Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Angstramt Irina mixede piller og vin: Røg på hospitalet

Bloggeren Irina Olsen afslører, at hun engang endte på hospitalet på grund af sin angst.

Irina Olsen medvirker i Kanal 4's program Slip angsten - sig det højt. Free/J¯rgensen Jakob
Irina Olsen medvirker i Kanal 4's program Slip angsten - sig det højt. Free/J¯rgensen Jakob

Realitystjernen Irina Olsen deler hver dag ud af sit liv på sin blog, hvor hun i flere år har skrevet åbent om, at hun i en årrække har lidt af sygdommen angst.

Mandag medvirker hun i Kanal 4's nye program "Slip angsten - sig det højt", hvor hun - sammen med en række andre kendte danskere - fortæller, hvordan det er at leve med en sygdom, der ikke kan ses med det blotte øje.

Her afslører hun for første gang, at hun en aften endte på sygehuset, fordi hun ville lindre sine angstsymptomer.

- Jeg husker, der var et tidspunkt, hvor jeg var alene hjemme, og jeg havde det virkelig dårligt, røber den 29-årige blogger.

- Jeg tog et glas rødvin for at kunne slappe lidt af i kroppen. Så havde jeg lyst til at slappe endnu mere af, fordi jeg slet ikke kunne være i min krop, så jeg tog et par smertestillende også, fortsætter hun.

Irina Olsen slugte et par piller i håb om, at hun kunne finde ro til natten og falde i søvn, men da det ikke hjalp, spiste hun lidt flere smertestillende piller.

- Det næste, jeg husker, er bare, at jeg ligger i sengen, og da jeg åbnede øjnene, kom ambulancen og kørte mig på skadestuen, siger bloggeren, hvis daværende kæreste havde ringet 112.

Bloggeren slår dog fast, at det på ingen måde var et forsøg på at tage livet af sig selv.

- Jeg havde bare brug for ikke at føle noget, siger hun.

Irina Olsen udtaler i samme program, at hun har valgt at stå frem med sin historie i håb om, at det kan nedbryde tabuer, mens det samtidig hjælper hende at tale om angsten.

Den aften, hvor den tidligere realitystjerne endte på hospitalet, kalder hun for et "wake-up call".

- Derefter kunne jeg godt se, at jeg ikke kunne håndtere det alene mere. Det var gået for vidt. Det var ikke den hverdag, jeg ville have, og det liv jeg ville leve, husker Irina Olsen.

Derfor kontaktede hun efterfølgende en psykolog, og i dag er angsten ikke længere en altoverskyggende faktor i bloggerens liv.

Kanal 4 har sammen med Psykiatrifonden valgt at dedikere hele uge 5 til et tema om sygdommen angst. "Slip angsten - sig det højt" består af fire afsnit. Det første bliver sendt mandag den 30. januar klokken 21.00.

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.