor succes.

Under krigen blev han fængslet af nazisterne og sendt til Berlin, hvor han i fire uger sad fængslet og udsat for forhør. Det er stadig lidt af et mysterium, hvad der forårsagede denne fængsling, men Kjeld Frandsen mener, at hans optræden i Sverige i 1942 kan havde givet tyskerne den mistanke, at han var spion.

Tyskerne fik ikke denne mistanke bekræftet og Svends familie henvendte sig til den tyske officer Hans Hermansen i nazisternes hovedkvartér i Dagmarhus og han fik udvirket, at Svend Asmussen blev frigivet. Hjemkomsten var lidt af en triumf. Revykongen Stig Lommer organiserede en særforestilling med Svend Asmussen, hvor han blev hyldet af det københavnske publikum. I tiden efter optrådte Svend Asmussen i Lommers Hornbæk-revyer med stor succes.

I 1958 optrådte Svend Asmussen med en ny sangtrio. Det var hans gamle medspiller Ulrik Neumann og i stedet for Gerda, der var død ved et flystyrt i 1947, trådte den sveske sangfugl Alice Babs ind. Med stor musikalitet og humor blev gruppen en verdenssucces, der optrådte overalt i Europa og USA under navnet The Swe-Danes.

Svend Asmussen forlod imidlertid ikke jazzen og vendte tilbage i indspilninger med verdensnavne som pianisten John Lewis (European Encounter, 1962), Duke Ellington (Jazz Violin Session, 1963) og bl.a. Stephane Grappeli (Two of A Kind, 1965). I Danmark spillede Svend Asmussen sammen med stort set alle betydende jazzmusikere, men Kjeld Fransen fremhæver ikke mindst hans kvartet fra 1992 med Jacob Fischer (guitar), Jesper Lundgaard (bas) og Aage Tanggaard (trommer).

Blandt de utrolige mange jazzindspilninger var Svend Asmussen selv mest glad for en improviseret indspilning fra Paris fra 1985 med franske jazz-musikkere: »Han var en perfektionist, men her improviseree han sig frem med brilliant resultat og det kunne han godt lide,« siger Kjeld Frandsen.

Derr var ikke noget, der var Svend Asmussen musikalsk fremmed. Da han i 1960erne fandt sin søns elektriske forstærker sluttede han den til sin violin og blev elektrisk. I den egenskab spillede han med pianisten Herbie Hancock i Århus i tidens funky elektriske stil.

Svend Asmussen var i mange år gift med Annegrete og da hun døde i 2000 mistede han næsten fodfæstet og holdt et stykke tid op med at spille. Men han genfandt livslysten og musikken, da han fandt en ny kærlighed i Ellen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.