Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kulturby

»Alle har en historie - må vi få din?«

I anledning af kulturhovedstadsåret har Aarhus Stadsarkiv søsat projektet »2017 aarhusianere«, der skal sikre mindst 2017 borgeres livserindringer for eftertiden.

Edith Pedersen - fra erindringsprojektet 2017 aarhusianere
Edith Pedersen - fra erindringsprojektet 2017 aarhusianere

Hans Ove Simonsen er 83 år og har boet i Aarhus hele sit liv. Han gik på Frederiks Allés Skole og fik under besættelsen krigen på nært hold, da han pludselig befandt sig midt i et skyderi, mens han sammen med sine klassekammerater var på vej til fodboldbanerne ved Ingerslev Boulevard skole. Ellers kredser barndomserindringerne især om livet i familien, om skolegangen, hvor man risikerede en omgang med spanskrøret, hvis man havde forset sig mod skolens ikke altid lige forståelige regler, om glæden ved at kunne høste kartofler, kål og radiser i familiens kolonihave og om lykken over at have erhvervet et par ægte fedtlæderstøvler, som var alle raske drenges drøm.

Edith Pedersen blev født i 1928 på den indonesiske ø, Java og voksede op på naboeøen Celebes, hvor hendes far var udsendt af Aarhus Oliefabrik. Familien førte et overklasseliv med adskillige tjenestefolk, men under Anden Verdenskrig, da Edith var 13 år, blev familien interneret i en japansk fangelejr, hvor de tilbragte næsten fire år under frygtelige forhold. Som voksen boede Edith Pedersen en årrække i Canada, inden hun sammen med sin danske mand kom tilbage til Aarhus, hvor hun i mange år arbejdede som dagplejemor.

De to livsfortællinger, som man kan læse i deres fulde længde på hjemmesiden 2017aarhusianere.dk er meget forskellige, men bidrager alligevel hver på sin vis til et samlet billede af, hvad det vil sige at være en typisk aarhusianer, mener stadsarkivar Søren Bitsch Christensen fra Aarhus Stadsarkiv.

»Hans Ove Simonsens fortælling er en klassisk lokalhistorisk fortælling, der giver et fint tværsnit af en helt almindelig aarhusianers barndom og opvækst her i byen i 1940erne,« siger han.

»Men Edith Pedersens historie er også på en måde et typisk aarhus-liv, som minder os om, at globaliseringen jo ikke kun er et nymodens fænomen, det fandtes også i fordums tid. Dengang var Aarhus Oliefabrik ikke bare byens, men en af Danmarks største virksomheder, der stod for 10 procent af Danmarks eksport og havde medarbejdere udsendt til store dele af veden. Så det at være aarhusianer kan være mange forskellige ting.«

Og det er netop dette mangeartede billede af aarhusianere før og nu, Søren Bitsch Christensen og Aarhus Stadsarkiv gerne vil mane frem i projektet »2017 aarhusianere«, der i året, hvor Aarhus er Europæisk Kulturhovedstad, opfordrer byens borgere til at komme med såvel deres egne som andre bysbørns livsfortællinger.

»Det var kulturbyårets slogan om »Gentænk«, der inspirerede os til at opfordre byens borgere til både at gentænke og gennem- tænke deres liv,« siger Søren Bitsch Sørensen. »Vi lægger ikke op til, at folk skal ransage deres sjæls inderste, men vi vil gerne have dem til at reflektere over deres liv og den plads, vi som mennesker spiller i historien. Det gør vi under mottoet: Alle har en historie – må vi få din?«

Projektet tyvstartede i efteråret, og foreløbig er der kommet knap 200 bidrag ind. Men Søren Bitsch Christensen regner med, at indsamlingen kommer op i tempo, nu, hvor kulturhovedstadsåret er skudt i gang.

Erindringsindsamlingen foregår ad flere spor. Man kan selv skrive sine erindringer ned og sende dem til arkivet, gerne med fotos fra både før og nu, eller man kan få sine børn eller børnebørn til at gøre det. Derudover har stadsarkivet et antal frivillige, der tager ud og laver interviews, og endelig har Søren Bitsch Christensen store forventninger til det samarbejde, der er ved at blive etableret med byens skoler, hvor elever fra 5. klasse og op skal være med til at indsamle livsfortællinger.

»Projektet handler jo også om at bringe generationerne sammen om historien,« siger han. »Det er klart, at der vil være forskel på en livsberetning, som folk selv har brugt lang tid på at skrive ned, og så den historie, vi får fra en 5. klasse-elev. Men vi er ikke kræsne. Selvfølgelig skal interviewpersonen være indforstået med vilkårene, og vi læser også selv alle bidrag igennem, inden de bliver offentliggjort. Det er lovpligtigt – folk må jo ikke bare sige hvad som helst.«

Hele det store værk, som han håber vil være en realitet inden udgangen af 2017, skal indgå i arkivets »skatkiste«, som et vidnesbyrd til kommende generationer.

»Aarhus 2017 har jo også en ambition, som hedder legacy – altså, hvordan lever kulturhovedstadsåret videre, når festen er slut og lyset er slukket? Og her synes vi, at det er naturligt, at vi som historisk arkiv skaber noget mere blivende,« siger Søren Bitsch Christensen.

»Vi kunne godt tænke os at udgive et udvalg af livserindringerne i bogform – vi skal bare lige have fundet pengene til det først – og vi har også en drøm om, at projektet med erindringsindsamling bliver et permanent tilbud i samarbejde med lokalcentre og plejeboliger. Det vil ikke bare være af værdi for os som stadsarkiv, men også for de enkelte familier, at deres historier bliver fortalt og skrevet ned, inden de går i glemmebogen.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.