Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Livemusik

Amager får nyt stort spillested

Folkene bag det netop lukkede TAP1 på Carlsberg åbner ved årsskiftet et nyt koncertsted med plads til 5.000. Dermed kan hovedstadens kommende mangel på mellemstore spillesteder måske afværges.

Denne gamle industrihal ved Kløvermarken på Amager skal forvandlles til et nyt spillested.
Denne gamle industrihal ved Kløvermarken på Amager skal forvandlles til et nyt spillested.

København står til at få et nyt, stort spillested med plads til 5.000 mennesker. Det er folkene bag det netop lukkede TAP1 på Carlsberg, der efter nogen tids søgen har fundet en gammel industrihal ved Kløvermarken på Amager, som de i den kommende tid vil modernisere til formålet. Det skriver Netavisen.dk.

Ifølge TAP1-stifteren Laust Christian Holm Poulsen regner man med at kunne åbne allerede i slutningen af 2016 eller starten af 2017. Det er meningen, at den nye koncerthal skal kunne bruges både til større og mindre koncerter.

Nyheden falder på et tørt sted for både landets koncertbookere og musikfans. Efter at KB Hallen brændte ned i 2011, har TAP1 og Falconer Salen været stort set ene om at afholde koncerter for mellem 2.000 og 6.000 mennesker i København. Men med TAP1s lukning i marts og udmeldingen i sidste uge om, at Falconer Salen lukker i hele 2017 på grund af renovering, så det ellers ud til, at København ville komme til at mangle et spillested i mellemklassen.

Den kommende multiarena i Ørestad er med sin kapacitet på 15.000 publikummer alt for stor til mange af de mellemstore udenlandske navne, der har spillet i Falconer Salen og TAP1. Det samme gælder Forum på Frederiksberg, der har plads til 10.000 gæster.

I sidste uge foreslog Københavns kulturborgmester, Carl Christian Ebbesen (DF), at man løste problemet ved at genetablere Valby Hallen som spillested. Pris: 12,5 mio. kroner i renoveringer og investering i forbedring af lydforholdene i den gamle sportshal.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.